For nøjagtig ét år siden trådte en mand, der i offentligheden var kendt som en succesfuld iværksætter, frem foran porten til Amalienborg flankeret af landets statsminister. Fra det øjeblik var han forhenværende erhvervsmand og Danmarks nye minister for uddannelse og forskning.
Valget af Tommy Ahlers (V) var på mange måder et politisk wildcard; nu skulle ministerstolen besiddes af en mand uden en plads i Folketinget eller erfaring fra uddannelses- og forskningsverdenen. Alligevel, og meget overraskende for ministeren selv, følte han sig hurtigt forbundet til den verden, han nu står i spidsen for.
– Forskningsverdenen var helt ny for mig, men ret hurtigt kunne jeg mærke, at jeg forstod forskerne og deres DNA ret godt, fordi forskere ligner lidt iværksættere; de tror på, at de kan ændre nogle ting uden at vide, om det nogensinde kommer til at ske. Og de er altid usikre på, om pengene slår til, fortæller en storsmilende Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers.
– Det overraskede mig lidt, hvor drevne forskere er i forhold til at få ting til at ske. Det handler ikke bare om viden og papirer. Det var inspirerende at opleve, fordi jeg følte et fællesskab med dem, siger han.
Selvom der i den første tid var mange meninger om, hvorvidt en erhvervsmand som Tommy Ahlers var den rette til at sætte kursen for dansk forskning, har ministeren selv kun oplevet en varm og åben modtagelse fra forskningsverdenen:
– Jeg kunne ikke forestille mig et bedre onboarding-program end det, jeg har været udsat for. Jeg synes, at jeg bare har oplevet en forskningsverden, som er simpelthen så åben – også overfor, at der måske er nogle ting, vi skal gøre på en anden måde, siger han og uddyber;
– Jeg tror, det hænger sammen med, at de også har kunnet mærke, at min passion for forskning, og min nysgerrighed, var helt ægte.
Forskningspolitiske højdepunkter
I sit første år som uddannelses- og forskningsminister har Tommy Ahlers især haft fokus på at ville stress og ”nulfejls-kulturen” blandt studerende til livs, og konkret har han blandt andet fjernet den omdiskuterede karakterbonus og senest ændret karakterskalaen ved at introducere karakteren 12+.
På forskningsområdet fremhæver han selv efterårets aftale om fordelingen af forskningsreserven som ét af sine politiske højdepunkter:
– Her lykkedes det at få den teknologiske forskning til at fylde markant mere. Samlet set fik vi bevillingerne op på lige under 300 mio. kroner til det teknologiske område, pointerer ministeren.
BRED POLITISK AFTALE OG FORSKNINGSRESERVEN ER I HUS
Et andet vigtigt initiativ, han har lanceret i løbet af det første år, er, ”at jeg har meldt helt klart ud, at forskning gerne skal blive til nye virksomheder”.
– Derfor lancerede jeg en vision om, at på 10 år skal vi have 10 nye virksomheder med en milliardomsætning, der udspringer af universiteterne. Fordi de virksomheder, vil vi have flere af, understreger han.
PÅ 10 ÅR SKAL UNIVERSITETERNE LEVERE 10 NYE MILLIARD-VIRKSOMHEDER
Som én af sine første politiske aftaler, var Tommy Ahlers med til at nedlægge innovationsmiljøerne med det formål at kanalisere pengene over i Innovationsfonden og Vækstfonden, som nu uddeler pengene.
– Vi har flyttet pengene fra innovationsmiljøerne ud til forskere og studerende på danske universiteter, så de kan lave det spring (til at blive iværksættere, red.). Det, synes jeg også, er stort, siger Tommy Ahlers.

Foto: Kim Vadskær
I den forlængelse fremhæver ministeren desuden det internationale ekspertpanel for videnbaseret innovation i verdensklasse, han har nedsat, som skal ”kigge på, hvordan hele fødekæden er bundet sammen” i forhold at få forskningsbaseret viden ud i samfundet.
– Ej, hvor håber jeg, at jeg sidder som minister, når vi skal modtage den rapport, indskyder Tommy Ahlers, imens hans ansigtsudtryk kun kan vidne om oprigtigheden i det udsagn.
– Jeg tror virkelig, den er interessant og kan flytte noget, siger han og kigger nærmest længselsfuldt ud ad vinduet.
Det store projekt
Med kun halvanden måned til, at der senest skal afholdes folketingsvalg i Danmark, kan Tommy Ahlers kun håbe på og kæmpe for en fremtid som minister. Han bruger dog ingen tid på at overveje, hvordan han ville befinde sig som ordfører, hvis han ikke får lov til at fortsætte som minister. Heller ikke selvom hans ministerium efterhånden er blevet vant til hyppige udskiftninger på ministertaburetten.
2010-2011: Charlotte Sahl-Madsen (K)
2011-2014: Morten Østergaard (RV)
2014-2015: Sofie Carsten Niensen (RV)
2015-2016: Esben Lunde Larsen (V)
2016: Ulla Tørnæs (V)
2016-2018: Søren Pind (V)
2018– : Tommy Ahlers (V)
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet
For Tommy Ahlers er på mange måder først lige kommet i gang med arbejdet – og hans visioner for fremtiden rækker også, kan man vist roligt sige, til mere end én valgperiode.
– Det store projekt er, at jeg gerne vil være den minister, der lykkes med to ting. Der lykkedes med at sørge for, at dansk forskning sætter et kæmpe aftryk på de resultater og gennembrud, der redder planeten. Og samtidig skaber den bro over til danske virksomheder, så de i et hurtigt tempo får oversat forskningen til nogle produkter, som reelt også løser klimaudfordringerne, beskriver ministeren.
– Det bliver et pejlemærke for at sige; gid vi kunne dét med dansk forskning. At få gennembrudene og løsningerne bundet sammen, det ville være – det er projektet for forskningen, og det vil være mit projekt.
Derfor bekymrer det ham, at koblingen mellem forskning og erhvervslivet ikke er tilstrækkelig i dag:
– Koblingen er der i dag, men den fungerer ikke godt nok. Det er jo derfor, jeg har prøvet at kanalisere nogle penge derover ved at lukke innovationsmiljøerne. Vi laver så meget genial forskning, men der er ikke nok, der bliver til produkter og nye virksomheder. Der skal ske noget mere, konstaterer Tommy Ahlers.
Klima – på kort og langt
– Jeg tror, at klimadiskussionen kan blive katalysatoren for, at folk begynder at se, hvor vigtig forskningen er
Når klimaudfordringerne i den grad topper dagsordenen i ministerkontoret, er det fordi, Tommy Ahlers er overbevist om, at forskere spiller en afgørende rolle i kampen for kloden.
– Det er forskerne, der kan fortælle os verdens sande tilstand, altså hvad der egentlig er op og ned lige nu. Og på samme måde skal forskerne minde os om, at vi før har stået overfor kæmpe udfordringer, som vi har fundet løsninger på – og at de løsninger ligger i forskningen.
Det gælder løsninger både på den korte og den lange bane, mener han og understreger igen, hvorfor koblingen mellem forskning og iværksætteri har så stor betydning;
– Vi har brug for de resultater, forskningen leverer, men det er ikke alle resultater, vi kan vente 20-30 år på. Vi har brug for at iværksættere, som er vant til at tænke kommercielt og lidt hurtigere ud til markedet, kommer tættere på forskningen.
Lige så vel, som vi har brug for de mere kortsigtede løsninger nu og her, lige så stor en rolle spiller grundforskningen i forhold til at finde svar på, hvad de langsigtede løsninger er, mener Tommy Ahlers:
– Når man kigger på omfanget af de her klimaudfordringer, tror jeg, at alle forstår, at vi mangler grundforskning til at finde ud af, hvordan vi kommer fra 2030 til 2040, og fra 2040 til målet om klimaneutralitet i 2050, siger han og pointerer i den forlængelse;
– Mit ønske som forskningsminister er jo, at den forståelse i sig selv kan være med til, at forskning får en plads i den politiske debat.
Traditionelt har forskning ikke været et tema i politiske debatter, men med klimadagsordenen er vigtigheden af forskning kommet tættere på både de folkevalgte og befolkningens bevidsthed, mener forskningsministeren.
– Jeg tror, at klimadiskussionen kan blive katalysatoren for, at folk begynder at se, hvor vigtig forskningen er for det samfund, vi allerede har i dag, og hvor vigtigt den er for fremtiden.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.