Når danske universiteter i dag får tildelt basismidler, sker det primært ud fra en model, der belønner kvantiteten af aktiviteter, for eksempel hvor mange der uddannes, og hvor meget der publiceres, frem for kvaliteten af den forsknings, der udføres, mener regeringen.
Derfor vil regeringen have en ny model for, hvordan basismidler til forskning skal fordeles mellem landets otte universiteter, hvor en del af pengene skal fordeles efter resultater.
Basismidlerne finansierer ca. halvdelen af universiteternes forskning og er dermed vigtige for, at universiteterne kan bedrive fri forskning. Pengene bliver fordelt på finansloven, og i 2019 udgør basismidlerne i alt knap 9 mia. kroner.
Størstedelen af basismidlerne skal fortsat fordeles efter en fast fordelingsnøgle, imens en mindre del skal fordeles som et ”resultatelement”, altså på baggrund af nogle specifikke resultater, universitetet har leveret.
Derfor har et eksternt ekspertudvalg igennem knap et år kigget på, hvordan en ny fordelingsnøgle, kunne se ud, med det formål at styrke forskningskvaliteten.
Fire forslag til resultatelement
I det nuværende resultatbaserede element af modellen bliver pengene fordelt efter, hvordan de enkelte universiteterne har klaret sig i forhold til; uddannelsesaktiviteter, færdiguddannede ph.d.er, hjemtag af eksterne forskningsmidler og forskningspubliceringer.
Eksperterne er kommet frem til fire konkrete forslag til, hvilke resultatelementer, der i stedet, eller på en ny måde, kan indgå i en ny fordelingsmodel.
I en ny rapport gennemgår ekspertudvalget både fordele og ulemper ved alle de fire forslag. Den fulde rapport kan læses her.
Som det første foreslår ekspertudvalget ”en justeret version af det nuværende indikatorbaserede element”.
Det handler grundlæggende om, at citationer skal måles på baggrund af den videnskabelige gennemslagskraft, og ikke på antallet af publikationer.
PROFESSOR OM BFI-KRITIK: GRÆSSET ER IKKE GRØNNERE PÅ DEN ANDEN SIDE
Med til forslaget hører også en niveauinddeling af de eksterne midler til forskning, hvor man belønner de universiteter, der får dækket flest afledte omkostninger, også kaldet for overhead, med flere basismidler.
Med det andet forslag lægger ekspertudvalget op til at tage fat på nogle af de dybereliggende ting, som udvalget mener, vil kunne højne forskningskvaliteten.
– I forslag 2 vil universiteterne blive vurderet på deres håndtering af fire specifikke kvalitetsfremmede elementer, skriver ekspertudvalget.
De fire elementer, som universiteterne skal vurderes på, er (1) rekruttering og talentudvikling, (2) peer-review-baserede evalueringer, (3) understøttelse af forskningsintegritet og (4) institutionernes niveau og udvikling i forhold til relevante peer-institutioner.
Tanken er, at disse fire elementer er grundlæggende for forskningskvaliteten. Og ekspertudvalget foreslår derfor, at udviklingskontrakterne mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og de enkelte universiteter indeholder disse fire elementer, som en rettesnor for, hvad universiteterne skal arbejde hen mod.
– Åse Gornitzka (formand), vicerektor for forskning og internationalisering ved Oslo Universitet.
– Hanne Foss Hansen, professor på Institut for Statskundskab, KU
– Jan S. Hesthaven, Dr.tech., professor og direktør ved Computational Mathematics and Simulation Science ved École Polytechnique Fédérale de Lausanne
– Jesper Wiborg Schneider, professor ved Center for Forskningsanalyse, AU
– Gunnar Sivertsen, Dr.art. og forskningsprofessor ved NIFU – Nordisk Institutt for Innovasjon, Forskning og Utdanning i Oslo
Forslag tre handler specifikt om peer review, også kaldet for fagfællebedømmelse.
Ekspertudvalget foreslår, at Danmark skal læne sig op ad det engelske system, hvor man i stedet for at måle på publikationer, nedsætter nogle komitéer, som vurderer forskningens kvalitet, og på den baggrund fordeler de resultatbaserede basismidler.
– Komiteerne udarbejder rapporter på institutniveau med vurdering af det forskningsfaglige niveau og giver forsalg til, hvordan forskningsmiljøet og -kvaliteten kan styrkes, skriver ekspertudvalget.
Endeligt er ekspertudvalget fjerde forslag en kombination af det indikatorbaserede element i forslag 1 og udviklingskontrakterne i forslag 2. Dette forslag kan også fungere som en overgangsløsning, ifølge ekspertudvalget, hvor man kan opbygge tillid og høste erfaringer før det får en væsentlig finansiel betydning for universiteterne.
– Ved at kombinere de to forslag (forslag 1 og 2, red.) dækkes flere af de identificerede udfordringer, mener ekspertudvalget.
Udfordringer for universitetsforskningen
Under udarbejdelsen af de fire forslag har ekspertudvalget kigget på udviklingen i forskningsverdenen og har i den forbindelse identificeret fire centrale udfordringer for universitetsforskningen i dag.
Derfor er de fire forslag til en ny fordelingsmodel også ekspertudvalgets bud på, hvordan man kan imødekomme de udfordringer.
Den første udfordring er, at universiteterne skal blive bedre til at tiltrække, ansætte og udvikle de bedste forskningstalenter.
– En af de absolut vigtigste faktorer for forskningskvalitet er tiltrækningen og udvikling af forskningstalenter. I dag bliver halvdelen af forskerne på de danske universiteter ansat uden opslag eller uden reel konkurrence om jobbet. Det tal er for højt, mener ekspertudvalget.
Den anden udfordring er, at der er for stort fokus på antallet af publikationer og for lidt på forskningens gennemslagskraft. Det nuværende resultatbaserede element belønner antallet af publikationer, men inddrager kun indirekte deres videnskabelige gennemslagskraft, mener ekspertudvalget.
Udvalget mener også, at det er en udfordring for universitetsforskningen, at den eksterne finansiering af forskning binder basisforskningsmidlerne. Udfordringen vedrører især de private fonde, som kun i et vist omfang er villige til at medfinansiere de afledte omkostninger, også kaldet for ”overhead”, af et forskningsprojekt på universitetet.
NOVO NORDISK FONDEN VIL HØJST BETALE 5 PCT. OVERHEAD
Den fjerde og sidste udfordring er, ifølge ekspertudvalget, ændrede krav til god forskningsledelse.
– Et stort publicerings- og finansieringspres – som tilmed kan forstærkes af præstationsmålinger – risikerer at skabe grobund for dårligt arbejdsmiljø, tvivlsom forskningspraksis og brud på forskningsintegriteten. Dette pres bør imødegås af god forskningsledelse, skriver ekspertudvalget i rapporten.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
