Det er snart ét år siden, at Danmark fik en ny regering og dermed en ny – og for første gang i mange år – socialdemokratisk uddannelses- og forskningsminister. Men til trods for, at der er gået 12 måneder, og at vi befinder os i en global sundhedskrise, hvor forskning og videnskab fylder mere i det daglige mediebillede, end det måske nogensinde før har gjort, er landets forskningsminister ukendt for en stor del af befolkningen.
En ny YouGov-måling for B.T. viser, at knap en tredjedel af danskerne (31 procent) ikke ved hvem uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er. Sammen med Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde, er hun den mindst kendte minister i den socialdemokratiske regering.
Science Report har spurgt to valgforskere, om det kommer bag på dem, at landets uddannelses- og forskningsminister er så ukendt i befolkningen.
– Nej, overhovedet ikke. Selvom Ane Halsboe-Jørgensen har siddet i Folketinget siden 2011, er hun stadig relativt ukendt, siger ph.d. i statskundskab Peter Heyn Nielsen fra Roskilde Universitet, der blandt andet har forsket i forskellige ministres popularitet.
Han bakkes op af professor Rune Stubager, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der peger på, at det skyldes en kombinationen af personen og ministerposten:
– Hun er i forvejen ikke så kendt en figur, og var heller ikke nogen stor stemmesluger ved det seneste valg (hvor hun fik 4.977 personlige stemmer, red.). Men jeg tvivler på, at særlig mange af hendes forgængere har været særlig kendte i befolkningen, siger Rune Stubager.
Forskning optager ikke danskerne
Både Rune Stubager og Peter Heyn Nielsen pointerer, at forskning ikke er et område, der optager danskerne, eller trækker overskrifter i dagspressen, og det smitter af på kendskabet til ministeren.
– Der er nok ikke mange politikere, der er gået ind i politik for at revolutionere forskningen. Over en årrække har vi også set, at det er de mindre kendte politikere, der får de mindre prominenter ministerier, siger Peter Heyn Nielsen og tilføjer, at “det er nemmere at blive kendt med en platform som for eksempel udlændingeområdet”.
– Så handler det også om, hvad den nuværende regerings forskningsdagsorden er? Det er svært at se. Ane Halsboe mangler en dagsorden og et projekt i offentligheden. Men det er svært at sige, hvad det skulle være, for hun sidder ikke med nogle af regeringens hovedprioriteter, forklarer Peter Heyn Nielsen.
Når klimadagsorden igen kommer til at fylde i den offentlige debat, kan det måske føre til en større eksponering af Ane Halsboe-Jørgensen, vurderer Peter Heyn Nielsen;
– Men der ligger en udfordring i at gøre klima til et socialdemokratisk projekt.
Det socialdemokratiske projekt
Selvom Ane Halsboe-Jørgensen i flere sammenhænge har fremhævet, at grøn forskning er en vigtig del af regeringens klimaplan og mål om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030, er hverken klima eller forskning en del af det socialdemokratiske regeringsprojekt, forklarer Rune Stubager:
– Ane Halsboe har givet det indtryk, at hvis vi skal have mere forskning, skal det være grønt, og ellers er hendes fokus på professionsuddannelserne. Det er også i tråd med den linje, Socialdemokratiet har lagt, hvor man svinger mere tilbage til de klassiske vælgergrupper, som ikke er de højtuddannede, ved at sætte mere fokus på velfærden og mindre på luftige investeringer i forskning, siger han og uddyber;
– Det, tror jeg, er bevidst. Socialdemokratiet har haft behov for at klinke nogle skår fra tidligere nedskæringer og lærerkonflikten (i 2013, red.). Der er også væsentlige flere stemmer i velfærd. Derfor tror jeg ikke nødvendigvis, at et mindre fokus på forskning og universiteterne er tilfældigt. Det er også områder, der koster penge, og regeringen vil gerne bruge penge andre steder, siger Rune Stubager og tilføjer;
– Så det ser ikke ud, at det er universiteternes tur.
B.T., der har fået lavet målingen af ministrene, har talt med hovedpersonen selv om, hvad hun har gennemført i sit første år som uddannelses- og forskningsminister – og som minister i det hele taget.
– Jeg har forsøgt at sætte et socialdemokratisk aftryk på en ministerstol, hvor der ikke har siddet en socialdemokrat i to årtier, siger Ane Halsboe-Jørgensen til B.T og fremhæver, at hun i august 2019 omfordelte 127,5 millioner kroner til pædagoguddannelsen.
Desuden har hun prioriteret forskningsprojekter med et klimavenligt fokus og stoppet den tidligere regerings besparelser på uddannelser, fortæller hun til B.T.
Tommy Ahlers og nulfejlskulturen
Imens Rune Stubager har vanskeligt ved at pege på en tidligere uddannelses- og forskningsminister, der havde gennemslagskraft i befolkningen, mener Peter Heyn Nielsen, at Tommy Ahlers havde stor succes i netop det job:
– Det kom meget bag på mig, da han blev udpeget til den post. Men jeg synes, det var meget imponerende, hvordan han udnyttede sin ministerpost.
Hvis regeringen havde villet udnytte de nuværende omstændigheder, kunne de have sagt; se, hvor vi har brug for forskning!
Når Tommy Ahlers blev så velkendt som minister, skyldes det i høj grad, at han allerede var en offentlig person, der var kendt som en succesfuld iværksætter fra DR-programmet Løvens Hule. Samtidig blev han en del af Lars Løkke Rasmussens regering på et tidspunkt, hvor regeringen var i krise “og havde brug for et frisk pust”, mener Peter Heyn Nielsen:
– Det kunne han til dels levere. Og så var Tommy Ahlers dygtig til at fange tidsånden i forhold til, hvad det vil sige at gå på en videregående uddannelse, siger Peter Heyn Nielsen og fremhæver især Ahlers’ opgør med “nulfejlskulturen”, der blev kickstartet med, at den daværende minister ved en fejl fik blottet sit maveskind på live-tv på vej til Dronningens nytårstaffel den 1. januar.
– Han hvilede godt i den rolle som én, der også begår fejl, pointerer Peter Heyn Nielsen.
Med Tommy Ahlers’ succes in mente, og måske især i lyset af, at vi står i en global sundhedskrise, hvor mange mennesker kigger mod forskningen for at finde svar, er der så noget Ane Halsboe-Jørgensen kan gøre for at få gennemslagskraft i befolkningen?
– Hvis coronakrisen ender med, at vi får en stor arbejdsløshed, bliver videregående uddannelse måske et tema i den offentlige debat, lyder det fra Peter Heyn Nielsen;
– Men omvendt kan man sige, at når folk tænker på uddannelse, handler det om outcome, og ikke nødvendigvis om indholdet af uddannelserne. Hendes fokus på velfærdsuddannelserne kunne godt give noget eksponering, men spørgsmålet er så, om det bliver hende eller andre ministre, der udadtil vil være ansigtet på de aftaler.
Heller ikke på forskningsområdet er Peter Heyn Nielsen optimistisk:
– Mediedagsorden er svær i disse tider. Vi sidder alle og venter på en vaccine, der om noget må siges at være en forskningsdagsorden. Det har hun hidtil ikke udnyttet. Heller ikke da for eksempel DFF (Danmarks Frie Forskningsfond, red.) gav penge til corona-forskning, var det noget, der stjal mediebilledet.
Rune Stubager bakker op:
– Hvis regeringen havde villet udnytte de nuværende omstændigheder, kunne de have sagt; se, hvor vi har brug for forskning! Men det har ikke været indtrykket.
