politik

Grøn skattereform forlænger fradrag på forskning

Det glæder de store erhvervsorganisationer, at 130 procents-fradraget for forskning også vil gælde i 2022. Ifølge ny rapport er skattefordele det mest effektive middel til mere forskning i det private.

Af - 9. december 2020

Foto: iStock.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Regeringen har indgået en aftale om en grøn skattereform med Venstre, Radikale Venstre, SF og De Konservative. Skattereformen skal reducere Danmarks udledning af CO2 med 0,5 mio. ton og øge beskæftigelsen med op mod 5.000 personer frem mod 2022. 

Som ét element i aftalen er partierne blevet enige om at forlænge det midlertidige fradrag på investeringer i forskning og udvikling (F&U) på 130 procent. 

I juni blev virksomhedernes F&U-fradrag midlertidigt hævet fra 102 procent til 130 i resten af 2020 og hele 2021. Med den nye aftale gælder det høje fradrag også i 2022. 

Ifølge en ny rapport fra Ingeniørforeningen IDA er skattefordele, som for eksempel et fradrag, det mest effektive middel til mere forskning i den private sektor. 

Det er især de to store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, der har argumenteret for, at forskningsfradraget på 130 procent bør være permanent og uden loft. Derfor glæder begge organisationer sig over, at fradraget i første omgang bliver forlænget. 

– Virksomhederne står i en situation, hvor de er i intens konkurrence med udlandet. Og samtidig skal de finde penge til – og overbevise deres ejere om, at de kan gennemføre store nye investeringer i en grøn omstilling. I den forbindelse er det godt, at FoU-fradraget på de 130 pct. forlænges, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen og tilføjer; 

– Vi så dog meget gerne, at det bliver gjort permanent og uden loft, så vi virkelig kan få sat gang i de forskningsinvesteringer, som er det langsigtede svar på klimaudfordringen, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han bakkes op af direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, som udtaler:

– [Vi er] glade for, at fradraget for forskning og udvikling bliver forlænget til 2022 som en integreret del af reformen. Men jeg må understrege, at Dansk Erhverv er langt mere ambitiøs på området. Forskning og udvikling er en hovednøgle i den grønne omstilling. Derfor ønsker vi, at fradraget på 130 procent bliver gjort permanent, og at loftet for fradrag hæves. Det vil Dansk Erhverv kæmpe videre for. 

Rapport: Skattefordele mest effektivt
Blandt flere partier på Christiansborg er der også opbakning til at fastholde det forhøjede fradrag, det gælder især Venstre og Radikale Venstre, der begge er med i skattereformen. 

Dog har cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, for nylig advaret om, at udfordringen med forskningsfradraget er, at det “tilgodeser store virksomheder, som har ressourcerne til at forske samt den administrative kapacitet til at indrapportere oplysninger til skattevæsenet. Denne kapacitet har små og mellemstore virksomheder typisk ikke, og derfor kan der være en konkurrenceforvridning, der kan hæmme produktiviteten”, som han udtaler til Berlingske. 

Læs også: Disse virksomheder bruger flest penge på forskning.

Ingeniørforeningen IDA har for nyligt undersøgt, hvad der driver de ca. to tredjedele af den danske forskningsaktivitet, der foregår i den private sektor. Skattefordele, som for eksempel et fradrag, er det mest effektive middel til mere forskning, konkluderer IDA. 

Generelt fører mere offentlig forskning i gennemsnit til mere forskning i private virksomheder. Forskning i den offentlige sektor fortrænger med andre ord ikke privat forskningsaktivitet, men får derimod virksomhederne til at forske og udvikle mere, lyder det. 

Der er imidlertid flere måder, det offentlige kan understøtte forskning i det private på. Det kan for eksempel også være i form af direkte støtte, men ifølge IDA kan “mere direkte offentlig støtte til privat forskning ikke påviseligt [lede] til hverken stigende eller faldende privat forskningsaktivtet”. Derimod leder indirekte støtte til privat forskning til mere privat forskning. 

Offentlig støtte til privat forskning bør derfor i højere grad være i form af indirekte tiltag, som for eksempel skatteincitamenter, konkluderer IDA. 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report