penge & Navne

Hård kritik af Innovationsfonden

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kritiserer Innovationsfonden for ikke at have overvejet inhabilitet i bestyrelsen samt at have fraveget krav og retningslinjer i hastebehandlingen af covid-19 relaterede forskningsansøgninger i foråret 2020.

Af - 17. februar 2021

Bestyrelsesformand for Innovationsfonden, Tina Fanø. Foto: Innovationsfonden.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Mandag aften kom den ventede afgørelse på tilsynssagen, som går i rette med Innovationsfondens hastebehandling af covid-19-ansøgninger og med sager om inhabilitet i fondens bestyrelse.

I oktober 2020 bragte Berlingske en artikel om, at Innovationsfonden med Flemming Besenbacher som daværende næstformand for bestyrelsen havde uddelt millioner af offentlige støttekroner til forskningsprojekter på kant med loven om habilitet og forvaltningsloven.

Om fonden havde handlet direkte i strid med loven af deres hastesagsbehandlinger af covid 19-relaterede forskningsansøgninger, ville Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er Innovationsfondens tilsynsmyndighed, undersøge. Styrelsen indledte derfor en tilsynssag, der skulle kigge fondens håndtering af sagerne om inhabilitet og interessekonflikter efter i sømmene.

Nu konkluderer styrelsen, at fonden har handlet kritisabelt.

Innovationsfondens bestyrelsesformand, Tina Fanø, udtaler, at “fonden tager kritikken alvorligt” og fremover vil styrke sagsgange og processer vedrørende habilitet. 

Læs også: Besenbacher og Innovationsfonden anklages for at have uddelt midler på kant med loven

“Særdeles kritisabel”

I foråret 2020 hastebehandlede Innovationsfondens nye Covid-udvalg en række ansøgninger om covid-19 relaterede forskningsprojekter. Det gjorde man med den begrundelse, at bestyrelsen ville lave en hurtig og smidig sagsbehandling, for hurtigt at kunne igangsætte projekter, der kunne have samfundsmæssig betydning med hensyn til coronapandemien.

Covid-udvalget fik autoritet til at uddele midler udenom de almindelige krav og retningslinjer for sagsbehandling af ansøgninger i fonden. 

Men hensynet til den hurtige behandling af ansøgninger, så projekter kunne sættes igang hurtigst muligt, er ikke en gyldig grund til at omgå reglerne, lyder konklusionenen fra Uddannelses og Forskningsstyrelsen. Sagsbehandlingen og udmøntningen har derfor været “særdeles kritisabel”, lyder det i styrelsens afgørelse. 

Der er, ifølge styrelsens udtalelse, sket “betydelige fravigelser fra de krav til sagsbehandling og bedømmelse, der var udmeldt i det gældende opslag og tilhørende retningslinjer”, lyder det.

Det skyldes blandt andet, at Covid-gruppen udvalgte nogle bestemte ansøgninger blandt en bunke af allerede indsendte ansøgninger, og som blev behandlet på et andet grundlag end de øvrige ansøgninger. Dette indebar en fravigelse fra kravet om peer review og interview med ansøgeren.

Særbehandling af ansøgere

Styrelsen kritiserer samtidig, at man fra Innovationsfondens bestyrelses side har handlet uigennemsigtigt i overdragelsen af ansvar og kompetence til det nedsatte Covid-udvalg, der alene har kunnet uddele midler til ansøgere.

– Ved delegationen blev der overladt betydelige kompetencer til Covid-udvalget, først og fremmest fordi udvalget kunne beslutte at tildele midler til ansøgere. Det er ligeledes styrelsens opfattelse, at den skete delegation vedrører principielle spørgsmål, idet fondens sædvanlige krav til kriterier og proces i gældende opslag og retningslinjer blev fraveget, lyder det i afgørelsen. 

Uddannelses- og forskningsstyrelsens kritik går desuden på, at der i hastebehandlingen blev udvalgt tre ansøgninger, som fik en særbehandling, der ikke blev givet til andre ansøgere.

Én af de tre ansøgere modtog en bevilling fra udvalget efter, med sparring fra fonden, at have fået mulighed for at forbedre den allerede indsendte ansøgning. Det galdt projektet Influenz-er: Rethinking Epidemic Preparedness and Response, som blev tildelt 19,1 millioner kroner.

Styrelsen vurder derfor, at Innovationsfonden “har tilsidesat almindelige regler om god forvaltning (lighedsprincippet) og kravene om åben konkurrence og ensartede retningslinjer”.

Overvejede ikke inhabilitet

Flemming Besenbacher blev som daværende næstformand i Innovationsfonden også beskyldt for at være inhabil i to sager.

Næstformanden, der også er formand for Carlsbergfondet, har været med til at uddele midler til blandt andet Aarhus Vand A/S, hvor han selv er bestyrelsesformand, samt til iNANO-centeret på Aarhus Universitet, hvor han selv er tilknyttet som professor.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kritiserer i denne anledning Innovationsfondens bestyrelse for ikke at have taget stilling til Flemming Besenbachers mulige inhabilitet i disse sager, ligesom det kritiseres, at næstformanden ikke selv har gjort tilstrækkeligt opmærksom på hans egen tilknytning til både Aarhus Vand A/S og til Aarhus Universitet. 

Dog vurderer styrelsen ikke, at der har været tale om inhabilitet, men kritiserer, at bestyrelsen ikke har overvejet eventuel inhabilitet i sagerne.

Fonden tager kritikken alvorligt. Der skal være styr på processer og sagsgange

Derudover har der i forbindelse med førnævnte Influenz-er-ansøgning, der blev hastebehandlet i fonden, været beskyldninger om inhabilitet hos Flemming Besenbacher, der sidder i bestyrelsen hos Videnskabernes Selskab sammen med ansøgeren. Dog finder styrelsen ikke anledning til at kunne begrunde inhabilitet.

Flemming Besenbacher gik af som næstformand i Innovationsfonden ved udgangen af 2020, og sidder ikke længere i fondens bestyrelse. 

Imellemtiden er spørgsmålet om inhabilitet også blevet kædet sammen med Flemming Besenbacher i en intern sag på Aarhus Universitet, som Besenbacher har blandt sig i ved at sende en række e-mails til universitetets rektor, Brian Bech Nielsen. På baggrund af det forløb, vil Flemming Besenbacher for fremtiden være inhabil, når Carlsbergfondet behandler ansøgninger fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Besenbacher erklærer sig inhabil.

Nye initiativer

Innovationsfondens bestyrelsesformand, Tina Fanø, udtaler i en officiel kommentar efter offentliggørelsen af tilsynsudtalelsen:

–  Uddannelses- og Forskningsstyrelsen finder grundlag for at kritisere Innovationsfonden på konkrete punkter om bl.a. håndtering af habilitet og hastebehandling af enkelte Covid-19-relaterede projekter i foråret 2020. Fonden tager kritikken alvorligt. Der skal være styr på processer og sagsgange, og de punkter, tilsynsmyndigheden påpeger, skal der rettes op på, og det arbejde er i fuld gang.

Innovationsfonden oplyser i deres officielle udtalelse, at de har iværksat en række konkrete initiativer, der adresserer kritikpunkterne i tilsynsafgørelsen, og som fremover skal styrke sagsgange og processer vedr. habilitet.

Det gælder følgende initiativer:

– Ny forretningsorden med præciseringer af habilitetsprincipper
– Nye supplerende principper for bestyrelsens konkrete og generelle habilitet
– Styrket indsats vedr. forvaltningsret, habilitetsregler og unbiased decision-making
– Ny personalepolitik om bibeskæftigelse og ejerandele af virksomheder
– Nye retningslinjer for bestyrelsen om bibeskæftigelse og ejerandele af virksomheder

Innovationsfonden vil desuden bede Kammeradvokaten vurdere, om der på baggrund af afgørelsen er behov for yderligere initiativer, oplyses det.

Læs hele Uddannelses- og Forskningsstyrelsens tilsynsafgørelse her

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report