Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Kun 0,04 pct. af danskerne sætter forskning højt på stemmesedlen

”Forskning kommer ikke i nærheden af vælgernes dagsorden”, fortæller valgforsker

Om mindre end fire uger skal danskerne til stemmeurnerne. Her vil emner som velfærd, indvandring og – for første gang – klima have afgørende betydning for, om krydset bliver sat til højre eller venstre. Men sandsynligheden for at forskning kommer til at spille en rolle i stemmeboksen, er meget lav. Den er faktisk stort set ikkeeksisterende.

Blot 0,04 procent af danskerne sætter forskning højt på stemmesedlen, ifølge meningsmålinger. Det fortæller Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet.

I de store meningsmålinger, der bliver lavet blandt befolkningen, bliver vælgerne bedt om at forholde sig til, hvad der er de vigtigste, højst fire, emner, når krydset skal sættes.

– Her kan vi se, at vælgerne stort set ikke nævner forskning. Forskning kommer ikke i nærheden af vælgernes dagsorden, fortæller Kasper Møller Hansen.

Der er heller ikke nogen tidligere eksempler på, at forskning ”på nogen måde har været blandt de store emner”, der optager befolkningen, ifølge valgforskeren.

Det overrasker professor Mogens Høgh Jensen, præsident for Videnskabernes Selskab, at tallet er så lavt, da han oplever ”en virkelig stor interesse i befolkningen”, når han for eksempel er ude og holde foredrag, forklarer han, og fortsætter;

– Men det er naturligvis alt, alt for lavt et tal, når man tænker på, at fundamentet for meget af den viden, som valgkampe bliver kørt på, stammer fra forskning. Tænk bare på spørgsmål om, hvordan vi bedst imødegår for eksempel klimaspørgsmålet, eller hvordan vi bedst analyserer udfordringerne omkring krig og flygtninge. Der er masser af udfordringer, og de udfordringer kan ikke løses uden forskning, siger præsidenten for Selskabet.

Svært at se gevinsterne

Der er to overvejende grunde til, at forskning ikke kommer i nærheden af vælgernes dagsorden, vurderer Kasper Møller Hansen.

Den vigtigste grund er, at de politiske partier ikke selv gør forskning til et stridsemne i valgkampen.

– De fleste partier er enige om, at et emne som forskning er vigtigt, men der er ikke det store stridsspørgsmål blandt partierne. Der er forskelle i partiernes politik, men der er ikke den store uenighed, og derfor gør emnet sig ikke godt i en valgkamp, hvor man diskuterer det, vælgerne interesserer sig for, siger Kasper Møller Hansen.

Og netop vælgernes interesse og forståelse for forskning, eller mangel på samme, er den anden grund til, at forskning ikke er et valgemne:

– Det har noget at gøre med, om forskningen er god til at synliggøre sine effekter. Der sættes mange millioner af til noget, vi ikke ved, hvor ender, og som det kan være svært for os alle at se gevinsterne ved. Når vi kan ansætte flere pædagoger eller sygeplejerske, er det meget konkret. Forskning er noget meget abstrakt, som kan give gevinst, men det er et længere ræsonnement, forklarer valgforskeren.

Den vurdering deler Videnskabernes Selskab:

– Jeg tror, der mangler en kobling mellem folks dagligdag og den rolle, forskningen har haft for at skabe den. Fra vi tænder morgenens kaffemaskine til vi slukker mobiltelefonen om aftenen, er nutiden bygget på resultaterne af fortidens videnskabelige opdagelser. Det tror jeg, vi fra forskningens verden, kan blive bedre til at forklare, siger Mogens Høgh Jensen. 

En central rolle

For at bringe forskningen højere op på dagsordenen, tror jeg, vi skal have nogle klare, fælles budskaber fra videnskabernes side. Hvad vil vi i fællesskab med forskningen i Danmark? Og her ser jeg en central rolle for Videnskabernes Selskab
– 
Mogens Høgh Jensen

Der er ”heldigvis mange forskere, der allerede er meget aktive med for eksempel at holde foredrag og udtale sig i medierne”, pointerer præsidenten;

– Men hvis endnu flere kommer med på vognen, vil flere forhåbentlig få øjnene op for den rolle, videnskaben spiller både for det samfund, vi har i dag, og det samfund, der kommer i fremtiden.

Mogens Høgh Jensen mener, at hele forskningsverdenen allerede gør ”rigtig meget” for at skabe synlighed omkring forsknings betydning, og nævner blandt andet Forskningens Døgn, og at der bliver uddelt priser, afholdt offentlige foredrag og events til alle aldersgrupper, som eksempler herpå.

– For at bringe forskningen højere op på dagsordenen, tror jeg, vi skal have nogle klare, fælles budskaber fra videnskabernes side. Hvad vil vi i fællesskab med forskningen i Danmark? Og her ser jeg en central rolle for Videnskabernes Selskab, fordi vi repræsenterer alle de videnskabelige grene bredt, siger præsidenten.

Samtidig har forskningsverdenen også en opgave i at forklare den præmis, at videnskaben er ”langsom”, og at løsninger på de store samfundsudfordringer ikke bliver skabt henover natten, mener han.

– Netop for at nå i mål med de udfordringer, har vi en målsætning om at skabe et bredere samarbejde blandt centrale aktører, så vi kan øge både befolkningens og politikernes fokus på videnskab som en af de allervigtigste faktorer til at skabe fremtidens samfund baseret på viden, siger Mogens Høgh Jensen.

”Synsninger” og science-skepsis

Heller ikke de seneste års fokus på fake news (falske nyheder, red.) og lignende fænomener i en digital tidsalder, hvor det at ”mene” ofte kan veje lige så tungt som at ”vide”, har rykket ved vælgernes opfattelse af forsknings betydning, mener Kasper Møller Hansen.

Fake news-diskussion er en boblediskussion, der primært foregår blandt journalister og mediefolk. Jeg tror ikke, den vil styrke troen på flere penge til forskning. Der synes tværtimod at være en udbredt science-skepsis. Herhjemme har vi haft debatten om HPV-vaccinen, der tydeligt har vist, at nogle gange skal der ikke meget til, før skepsis overfor science vinder frem, forklarer valgforskeren.

Mogens Høgh Jensen pointerer også, at videnskaben jo ikke nødvendigvis har sandheden, men det er det bedste bud på, hvordan vi løser nogle af de store udfordringer, vi står overfor.

Derfor har det også store konsekvenser, når videnskab ikke bliver debatteret mere i valgkampe, mener han:

– Hvis ikke videnskaben får en større rolle, får folks egne anekdoter og ”synsninger” stor vægt i de mange politiske diskussioner. Derfor gør, ikke bare vi i Videnskabernes Selskab, men også mange af de andre aktører på den videnskabelige arena, som universiteter og fonde, hvad vi kan for at få videnskaben højere op på valgkampens dagsorden.

Velfærd på valglisten

Forskning er dog langt fra det eneste emne, der har ringe gennemslagskraft i befolkningen under valgkampen. De emner, der ligger tilsvarende lavt på vælgernes dagsorden, har alle dét tilfælles, at der ikke er de store politiske uenigheder, fortæller Kasper Møller Hansen.

Et af de emner, der også ligger ”overraskende lavt”, er udenrigspolitikken:

– Også i forhold til krigen i Afghanistan, betød udenrigspolitikken meget, meget lidt for danskerne, selvom soldater blev slået ihjel. Det handler igen om, at politikerne ikke er uenige om, at vi skal støtte soldaterne i felten. Det gør, at det er en svær diskussion at tage, siger han.

Når man spørger vælgerne, hvad de vigtigste emner er op til et valg, peger de meget entydigt på store velfærdstemaer som social- og sundhedspolitik, udlændingepolitik og til dels også økonomisk politisk, for eksempel skattepolitik. Og for første gang nogensinde indtager klima- og miljøpolitik en suveræn førsteplads på flere af de seneste målinger.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.