politik

Forskningsminister vil have mere innovation uden for København

De nye erhvervsklynger, der skal sætte skub i innovationen via samarbejde mellem forsknings- og vidensmiljøer og virksomheder, skal i højere grad placeres uden for hovedstadsområdet, mener Ane Halsboe-Jørgensen, der kalder den seneste ansøgningsrunde for “en ommer”.

Af - 10. juni 2020

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Foto: Jens Honoré.

Der er for mange af de 12 nye nationale erhvervsklynger, der gerne vil have hovedsæde i København, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).  

Formålet med de nye erhvervsklynger, der fungerer som netværk mellem blandt andet virksomheder og videninstitutioner, er at styrke innovationskraften i særligt de små og mellemstore virksomheder på i alt 12 områder. 

De 12 områder er udpeget som danske erhvervsmæssige styrkepositioner af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 

De nye klyngeorganisationer skal med andre ord sætte skub i innovationen mellem forsknings- og vidensmiljøer, virksomheder og andre relevante aktører. Men ifølge regeringen er der en “overvægt” af ansøgerne, der gerne vil have hovedsæde i Hovedstadsområdet.

For de fleste er planen, at der skal være aktiviteter i hele landet, fordi klyngerne baserer sig på de styrkepositioner, og den forskning og viden, vi har i hele Danmark
– Asbjørn Overgaard Christiansen, dir., Copenhagen Capacity

Regeringens ønske er, at klyngerne skal spredes mere ud over hele landet, og derfor vil  uddannelses- og forskningsministeren ”i yderste konsekvens” lade opslaget gå om, hvis det ikke er muligt at finde “en tilfredsstillende løsning”, lyder det i en pressemeddelelse. 

– Jeg er meget bekymret over, at der tegner sig et billede af, at hovedparten af klyngernes hovedsæder placeres i hovedstaden. Det er helt afgørende for mig, at der kommer en bedre fordeling i hele landet. Ellers afspejler det ikke det erhvervsliv, vi har i Danmark. Jeg håber, vi kan løse problemet gennem dialog, men ellers ser jeg mig nødsaget til at lade ansøgningerne gå om, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeren, der skal udvælge de nye klyngeorganisationer. Som klyngeaktør får man både en samlet årlig bevilling fra ministeriet og Erhvervsfremmebestyrelsen på mellem 4 og 20 mio. kroner, og som klyngeaktør får man desuden adgang til at søge andre offentlige midler til indsatsen. 

– Det er ikke den enkelte klyngeansøgning, jeg anfægter, det er det samlede billede og den fordeling, vi ser ind i. Og fordi det er et opslag, er der faktisk politisk manøvrerum til at sige: Vi lader det her gå om, hvis ikke vi via dialog kan få en bedre fordeling af dem her. Og det er jeg villig til, lød også fra uddannelses- og forskningsministeren under en debat i Folketingssalen.

Snævert fokus på hovedsæde
Der er dog ikke ubetinget opbakning til at lade ansøgningsrunden gå om. Direktøren for Copenhagen Capacity, en erhvervsdrivende fond med fokus på vækst og udvikling i hovedstadsområdet, mener at uddannelses- og forskningsministeren har for snævert fokus på, hvor klyngernes hovedsæde skal placeres.  

– Der er ikke tale om, at de klynger, der gerne vil have hovedsæde i København, kun placerer sig i hovedstadsområdet. Mange af klyngerne lægger op til, at direktøren og administrationen skal være i København, men at mange aktiviteter, kontorer og medarbejdere skal placeres uden for hovedsædet, siger Asbjørn Overgaard Christiansen, direktør i Copenhagen Capacity.

Copenhagen Capacity arbejder tæt sammen med klyngerne inden for de forskellige styrkepositioner, da det er afgørende for deres arbejde med at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder og specialister til Øresundsregionen.  

Erhvervsfremmebestyrelsen har udpeget 12 erhvervs- og teknologiområder, heraf 10 styrkepositioner og 2 spirende områder:

Valget af klyngeaktører sker for en 4-årig periode fra 2021 til 2024. 

Copenhagen Capacity bakker “fuldt op om Folketingets fokus på at skærpe klyngernes kompetenceområder”, siger direktøren, men han ærgrer sig over, at retorikken fra både uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren “bliver meget begrænset til, at klyngerne ikke bare skal placere sig i hovedstadsområdet”. 

– For de fleste er planen, at der skal være aktiviteter i hele landet, fordi klyngerne baserer sig på de styrkepositioner, og den forskning og viden, vi har i hele Danmark. Jeg tror, klyngerne har valgt at lægge deres hovedsæder der, hvor andre også har det; det er her regeringen og landets beslutningstagere er, og langt de fleste brancheorganisationer har også hovedsæde i København, siger han. 

Asbjørn Overgaard Christensen understreger også, at der er gået et stort stykke arbejde forud for ansøgningen, som risikerer at blive spildt: 

– Der er blevet lavet et kæmpe stort stykke arbejde i alle klynger med at lave analyser af styrkepositioner og etablere samarbejder på tværs af virksomheder og universiteter for at kunne lave en ansøgning. Jeg synes, det er lidt respektløst overfor det arbejde, at man rent politisk vil diktere noget, som klyngerne ikke selv ønsker, siger han og påpeger at;

– I opslagene har det kun været beskrevet, at klyngerne skal være til stede i hele landet. Der har ikke været noget decideret krav omkring hovedsædet. 

Læs også: Politikere og erhvervslivet er bekymrede: For lidt forskning bliver til innovation.

Tags:

samfund

Ny strategi for CBS vælges i samarbejde med erhvervslivet

CBS har det seneste år arbejdet på en ny strategi. Som noget helt særligt har universitetet haft sine vigtigste samarbejdspartnere, særligt fra dansk erhvervsliv, inde over de forskellige muligheder undervejs i processen. Nu står valget mellem to scenarier