penge & Navne

Disse virksomheder bruger flest penge på forskning

Kun Novo Nordisk, der indtager en suveræn førsteplads, overgår Danske Bank i udgifter til forskning og udvikling, viser ny opgørelse over de mest forskningsintensive virksomheder.

Af - 4. december 2020

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Hvilke danske virksomheder bruger flest penge på forskning og udvikling? Det her den liberale tænketank Cepos undersøgt for Berlingske.

Øverst på listen finder man ikke overraskende medicinalgiganten Novo Nordisk, der i 2018 brugte intet mindre end 13,5 mia. kroner på forskning og udvikling. Noget mere overraskende er det måske, at det er Dansk Bank, der indtager andenpladsen. 

I regnskabsåret 2018/2019 brugte Danmarks største bank over fire mia. kroner på forskning og udvikling (F&U). Banken har investeret pengene i softwareudvikling, og her er fire milliarder “ikke et usædvanligt niveau for en organisation af vores størrelse, som gennemgår en digital transformation” oplyser banken til Berlingske og påpeger, at udgifterne gælder hele Danske Bank-koncernen og altså ikke kun i Danmark.

Novo Nordisk indtager dermed en suveræn førstepladser med sine milliardinvestering i F&U. Ser man på listens Top 10-virksomheder, hvor man blandt andet finder H. Lundbeck, Leo Pharma, Danfoss og Novozymes, har de alle investeret mere end én milliard i F&U.

Disse 30 selskaber har de højeste F&U-udgifter

Novo Nordisk – 13,53 (mia. kroner)
Danske Bank – 4,04
H. Lundbeck – 3,16
Leo Pharma – 2,95
Vestas Wind Systems – 2,42
Danfoss – 2,36
Novozymes – 1,62
Ferring Pharmaceuticals – 1,23
Grundfos – 1,09
Ascendis Pharma – 1,03
Demant – 0,93
GN Store Nord – 0,91
Lego – 0,87
Arla Foods – 0,76
Coloplast- 0,6
NKT – 0,6
Chr. Hansen – 0,57
Simcorp – 0,51
Coop – 0,48
Zealand Pharma – 0,42
TDC – 0,42
MHI Vestas Offshore Wind – 0,39
Bavarian Nordic – 0,39
DSV – 0,38
LK-Abelló – 0,35
Nilfisk Holding – 0,32
FLSmidth – 0,29
Rockwool International – 0,28
Symphogen – 0,27
Bang & Olufsen – 0,27

Kilde: Europa-Kommissionen på baggrund af årsregnskaber via Berlingske.

Permanent forhøjelse af forskningsdrag?
I juni blev der indgået en politisk aftale om en midlertidig forhøjelse af virksomheders F&U-fradrag på grund af coronakrisen. Fradraget, der før lå på 102 procent, blev hævet til 130 procent i anden halvdel af 2020 og hele 2021. Dog med et loft på 50 mio. kroner over, hvor meget en enkelt koncern kan få i merfradrag. 

Siden har flere argumenteret for, at forskningsfradraget på 130 procent bør være permanent og uden loft. Det gælder blandt andet de to store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv

I forbindelse med årets finanslovsforhandlinger har blandt andet Venstre og Radikale Venstre også udtrykt ønske om at fastholde det forhøjede forskningsfradrag. 

Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, advarer dog om, at udfordringen med forskningsfradraget er, at det “tilgodeser store virksomheder, som har ressourcerne til at forske samt den administrative kapacitet til at indrapportere oplysninger til skattevæsenet. Denne kapacitet har små og mellemstore virksomheder typisk ikke, og derfor kan der være en konkurrenceforvridning, der kan hæmme produktiviteten”, siger han til Berlingske i forlængelse af den aktuelle opgørelse. 

Ligeledes har den nuværende overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard for nyligt skrevet i et offentligt Facebookopslag, at det “ikke nødvendigvis” er en god idé at gøre fradraget permanent. 

Hans argument lyder blandt andet, at;

– Når den ene virksomhed forsker i et spørgsmål, tager den ikke nødvendigvis højde for, at andre interesserer sig for det samme. *Duplikering* af forskning er en negativ side-effekt, set fra et samfundsmæssigt synspunkt. Mere forskning betyder også mere *kreativ destruktion*: den enes forskning kan gøre den andens forskning irrelevant. Det kan faktisk også tilsige, at markedet leverer for meget forskning, i forhold til dét der er samfundsmæssigt ”ideelt”.

Også overvismanden er bekymret for, at støttekronerne kan ende med at sænke produktiviteten i samfundet, for som han skriver;

– Hvis støtten endvidere går til store eksisterende virksomheder, kan den medvirke til at de beholder en dominerende position, som gør det vanskeligere for nye små virksomheder at indtræde”. 

Læs også: Oticon-ejer fastholder forskningsinvesteringer trods corona-slag.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report