Aldrig har forskning været så afhængig af både private og offentlige fondsmidler. Private fonde og organisationer tegner sig for større og større andele af de midler, der tilgår forskere og forskningsprojekter. Danmark står i en helt unik og fantastisk god situation i forhold til andre lande med den store støtte private danske fonde giver til forskningen.
LÆS OGSÅ: Udskældt forsker forsvarer Besenbacher
Kriterierne for udvælgelse af de projekter til hvilke der ydes støtte, tilstræbes at være jævnt hen de samme uafhængig af om ansøgningerne om støtte stiles til offentlige kasser eller til private fonde. Projekterne skal være excellente og originale og udføres af kapable forskere. Der skal bruges velvalgte pålidelige videnskabelige metoder til at undersøge og bidrage til løsningen af væsentlige videnskabelige og/eller samfundsmæssige problemer. Ansøgningerne skal desuden ligge inden for den pågældende fonds fundats og udstukne strategibeslutninger.
Videnskabens sociale ansvar tages alvorligt
Alle danske forskningsbevilgende fonde har fundats og strategibeslutninger inklusiv Carlsbergfondet. Dette står også klart på Carlsbergfondets hjemmeside, hvor det hedder sig, at fondet støtter visionær og innovativ grundforskning på internationalt niveau inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.
Det væsentlige succeskriterium er, at forskningen skal udføres til gavn for hele menneskeheden
Det anføres også, at den støttede grundforskning skal gøre os klogere og medvirke til at løse globale udfordringer til gavn for vores samfund. Således ligger det i fondets DNA, at videnskabens sociale ansvar tages ganske alvorligt: Videnskab skal ikke bedrives for egen vindings skyld, hvad enten den gevinst så består i personlig anerkendelse, indbringende patenter, citationer og lange stærke publikationslister.
De fem professorer
Vincent F. Hendricks, professor, Institut for Kommunikation
Birger Lindberg Møller, professor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Bente Klarlund Pedersen, professor, Institut for Klinisk Medicin
Eske Willerslev, professor, Section for Geogenetics
Jens Hjorth, professor, Niels Bohr Instituttet
Det væsentlige succeskriterium er, at forskningen skal udføres til gavn for hele menneskeheden, inklusive fremtidige generationer. Dét er egentligt et ideal for videnskaben, der allerede blev formuleret i oplysningstiden og stadig ikke er forældet, selvom det har en del år på bagen.
Som tingene står, er der rigeligt for videnskaben at tage fat på, når det hidrører forskning, der har en videnskabelig social ansvarlig dimension. Betænk bare FN’s 17 verdensmål fra afskaffelse af fattigdom til klimaindsats eller World Economic Forums ti globale udfordringer til verden fra verdensomspændende sundhed til bekæmpelse af misinformation.
LÆS OGSÅ: Besenbacher erklærer sig inhabil
Disse udfordringer spænder over hele det videnskabelig korpus fra naturvidenskab over teknologi til samfundsvidenskab og humaniora og ikke mindst deres interdisciplinære snitflader og ikke-tomme fællesmængder. Og Carlsbergfondet dækker dem alle, og gør det også, når det brænder på under eksempelvis en pandemi.
Carlsbergfondet tager modigt initiativ
Da corona-pandemien brød ud for et år siden manglede Danmark ethanol til desinfektionsmidler, hvorfor Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden lynsnart etablerede et konsortium bestående af Staten, Carlsberg, Ørsted og Ree Holding for et sikre den nødvendige produktion af ethanol.
Carlsbergfondet står ligeledes bag finansieringen af HOPE-projektet, der måler danskernes holdninger til – og adfærd under – pandemien og som i øvrigt er blevet en del af regeringens COVID-19 varslingssystem. For få år siden kastede Carlsbergfondet omkring en halv milliard ind i klimakampen.
Og senest har Carlsbergfondet taget et modigt og vigtigt initiativ til at nedbryde kønsbarriererne i dansk forskning. Fire blot nylige eksempler på, hvor reaktionsparate private forskningsfonde kan være i forhold til det universitære system til at udfylde en vigtig civilsamfundsaktørrolle funderet i videnskabens sociale ansvarlighed.
Besenbachers fortjeneste
At inddrage videnskabens sociale ansvar som en stadig vigtigere hjørnesten i Carlsbergfondets samfundsambition og bevillingspraksis er i vid udstrækning Flemming Besenbachers og de øvrige bestyrelsesmedlemmers fortjeneste.
Ingen tvivl om, at alle kan slå sig hårdt på Besenbachers facon
Dette er vel at mærke sket samtidigt med vedholdende at insistere på forskningsexcellence – både når det gælder universiteternes forskning og undervisning. At beslutninger tages – også når det er politisk sprængfarligt og kontroversielt – er ligeledes noget, der er den nuværende bestyrelse magtpåliggende og i tråd med Flemming Besenbachers visioner.
Ingen tvivl om, at alle kan slå sig hårdt på Besenbachers facon, direkte modus og no-nonsense fremtrædelsesform. Liden tvivl om, at der hersker et temperament, som kan løbe over på en måde, der er helt upassende og med gloser som ikke har hjemme nogen steder og slet ikke i officielle email. Dette har bestyrelsesformanden nu også indrømmet og undskyldt for og må tage ved lære af.
Bestyrelsesformanden har på det seneste været genstand for noget, der unægtelig minder om et karaktermord
Og ingen tvivl skal der herske om, at målet aldrig må hellige de midler, der bruges til at nå det. Men bestyrelsesformanden har på det seneste været genstand for noget, der unægtelig minder om et karaktermord med prædikater påklæbet som magtfuldkommenhed og forvaltningsmæssig uredelighed.
Gør os ikke til dommere
Det er svært med sådanne prædikater. Hvorvidt de er passende afhænger ofte af øjnene der ser og hvem der egentlig ved hvad om hvem, hvorfor og hvordan – og dem, der ved det meste, er færre end de fleste. De kan sjældent sige det hele, og må af forskellige hensyn om visse forhold tie.
Nuancerne i et personportræt, har det med at forsvinde
Således skal vi ikke gøre os til dommere, men blot gøre opmærksom på, at der er betragtelig meget at takke Flemming Besenbacher og Carlsbergfondet for, når det drejer sig om dansk forskning og universitetspolitik, videnskabens sociale ansvar og fondets reaktionsparathed, beslutning om løn til kvindelige forskere på barselsorlov, risikovillighed og civilsamfundsaktørrolle.
Alt det, der er at takke Flemming Besenbacher og Carlsbergfondet for, skal også med i karakteristikken af bestyrelsesformanden for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S. Nuancerne i et personportræt – og specielt hvis det minder om karaktermord – har det med at forsvinde i stormfyldt oprørte vande.
Postyr må ikke begrænse forskningen
De store danske private fonde skal i sagens natur følge de gældende regler, også hvad angår inhabilitet. Men det er meget uheldigt og må ikke ske, at det postyr der er opstået i sagerne omkring Flemming Besenbacher resulterer i politiske initiativer til at begrænse de store private danske fondes virke og villighed til at bidrage med finansiel støtte af dansk grundforskning. Sker det, eroderes grundlaget for den internationale høje status megen forskning ved Danmarks universiteter har opnået.
Vi har mere end nogen sinde brug for ny viden, forskning, der tjener det danske samfund og på sigt danske virksomheder, og som danner basis for, at vi kan øge kvaliteten af de studerendes uddannelser og fremtidsparathed.
Det skal for god ordens skyld anføres, at flere af underskriverne af dette indlæg i forbindelse med deres forskning har modtaget støtte fra Carlsbergfondet.
