Ekspertudvalg skal afdække risici ved internationalt forskningssamarbejde

Forskningssamarbejde mellem danske og udenlandske forskere og institutioner kan både etisk og sikkerhedspolitisk være et sløret grænselandskab.

I løbet af denne sommer har Dagbladet Politiken bragt en artikelserie med fokus på, hvordan danske forskere uden at vide det har samarbejdet med kinesiske forskere og institutioner med tilknytning til det kinesiske militær. Her har det vist sig, at danske forskningssamarbejder kan have bidraget til viden, som har kunnet anvendes til militære eller menneskerettighedskrænkende formål, såsom masseovervågning.

I den forbindelse har man fra politisk side vurderet, at der er behov for tydelige retningslinjer for danske forsknings- og innovationssamarbejder med udlandet.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen meldte derfor ud i juli, at hun ville nedsætte et udvalg, der skal undersøge rammerne for dansk forskning i udlandet.

Først offentliggjorde ministeriet et kommissorium, og nu har de endelig offentliggjort hvilke medlemmer, der kommer til at sidde i udvalget, som skal afdække risici ved forsknings- og innovationssamarbejder på tværs af landegrænser, samfund og kulturer.

– Vores produktion af forskning på tværs af landegrænser er vokset eksplosivt de senere år. Samtidig ændrer verdensordenen sig massivt. Vi har brug for at dykke ned i, om vores retningslinjer har fulgt med udviklingen, og derfor nedsætter jeg nu et udvalg, som skal give dansk forskning med udlandet et servicecheck, udtaler Ane Halsboe-Jørgensen i en artikel i Politiken.

Dette ‘servicecheck’ har således til formål at “understøtte danske forskningsinstitutioner i en balanceret tilgang”, hvor både internationalt forsknings- og innovationssamarbejde fremmes samtidig med, at der skabes øget fokus på potentielle risici, fremgår det af kommissoriet.

Ledere fra universitets- og fondsverdenen
Det ny-nedsatte Udvalg for retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationsarbejde skal “gennemgå de eksisterende rammer med relevans for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og se på behovet for eventuelt supplerende tiltag”, lyder det i kommissoriet.

Udvalgets 12 medlemmer består af ledende skikkelser inden for forskningsverdenen. Her er alle landets 8 universiteter repræsenteret, og derudover 3 af landets mest centrale forskningsfonde. 

Udvalgets formand er Nils Agerhus, der er direktør for Politisk afdeling hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. De øvrige medlemmer tæller følgende:

Det oplyses herudover, at “relevante myndigheder inviteres til at deltage på møder i udvalget afhængig af det konkrete mødetema.” 

Selvom det ikke fremgår hvilke “relevante myndigheder”, der kan være tale om, kan man på baggrund af tidligere udtalelser fra Ane Halsboe formode, at blandt andet Efterretningstjenesten og andre ministerier, som for eksempel Udenrigs- og Forsvarsministeriet, bliver inddraget i udvalgets arbejde.

Vurdering af risici
Udvalget skal afdække, hvilke risici der kan være forbundet med at lave forskningssamarbejde med udenlandske universiteter, og på den måde hjælpe de dansk forskningsinstitutioner med at navigere i grænselandet for, hvad der er ansvarlig forskning.

Dette gælder blandt andet risici for brud på “principperne for forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis”, lyder det i kommissoriet. Herunder nævnes nærmere, at udvalget skal vurdere risici for brud på “ansvarlig administration af forskningsdata og beskyttelse af ophavsret”.

Ifølge kommissoriet skal udvalget ligeledes afdække risici for, hvorvidt forskning og innovationsarbejde i samarbejde med udlandet kan føre til “uetisk anvendelse af teknologi”. Herunder skal udvalget vurdere, hvorvidt forskningssamarbejder kan bruges til “militær anvendelse eller anvendelse i strid med menneskerettighederne” – et punkt, der refererer til førnævnte sager om danske forskeres samarbejder med kinesiske universiteter med stærke bånd til militæret.

Også “risikoen for udenlandsk indblanding og sikkerhedsbrud”, skal udvalget tage højde for – og dette gælder også, hvorvidt udenlandske ansatte og studerende på danske universiteter eller andre forskningsinstitutioner kan udgøre en risiko.

Til sidst skal udvalget vurdere risici for, at dansk samforskning med udlandet kan “bidrage til at styrke og opbygge forsknings- og innovationskapacitet på følsomme områder i ikke-ligesindede lande.”

Udvalgets arbejde skal være færdigt i 2021, og her skal de afrapportere til uddannelses- og forskningsministeren. 

En del af udvalgets opgave er dog også at vurdere, om der er behov for et permanent udvalg for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, der løbende skal drøfte og følge op på relevante problemstillinger og erfaringer, fremgår det af kommissoriet.