På onsdag skal danskerne til stemmeurnerne.
I den fire uger lange valgkamp, der er gået forud for folketingsvalget, har klimadebatten fyldt mere end nogensinde før.
Skal der afgifter på flyrejser og oksekød? Hvor mange havvindmølleparker skal pryde de danske farvande? Hvornår skal Danmark være CO2-neutral? Og hvordan kan forskning være med til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor?
Med den gennemslagskraft, klimadagsordenen har fået, er navnlig det sidste spørgsmål kommet på politikernes læber. Derfor er forskning i det grønne område blevet en høj – endda i nogle tilfælde højeste – prioritet hos flere af de forskningsordførere, Science Report har talt med op til valget.
– Derfor vil Venstre øremærke 2/3 af væksten i forskningsreserven til grøn forskning
I Alternativet står den grønne dagsorden generelt øverst på dagsordenen, og derfor vil partiet også afsætte flere penge til grøn forskning.
Konkret foreslår alternativisterne at øge støtten til energiforskning, herunder EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, red.), til 1,5 mia. kr. om året frem til 2020, fortæller grupperforperson Carolina Magdalena Maier.
– I perioden 2020-2030 bør energiforskningsmidlerne gradvist hæves til 2-4 milliarder kroner. Vi skal tilstræbe at skabe flerårige bevillinger, så programmerne ikke årligt skal ud i kamp om midlerne fra forskningsreserven, skriver partiet i sit seneste erhvervsudspil.
Samtidig vil partiet gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning, innovation og grøn teknologi, og foreslår blandt andet at hæve forskningsfradraget fra de nuværende 110 procent til 120 frem mod 2025.
Klima er også ét af i alt tre områder, Det Konservative Folkeparti vil prioritere forskningsmidler på, fordi det er i forskningen, vi skal finde løsninger på klimaudfordringerne, mener partiet.
– Jeg tror jo på, at det er med ny teknologi og forskning, vi knækker koden til klimaudfordringerne. Forskning er jo løsningen på mange af vores udfordringer i fremtiden, siger forskningsordfører Merete Scheelsbeck.
Klima: en minister-mission
Venstre præsenterede for nylig partiets “17 initiativer for et stærkere erhvervsliv“, der blandt andet indeholder en ambition om mere dansk forskning i grøn teknologi, som skal skabe nye forretningsidéer og nye grønne løsninger:
– Derfor vil Venstre øremærke 2/3 af væksten i forskningsreserven til grøn forskning, så Danmark kan fortsætte med at være en af de førende lande inden for grønne løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser, skriver Venstre i udspillet.
Det betyder, at den grønne forskning øges med 1 mia. kroner i 2025, og i 2030 vil der blive brugt over 2 mia. kroner mere på grøn forskning, end i dag, ifølge partiet.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har også ved flere lejligheder meldt ud, at klimakampen står højt på dagsordenen i ministerkontoret.
Seneste i et interview med Science Report, har han fortalt, at hans store politiske projekt, såfremt han kan fortsætte som forskningsminister på den anden side af valget, er at ”være den minister, der sørger for, at dansk forskning sætter et kæmpe aftryk på de resultater og gennembrud, der redder planeten”:
– Og samtidig skaber bro over til danske virksomheder, så de i et hurtigt tempo får oversat forskningen til nogle produkter, som reelt også løser klimaudfordringerne. Det bliver et pejlemærke for at sige; gid vi kunne dét med dansk forskning, siger Tommy Ahlers.
Traditionelt har forskning ikke været et tema i politiske debatter, men med klimadagsordenen er vigtigheden af forskning kommet tættere på både de folkevalgte og befolkningens bevidsthed, mener forskningsministeren.
– Jeg tror, at klimadiskussionen kan blive katalysatoren for, at folk begynder at se, hvor vigtig forskningen er for det samfund, vi allerede har i dag, og hvor vigtigt den er for fremtiden, siger Tommy Ahlers.
Hos Ahlers’ liberale kollegaer i regeringen, har klima ikke hidtil været et tungvejende emne. Men også Liberal Alliance er kommet med på den grønne bølge, og før valgkampen lancerede partiet en klimaplan, hvor Danmark skal afsætte 0,2 pct. af BNP, svarende til 3,7 mia. om året, til en klimaforskningsfond.
Frem mod 2030 vil LA dermed bruge i alt 37 milliarder på klimaforskning.
– Hvis Danmark og verden skal nå i mål med at blive CO2-neutrale i 2050, er det nødvendigt med nye, teknologiske løsninger. Nogle af dem er vi tæt på, andre er vi langt fra. Derfor kræves der mere forskning, skriver partiet i sin klimaplan.
Grøn forskningsmilliard
Hvis vi vender blikket mod de røde partier, har Socialdemokratiet en ambition om, at andelen af offentlige udgifter til teknisk forskning skal hæves fra de nuværende 15 til 20 procent. Og inden for den tekniske forskning ”er det klima og energi, som kommer til at blive prioriteret”, fortæller forskningsordfører Mette Reissmann.
Samtidig vil partiet have ”en grøn forskningsmilliard”, så Danmark samlet bruger 1 mia. kroner om året på forskning i energiteknologi- og løsninger, og at der sikres flerårige bevillinger til demonstrationsprogrammer.
Hos Socialdemokratiets røde venner i oppositionen, SF, er det ”vores hovedprioritet, at der kommer flere penge til grøn- og fri forskning”, fortæller forskningsordfører Jacob Mark.
– Der er blevet skåret ret kraftigt på forskning under den nuværende regering, især under Esben Lunde Larsen (tidligere forskningsminister fra 2015-2016, red.) valgte man at slagte den frie forskning, og det, synes vi, er forkert. Derfor lægger vi op til, at en ny regering skal prioritere flere midler til forskning, og vi ser gerne, at man styrker fri forskning og grøn forskning, siger Jacob Mark.
Fri forskning og mere balance
SF er langt ene om (også) at sætte fri forskning højt på dagsordenen.
Liberal Alliance har foreslået en øget årlig bevilling på 800 mio. kroner til fri forskning. Liberal Alliance har ikke ”en detaljeret plan for, hvordan pengene skal udmøntes”, siger ordføreren Henrik Dahl, men tanken er, at det først og fremmest skal være via Danmarks Frie Forskningsfond (DFF):
– Jeg synes, de er gode til at få pengene ud til dem, der har fortjent at modtage dem, siger Henrik Dahl.
Også Enhedslisten ønsker ”en væsentlig opprioritering” af de frie midler til forskning, dog uden at ville sætte et tal eller en procentdel på, fortæller forskningsordfører Jakob Sølvhøj.
I Alternativets erhvervsudspil foreslår partiet at styrke grundforskning og fri forskning med seks milliarder over fire år.
– Vi skal have tippet balancen mellem strategiske og frie midler. Den er skæv, når du kigger på de midler, der bliver uddelt fra statens side, siger Carolina Magdalena Maier.
Hun bakkes op af Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen, som fremhæver, at balancen mellem strategiske og frie midler er vigtig, og derfor så partiet gerne, at der kommer flere penge til den frie forskning, så længe det ikke bliver på bekostning af noget andet:
– Vi så gerne, at der kom flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond og Grundforskningsfonden. Men det må ikke være på bekostning af Innovationsfonden. Det er vigtigt med balance, og der er blevet skåret meget i de frie midler, siger tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
