Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Regeringsrådgiver: Politikerne har presset på for at få os til at gå lidt længere

Alligevel kalder professor Jakob Stoustrup arbejdet i regeringens referencegruppe for “forbilledligt”.

Udover at være rådgiver for regeringen har Jakob Stoustrup udgivet flere bøger. Foto: Stine Bro/Gyldendal.

Det er blevet til lidt mindre søvn for Jakob Stoustrup på det seneste. Med en kalender der rummer mellem 8 og 11 timers mødeaktivitet foran skærmen hver dag, har han set mere til Zoom end de fleste.

– Der findes folk, der har mange møder, og så findes der folk, der har rigtig, rigtig mange møder, siger han. 

Udover at være prodekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet og professor i reguleringsteori, er han også rådgiver for regeringen i tre forskellige råd: Udvalget vedrørende grønne forskningsbehov (UFM), Fagligt udvalg for BFI (UFM) og Faglig Referencegruppe vedrørende COVID-19 (SUM). 

– Jeg har klart kunne mærke, at vi befinder os i en krise, både på det grønne område og i forhold til den aktuelle coronapandemi, men det er klart, at coronasituationen har haft en meget mere akut karakter, siger Jakob Stoustrup og tilføjer:

– På det grønne område varsles et møde nogle få dage i forvejen, men i coronaudvalget er det nogle gange få timer.

Det kan være “smertefuldt” at rådgive på præmisser, hvor man har så kort tid til at formulere svaret, mener Jakob Stoustrup.

Læs også: Rapport kortlægger dansk forskningsrådgivning

– Der har nogle gange været et politisk pres for at få forskerne til at gå lidt længere, end man egentlig kunne, siger han. 

Vi har ikke oplevet at blive presset ud over kanten

Alligevel kalder han arbejdet i lige netop regeringens referencegruppe for “forbilledligt”

– Vi har ikke oplevet at blive presset ud over kanten, og der har været en god proces, siger Jakob Stoustrup. 

Særligt samspil mellem forskere og politikere

Det kan lyde modsatrettet, at man som forsker både kan opleve at være udsat for politisk pres og samtidig betragte samarbejdet med politikerne som forbilledligt.

Men, at det alligevel er tilfældet, skyldes det særlige samspil mellem forskere og politikere i rådgivningssituationer. I det samspil har forskeren forskellige muligheder alt afhængig af, hvad det er for en form for rådgivning, der skal leveres, forklarer Jakob Stoustrup.

Læs også: International forskning er i dyb tillidskrise

Den politiske rådgivning kan groft sagt inddeles i to: myndighedsbetjening og politisk rådgivning. Når forskeren udfører myndighedsbetjening, rådgiver man snævert inden for de rammer, som myndighederne beskriver.

– Har har man virkelig hånden på kogepladen, og man har typisk tavshedspligt. Det har vi ikke i den faglige referencegruppe, siger Jakob Stoustrup. 

Streg mellem forskning og politik

I forhold til forskerens rolle som rådgiver er det centralt, at forskerens rådgivning nogle gange er baseret på det, der hedder en uvildig ekspertvurdering. 

– En ekspertvurdering er en kvalificeret vurdering, der bygger på ekspertens faglige viden men som der ikke nødvendigvis kan gives fuldt videnskabeligt belæg for, siger Jakob Stoustrup.

Der har været et politisk ønske om eksperthjælp til de ubehagelige beslutninger

I forhold til arbejdet i den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen i at genåbne landet under coronaepidemien lykkedes det forskerne at trække en streg i sandet mellem forskning og politik.

– Vi var blevet bedt om en prioritering af de fjorten områder med restriktioner. Det kan man grundlæggende ikke videnskabeligt. Så kan man lave det, der hedder en ekspertvurdering, og det valgte vi kollektivt, at vi ikke ville gøre, for vi havde simpelthen intet videnskabeligt grundlag for det, siger Jakob Stoustrup og tilføjer:

– Der har været et politisk ønske om eksperthjælp til de ubehagelige beslutninger, men da vi fremlagde vores mere åbne model for Folketinget, var der bred tilfredshed med vores arbejde.

Coronapandemi kickstarter debat 

Den nuværende situation med coronakrisen har fået en række aktører til at fatte interesse for at kortlægge den videnskabelige rådgivning i Danmark. Torsdag udkom rapporten ‘The Danish Eco-System of Science for Policy’, som professor ved Aalborg universitet David Budtz Pedersen står bag, og som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd (DFiR) har bestilt. 

Læs også: Videnskabelig rådgivning bør have et eftersyn

Rapporten skal være oplæg for en debat om, hvorvidt Danmark er godt nok rustet til den næste samfundskrise eller epidemi. Debatten får sit startskud til konferencen ‘Science for policymaking in Denmark’, der løber af stablen 22. april online.  

– Det er helt centralt, at vi danner os et fuldt overblik over den videnskabelige rådgivning og dens forskellige former for, at vi i fremtiden kan styrke det politiske beslutningsgrundlag. Det kræver forståelse for kompetencer i vidensmobilisering og vidensudveksling, og at vi forstår arbejdsdelingen mellem videnskabelig rådgivning og politisk beslutningstagen, siger professor David Budtz Pedersen.

Indfør en fase til i rådgivningen

Både David Budtz Pedersen og Jakob Stoustrup har et ønske til politikerne, når det kommer til videnskabelig rådgivning: indfør en ekstra fase i rådgivningen.  

– Før man udpeger eksperterne til rådgivning, skulle man have lejlighed til at kommentere kommissoriet. Forskere bliver ikke i tilstrækkelig grad brugt til at kvalificere de relevante spørgsmål, mener Jakob Stoustrup.

Læs også: Dansk forskning er fanget i fortiden, siger SDU-professor

Det tilslutter David Budtz Pedersen sig.  

– Inden man siger ja til at indtræde i en kommission eller et udvalg, må man som forsker gøre sig klart, om kommissoriet er fagligt forsvarligt. Men når det er sagt, er det en rigtig god ide, at tage forskere og eksperter med på råd, når problemer og opgaver defineres. En sådan dialog forekommer i alt for lille udstrækning i dag, siger David Budtz Pedersen.  

Hånden på kogepladen

En rapport fra Vive viste tilbage i 2019 en række udfordringer med i mødet mellem universitetsforskere og opdragsgivere, der rekvirerer og anvender videnskabelig forskning. Undersøgelsen, der tager udgangspunkt i en analyse af forskningen på Aarhus Universitet, viser, at nogle grupper af forskere er særligt udsatte for pres og repression.   

– Som videnskabelig rådgiver havner man nogle gange i en situation, hvor der efterspørges konkrete svar på politiske spørgsmål. Men forskernes opgave er ikke at træffe beslutninger men derimod at udpege scenarier og handlemuligheder, siger David Budtz Pedersen, der forsker i forskningsrådgivning og forskningskommunikation.

Jakob Stoustrup kender til at være i både den situation, hvor han skal udpege scenarier og handlemuligheder, som han for eksempel er det i den faglige referencegruppe.

Det er ikke ved at lave det arbejde, at man vinder indflydelse og venner

Men han kender også til at få uddelegeret ansvaret for en bestemt beslutning. Det sker blandt andet i styregruppen for bibliometriske forskningsindikator, som beslutter, hvilke tidsskrifter der udløser point og dermed midler til universiteterne. Her er det “marginaler” der afgør udfaldet.  

– Det er ikke ved at lave det arbejde, at man vinder indflydelse og venner, lad mig sige det sådan, siger Jakob Stoustrup og tilføjer: 

– Men det er et stykke arbejde, der skal gøres. Så der er nogen, der skal stille op, og så får man nogle øretæver for det, hvilket hører med, siger han.

Jakob Stoustrup blev selv professor i alder af 32-årig og har derfor opbygget stor erfaring med videnskabelig rådgivning. Hans råd til yngre forskere? Indgå kun i rådgivning, hvor du føler, at du kan kan gøre det med integritet:

– Men du skal være villig til at lægge hånden på kogepladen.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.