politik

Forskere og ordførere går imod Ane Halsboe: Nej til politisk detailstyring af forskningsmidler

Det er bekymrende, at regeringen i højere grad vil styre de offentlige midler til grøn forskning, lyder reaktionen fra både forskere og politikere ovenpå uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens udmelding.

Af - 4. september 2020

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Foto: Jens Honoré.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

“Sidste år lagde vi med finansloven op til mere grøn forskning. Nu lægger jeg op til, at vi går skridtet videre og også inden for den grønne ramme prioriterer, altså tager nogle valg og dermed også nogle fravalg. Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på. Det handler om politisk at sætte nogle retninger”. 

Sådan lyder udmeldingen fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Dagbladet Information på baggrund af, at regeringen er kommet med sit udspil til finansloven for 2021. Her vil regeringen øremærke 750 mio. kroner til grøn forskning. 

De penge ønsker regeringen at uddele til grønne projekter, der er politisk prioriterede, fordi dét er afgørende for, at vi som land kan nå i mål med regeringens klimamål, forklarer ministeren til Information.

Ane Halsboe-Jørgensen kalder selv udmeldingen  for et “nybrud” i dansk forskningspolitik, og sådan er det da også blevet modtaget både på Christiansborg og i forskningslandskabet – men som et nybrud, der får hård kritik. 

– Ministerens udtalelse om at nogle forskningsmidler bør have en højere grad af politisk styring er bekymrende, lyder det fra præsident i Videnskabernes Selskab, Mogens Høgh Jensen.

– Det kan ærlig talt være svært at se, hvordan politikerne skal overskue, hvor de største forskningsmæssige huller i for eksempel den grønne forskning findes, og hvad der har størst potentiale forskningsmæssigt til at sikre, at Danmark fortsat er førende på området, siger han. 

I Danske Universiteter, er man “glade for, at der er politisk interesse for og vilje til at prioritere forskningen”, siger direktør Jesper Langergaard;

– Der er ingen tvivl om, at det netop er universiteternes forskning, som skal løfte en stor del af ansvaret for den grønne omstilling. Derfor hilser vi ministerens udmelding velkommen, men der er dog en række ting ved meldingen, som vækker bekymring hos os, siger han og uddyber;

– Man skal være meget påpasselig med politisk detailstyring af forskning. Så når ministeren taler om en stram politisk styring, kan man godt blive lidt bekymret. Jeg tror ikke, der var nogen på Christiansborg, der talte om værdien af forskning i pandemier og infektionssygdomme sidste år. Der er nogle ting, der er svære at forudsige – hvert fald fra politisk side. Heldigvis har forskere i årevis været forberedte på, at vi kunne havne i en situation, som den vi befinder os i nu, siger Jesper Langergaard.

Ministerens udmelding har også affødt kritik fra flere forskere på Twitter, blandt andet fra professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet:

Ordførere: Nej til politisk detailstyring
Sidste år øremærkede Folketingets partier 1,5 mia. af forskningsreserven for 2020 på grøn forskning. Det var blandt andet under overskrifter som “grøn omstilling af landbruget”. 

Uddannelses- og forskningsministeren forklarer til Information, at hendes ambition er, at man politisk skal kunne “identificere en udfordring” og “lave en problemformulering”, og afsatte midler til det, men vil ikke være mere konkret inden forhandlingerne om næste års forskningsreserve går i gang. 

Vores opgave er at finde midlerne, så forskerne kan finde de bedste svar

I SF deler man regeringens synspunkt om, at det er vigtigt, at forskningen bidrager til de politiske klimamål om at reducere udledningen af CO2, siger forskningsordfører Astrid Carøe: 

– Det er fint at styre nogle midler i en strategisk retning, men det er enormt vigtigt, at vi stadig har mange frie midler. Sidste år gjorde vi det med forskningsreserven, at vi satte en retning og definerede, at nogle midler skulle hjælpe til for eksempel at gøre landbruget grønnere. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan være mere konkrete end dét, uden at vi påvirker forskningsfriheden, siger Astrid Carøe.

– Det er vigtigt, at vi fra politisk side ikke detailstyrer for meget. Jeg bilder mig ind, at det er forskerne selv, der ved, hvor vi skal sætte ind, siger Astrid Carøe, og understreger at hun stadig mangler at se det konkrete forslag fra ministeren. 

Også Stinus Lindgreen, forskningsordfører fra Radikale Venstre, mener, at det er “uklart, hvad Ane Halsboe-Jørgensen mener med politisk styring”;

– Hvis ministeren mener, at vi politisk skal lave specifikke puljer, og udvælge specifikke teknologier eller projekter, mener jeg ikke, det er den rigtige måde at gribe det an på. Det er jeg meget imod, siger Stinus Lindgreen.  

– Det er rigtigt, at vi ikke når målet om en CO2-reduktion på 70 procent uden forskning, fordi vi har ikke de nødvendige teknologier eller viden i dag. Men det bekymrer mig, hvis man tror, at vi inden på Christiansborg kan beslutte, hvordan vi kommer derhen. Vores opgave er at finde midlerne, så forskerne kan finde de bedste svar, siger ordføreren. 

Fra dele af oppositionen får forskningsministeren også kritik: 

– Hvis vi begynder at detailstyre fra politisk side, er der risiko for, at vi ikke får udviklet det vigtigste forskning. Man kan godt stirre sig blind på én teknologi. Det kan vi ikke vide som politiker, fordi tingene går enormt stærkt, siger forskningsordfører Katarina Ammitzbøll fra De Konservative.

Også hun mener, at ministeren går “et skridt længere” end med sidste års fordeling af forskningsreserven og risikerer at komme på kant med forskningsfriheden: 

– Hvor går grænsen for politisk styring så? Det er bekymrende. Der er forskel på at lave en politisk prioritering og give overskrifter, som vi gjorde sidste år, og på at styre midlerne, siger Katarina Ammitzbøll. 

I modsætning til de andre forskningsordfører, har tidligere uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs fra Venstre, “svært ved at se, hvad der er det nye” i Ane Halsboe-Jørgensens synspunkt:

– Venstre har aldrig lagt skjul på, at vi gerne vil sætte en retning. Vi skal ikke bestemme, hvad der forske i og hvordan det gribes an, og dermed ikke foregribe resultater. Men jeg synes, det er helt på sin plads, at vi som beslutningstagere er med til at sætte en politisk retning på de offentlige forskningsmidler, siger Ulla Tørnæs. 

– Når vi har forpligtet os til nogle klimamål, er det helt på sin plads, at der skal forskes med henblik på at finde svar, så vi kan nå de mål, vi har sat os, siger hun. 

Forståelse for politisk prioritering
Både Videnskabernes Selskab og Danske Universiteter understreger, at de respekterer, at det er politikernes rolle at prioritere, og at der er brug for forskning inden for bæredygtighed og grøn omstilling. 

– Det både kan og vil forskningen bidrage til. Vi er glade for de ekstra midler på finanslovsudspillet, men spørgsmålet er, hvor langt man vil gå ned i styringen af det. Det kan jeg godt være skeptisk over for, siger Jesper Langergaard fra Danske Universiteter.  

Og så er det vel i grunden en meget god tommelfingerregel, at lade dem der ved mest om et emne, sidde så tæt på beslutningerne som muligt

Men hans bekymring går også på, om prioriteringen af det grønne område bliver på bekostning af de frie midler til forskning: 

– Vi har forståelse for, at man prioriterer bæredygtighed og grøn omstilling, men man skal virkelig passe på med at nedprioritere de offentlige forskningsmidler, der ikke er sat en mærkat på. Det er ofte i ukendte forskningsområder, i hvert fald ukendte for politikerne, de næste store gennembrud og udfordringer ligger, siger Jesper Langergaard. 

Han bakkes op af Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab: 

– Når Danmark kan spille en rolle på den globale forskningsarena, skyldes jo netop forskningsfriheden, så at indskrænke den, rammer ikke bare forskernes mulighed for at lave den bedste forskning, men også landets mulighed for at gøre sige gældende internationalt, siger Mogens Høgh Jensen og tilføjer;

– Og så er det vel i grunden en meget god tommelfingerregel, at lade dem der ved mest om et emne, sidde så tæt på beslutningerne som muligt. 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report