Corona-Lone modtager formidlingspris

Professor Lone Simonsen modtager uddannelses- og forskningsministerens Forskningskommunikationspris 2021. Prisen er på 200.000 kroner. 

Bag kåringen står en jury bestående af formandsskabet i Danmarks Frie Forskningsfond og et ekspertpanel fra Videnskab.dk.

– Jeg er meget glad, både for at have fået prisen og for at have fået navnet Corona-Lone. Jeg har en baggrund som udenlandsdansker. Efter at have været væk i 30 professionelle år kom jeg tilbage til Danmark i 2014, så når jeg har fået navnet Corona-Lone, føler jeg virkelig, at danskerne har taget mig til sig, siger Lone Simonsen.

Lone Simonsen er professor i folkesundhed på Roskilde Universitet, og under coronapandemiens begyndelse var hun én af de allermest benyttede eksperter i medierne.

I deres begrundelse fremhæver juryen Lone Simonsens “stærke kommunikative evner, viljen til at udtale sig ofte i tv og radio, og at hun effektivt benytter sin historiske indsigt til at sætte perspektiv på pandemien i et let forståeligt sprog.” Her lyder det videre, at juryen vurderer, at “Lone Simonsen har udmærket sig ved at fortolke og viderebringe de mange data og sammenlignelige erfaringer fra historiske hændelser, så folk kan handle på et oplyst grundlag.”

Læs også: Lone Simonsen: “Jeg føler et stort ansvar for at stille op og bruge min viden”

En ensom svale

Lone Simonsen var en af de første autoriteter herhjemme, der advarede om alvoren af coronavirussen. 

– Jeg var jo en ensom svale i starten. Jeg har holdt stædigt fast i, at det ville blive til en pandemi, har Lone Simonsen tidligere fortalt til Science Report.  

RUC-professoren var dog ikke mere ensom end, at hun tjekkede ind med sit store netværk af amerikanske forskerkollegaer, som hun har fået efter at have arbejdet i USA i cirka 30 år.  

– De havde den samme fornemmelse, som jeg havde, siger Lone Simonsen. 

Læs også: Videnskaben har været sin opgave voksen under corona-pandemien

For at forstå Lone Simonsens stædige overbevisning om, at udbredelsen af coronavirussen ville ende i en pandemi, skal vi tilbage til 2003. 

Dengang hærgede en ny dødelig coronavirus Asien, hvorfra den spredte sig til Nordamerika. Virussen forårsagede sygdommen SARS (Severe Acute Repiratory Syndrome). Den blev ikke til en pandemi, men blev udryddet samme år.

– Denne coronavirus smittede meget effektivt og havde samtidig en meget høj dødelighed, meget højere end noget influenzapandemi i mands minde. Den forskrækkede mig så meget, at jeg har bidt mærke i coronavirus familien som en mulig pandemitrussel lige siden, siger Lone Simonsen. 

Forudså pandemien

Imens hendes kollegaer i knap to årtier har diskuteret, hvornår den næste store influenzaepidemi, ville ramme verden, har Lone Simonsen flere gange peget på, at den næste store pandemi kunne komme via en coronavirus eller en helt anden virus. 

“Coronavirus har flyttet sig fra dyr til mennesker fire gange, så det er måske noget, man skal være bekymret for,” lød hendes forudsigelse tilbage i 2018 i videnskabsprogrammet ‘24 Spørgsmål til Professoren’.

Det var svært at blive hørt med den holdning

– Pandemiforberedelser gik mest ud på at tale om en ny influenza A-virus-pandemi, for det er den slags virus, der har skabt pandemier i de sidste 100 år. Men jeg foreslog, at vi måtte være mere fantasifulde og ikke bare tænke, at der kommer mere af det samme, siger Lone Simonsen i dag og tilføjer:  

– Det var svært at blive hørt med den holdning, når jeg for eksempel var til ekspertmøder i WHO. Det var længe et minoritetssynspunkt, at vi skulle tænke bredere, siger hun. 

Uafhængig update på Facebook

Rent kommunikativt har Lone Simonsen også gebærdet sig lidt ud over det sædvanlige. Udover talrige medieoptrædener i etablerede medier, indtog hun i coronapandemiens begyndelse danskernes Facebook-feed sammen med journalisten Asger Juhl.

Læs også: Corona-nedlukning rammer yngre og kvindelige forskere hårdest

I flere måneder sendte de hver dag live corona-update under navnet ‘Den Uafhængige’.  

– Jeg var meget glad for at lave ‘Den Uafhængige’. Det var en spændende måde at kommunikere på. En måde, som bragte mig tæt på de mennesker, der lyttede. Det var meget interaktivt, det kunne jeg godt lide, siger hun.  

Hvis man tror, at det gør Lone Simonsen bleg at sidde over for en kritisk journalist og modtage spørgsmål fra almindelige mennesker direkte på Facebook, kan man tro om igen: 

– Jeg havde en fornemmelse af, at der var mange derude, der stolede på det, som jeg fortalte dem. Det var meget stort for mig, siger hun.  

Jeg har ikke noget budskab, jeg skal levere

Derudover synes Lone Simonsen også at formatet i ‘Den Uafhængige’ passede godt til hende.  

– Den er uafhængig. Det er jeg også. Jeg har ikke noget budskab, jeg skal levere. Jeg er en uafhængig forsker som forsøger at forstå, hvad der sker i denne dramatiske pandemi, svarer Lone Simonsen og fortsætter: 

– Asger Juhl og jeg havde også det til fælles, at vi tidligt var mere bekymrede over coronasituationen end  de fleste andre. Vi arbejder hårdt for at være på forkant med nye emner og inviterede andre eksperter ind.  Det var også en hel ny måde for mig at dele ekspertviden – det var hyggeligt, der var tid til at nørde tal og ideer,og vi fik gode spørgsmål og input fra seerne.  

Dagligt i medierne

Det betyder imidlertid ikke, at Lone Simonsen ikke stillede op i andre medier – tværtimod. Siden det første tilfælde af covid-19 blev konstateret i Danmark 27. Februar og månedsvis frem har hun nærmest dagligt været i medierne. Nu er mediepresset aftaget lidt. Og skulle Lone Simonsen give et godt råd til en yngre kollega, der gerne vil kommunikere godt, er rådet klart: Kend dit stof.

– Udtænk tre pointer du gerne vil formidle. Derudover er dybde helt centralt. Vid altid tre lag mere, end der er chancer for at blive spurgt om i udsendelsen, siger hun. 

Journalisterne er samarbejdspartnere

Lone Simonsen betragter journalister som  samarbejdspartnere. 

– Jeg udvikler nogle gange historier sammen med en journalist. Jeg er ikke bare en passiv modtager af spørgsmål, som skal besvares. Nogle gange griber jeg journalisternes idéer og vender tilbage et par dage efter, når jeg har læst op på emnet, og  sammen har vi så udviklet noget, som er meget bedre, end hvis jeg bare havde sagt et eller andet hurtigt, da han lige spurgte mig, siger hun.

Læs også: Carlsbergfondet håndplukkede forskere til corona-pulje

At arbejde tæt sammen med journalister er noget Lone Simonsen har taget med sig fra sit tidligere arbejde i USA. Her kan journalister også være nærmest fagfæller, nogen som har arbejdet på et bestemt felt i mange år og har stor ekspertise, fortæller hun. 

– Jeg tænker på journalister som kollegaer. Vi kan med lidt held finde synergi, når vi  afdækker en situation sammen. Jeg har min faglighed, og de har deres. Sammen kan vi lave en helvedes historie. Det kan jeg rigtigt godt lide, siger Lone Simonsen og tilføjer:

– Det bedste jeg ved er at lave podcasts med en god journalist, så er der tid til at tale igennem og komme helt rundt i emnet – noget man jo ikke kan i TV interviews og radioavisen.