Flere af Folketingets forskningsordførere vil kalde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.
Det skriver Berlingske.
Indkaldelsen kommer efter, at Berlingske har fået indsigt i en orientering fra ministeren til ordførerne om de ledelsesmæssige forhold i Innovationsfonden.
– Jeg tager styrelsens kritik af fonden til efterretning. Jeg er tryg ved, at Innovationsfonden får ændret de forhold, styrelsen finder kritisable, skriver Ane Halsboe-Jørgensen ifølge Berlingske.
Læs også: Hård kritik af Innovationsfonden
Det strider mod Katarina Ammitzbølls opfattelse.
– Det er tydeligt, at der ikke har været ordentlig ledelse i Innovationsfonden, når der rejses kritik af usaglig forskelsbehandling. Derfor er det dybt kritisabelt, at ministeren bare forklarer overordnet, at hun stadig har tillid til Innovationsfonden, siger Katarina Ammitzbøll.
Kritik af Innovationsfonden
Indkaldelsen til samrådet kommer efter, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i midten af februar kritiserede Innovationsfonden for at have ”tilsidesat almindelige regler om god forvaltning (lighedsprincippet) og kravene om åben konkurrence og ensartede retningslinjer” i hastebehandlingen af covid-19 relaterede forskningsansøgninger.
I foråret 2020 hastebehandlede Innovationsfondens nye covid-udvalg en række ansøgninger om covid-19 relaterede forskningsprojekter. Det gjorde man med den begrundelse, at bestyrelsen ville lave en hurtig og smidig sagsbehandling, for hurtigt at kunne igangsætte projekter, der kunne have samfundsmæssig betydning med hensyn til coronapandemien.
Læs også: Besenbacher og Innovationsfonden anklages for at have uddelt offentlige midler på kant med loven
Covid-udvalget fik autoritet til at uddele midler udenom de almindelige krav og retningslinjer for sagsbehandling af ansøgninger i fonden.
Flemming Besenbacher beskyldt for inhabilitet
Men hensynet til den hurtige behandling af ansøgninger, så projekter kunne sættes i gang hurtigst muligt, er ikke en gyldig grund til at omgå reglerne, lød konklusionen fra Uddannelses og Forskningsstyrelsen. Sagsbehandlingen og udmøntningen har derfor været “særdeles kritisabel”, lød det videre i styrelsens afgørelse.
Ifølge styrelsen er der i Innovationsfonden sket “betydelige fravigelser fra de krav til sagsbehandling og bedømmelse, der var udmeldt i det gældende opslag og tilhørende retningslinjer”.
Læs også: Fem professorer: Besenbacher udsat for noget, der minder om karaktermord
Det skyldes blandt andet, at covid-gruppen udvalgte nogle bestemte ansøgninger blandt en bunke af allerede indsendte ansøgninger, og som blev behandlet på et andet grundlag end de øvrige ansøgninger. Dette indebar en fravigelse fra kravet om peer review og interview med ansøgeren.
Flemming Besenbacher blev som daværende næstformand i Innovationsfonden også beskyldt for at være inhabil i to sager.
Næstformanden, der også er formand for Carlsbergfondet, har været med til at uddele midler til blandt andet Aarhus Vand A/S, hvor han selv er bestyrelsesformand, samt til iNANO-centeret på Aarhus Universitet, hvor han selv er tilknyttet som professor.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























