Politikerne og forskerne har fået tættere kontakt til hinanden under den aktuelle coronapandemi.
Det var budskabet på Carlsbergfondets debatarrangement på Folkemødet i Allinge fredag. Temaet for debatten var, hvordan vi får politik, der er mere understøttet af videnskab, og hvordan vi får videnskaben rykket tættere på politik. På scenen debatterede to professorer, en mediechef og en folketingspolitiker .
– Corona har givet os et indblik i, at videnskab ikke er støbt i beton. Den endelige sandhed er noget, der udvikler sig hen ad vejen, sagde værten Nynne Bjerre Christensen, da hun bød velkommen til dagens debat.
Læs også: Corona-Lone modtager formidlingspris
Dagens fire debatdeltagere har alle haft betydelige roller under coronaepidemien.
Lone Simonsen er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet og en del af den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen under covid-19, Stinus Lindgreen er medlem af Folketinget og formand for Epidemiudvalget, Michael Bang Petersen er professor ved Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, der især undersøger danskernes adfærd under coronaepidemien. Ved debatten deltog også chefredaktør ved Dagbladet Information, Rune Lykkeberg.
Forskerne er rykket tæt på politikerne
Debattens første spørgsmål rettede vært Nynne Bjerre Christensen mod Stinus Lindgreen
– I gamle dage var professoren en autoritet, han var typisk en mand, og en mand man lytter til. I dag er der måske en opfattelse af, at professoren er en mand eller en kvinde ligesom alle andre. Har du oplevet, at der måske er en besindelse på videnskabens rolle efter corona, er videnskaben rykket tættere på Christiansborg, og er respekten for videnskaben blevet større?
Læs også: Regeringsrådgiver: Politikerne har presset på for at få os til at gå lidt længere
Til det svarede Stinus Lindgreen:
– Jeg har kun siddet på Christiansborg i to år, men det er helt tydeligt, at forskeren er rykket endog meget tæt på politikerne, især i epidemiudvalget. Vi har meget kontakt til en række professorer både direkte og inddirekte, og det tror jeg er nyt, siger Stinus Lindgreen.
Michael Bang Petersen har som forsker oplevet en ganske stor lydhørhed både i offentligheden og i det politiske system. Han tror, at det har været positivt, at befolkningen har været med på sidelinjen.
– Jeg tror det er sundt, at befolkningen har kunnet følge med, imens vi har kæmpet med at finde ud af, hvad der er op og ned, siger han.
Det er helt centralt, at man fortæller befolkningen, hvad der foregår, mener Michael Bang Petersen.
– Vi skal formidle, hvad det er for nogle usikkerhedsmomenter, vi arbejder med, og der er lydhørhed i befolkningen. Vi er privilegerede i Danmark, at der er stor tillid til forskningen og til myndighederne, og det betyder, at man accepterer gode argumenter, siger Michael Bang Petersen.
Læs også: Ny programdirektør i Lundbeckfonden vil trække de bedste forskere til Danmark
Lone Simonsen har ligesom Michael Bang Petersen oplevet at gå fra at være en relativt upåagtet forsker til at komme helt tæt på magtens centrum ved at rådgive regeringen. Til spørgsmålet om, hvorvidt coronakrisen vil sætte sig varige spor i, hvordan vi opfatter videnskaben, og den respekt vi har for videnskaben, svarer Lone Simonsen, at det håber hun.
– Fundamentalt set bliver der set mere på epidemier. Jeg ser en stor opblussen i, at man forstår, hvad det er. Da jeg stod på en noget mindre scene her på Folkemødet for to år siden og snakkede om epidemier, var der ikke særligt mange, som syntes, at det var spændende, siger hun.
Humaniora er med
Humanistisk forskning har ikke stået stået øverst på den politiske dagsorden, men med HOPE-projektet har humanistisk forskning været igennem en udvikling, mener Michael Bang Petersen.
– Det gik op for beslutningstagerne, at adfærd er ekstremt vigtigt i forhold til at forstå udviklingen af epidemien, og det er humanister og samfundsvidenskaber, der ved noget om det, siger han.
Michael Bang Petersen mener, at der er en tendens til, at beslutningstagere har en tendens til at tro, at det der har med mennesker at gøre er nemt.
– Man tænker på det som simpelt, men mennesker er jo endnu mere komplicerede end en bakterie.
Betyder det, at I enten er ikke er dygtige nok til at fortælle om det I laver eller, at I ikke forstår det i laver? spørger vært Nynne Bjerre Christensen.
Her springer Lone Simonsen, der har en naturvidenskabelig baggrund, ind.
– Da jeg arbejde med ebola, gik det op for mig, at man ikke kun stopper en pandemi med vacciner, men man stopper den med med adfærd, siger hun.
Politikerne har et telefonnummer til Sundhedsstyrelsen og til vismændene, men de har ikke nummer til humaniora, påpeger Michael Bang Petersen.
– En af mine kæpheste er, at på samme måde som vi har et økonomisk råd og et etisk råd, skal vi måske have et adfærdsråd, der kan være en infrastruktur, hvor beslutningstagere får adgang til den nyeste viden.
Stinus Lindgreen tror, at det er rigtigt, at politikerne har en tendens til at gå mere til de hårde videnskaber, men det er gammeldags, mener han.
– Man er pinligt bevidst om nødvendigheden af tværvidenskab ude på universiteterne, men det er måske ikke trængt igennem inde på Christiansborg.
Forsiden lige nu:
Forskningens fagfællebedømmelser er blevet en problematisk flaskehals
EVALUERING. Peer review-systemet er hårdt belastet med ventetider, som er eksploderet. Forskningen står med et dobbelt problem, mener forsker, da dets rolle aldrig været vigtigere i en tid, hvor troværdigheden udfordres af AI, preprints og voksende usikkerhed.
Forskere til fonde og universiteter: Samfundsrelevans kræver mere end gode intentioner
DEBAT. Det er på alle måder positivt, at CoARA-initiativet lægger op til et bredere forskningsværdi, lyder det fra to KU-forskere, som dog advarer mod uklare forventninger til samfundsrelevans. Hvis reformen skal lykkes, kræver det skarpere begreber, opkvalificering af forskere og mere viden om, hvad der faktisk skaber effekt.
Aarhus Universitet investerer 300 millioner i cybersikkerhed og vil gøre Danmark til digitalt fyrtårn
INNOVATION. Med etableringen af AU Cyber satser Aarhus Universitet på forskning, uddannelse og innovation for at beskytte Danmark mod cybertrusler. Samtidig vil universitetet uddanne fremtidens cyberspecialister.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























