Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Her er de blå partiers krav til forskningsreserven

Både Venstre og Konservative vil afsætte penge fra reserven til et nyt havforskningsskib

Foto: iStock.

Forhandlingerne om forskningsreserven er stadig i fuld gang på Christiansborg. Forskningsreserven for 2020 skal fordeles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og regeringen er for nylig kommet med sit forslag til, hvordan pengene skal fordeles. 

Science Report har denne gang spurgt partierne i oppositionen, der stadig sidder med ved forhandlingsbordet hos Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvordan de gerne vil fordele pengene i forskningsreserven. 

Både Venstre, Konservative og Liberal Alliance støtter den grønne prioritering af pengene, regeringen lægger op til, lyder det fra ordførerne: 

– Regeringen har overskriften ‘grøn omstilling’, og det er jeg meget enig i, forudsat at det er en bred overskrift, hvor der kan være flere forskellige elementer under, siger Ulla Tørnæs, forskningsordfører og tidligere uddannelses- og forskningsminister fra Venstre. 

Bredt flertal for grønt fokus
Også De Konservative er “overordnet enige” i prioriteringen, “fordi der ligger meget inden for det grønne”, fortæller forskningsordfører Katarina Ammitzbøll.  

Liberal Alliances Henrik Dahl mener også, det er “en god idé” at øremærke en stor del af forskningsreserven på grøn forskning.

Jeg er enormt skeptisk over for, at man tager tiltag med til forhandlingerne. Så går der satspulje i det
– Henrik Dahl, LA

Regeringen ønsker at bruge i alt 1,5 mia., svarede til ¾ af den samlede forskningsreserve, på grøn forskning. Socialdemokratiet vil både øremærke en såkaldt “ny grøn forskningsmillard”, der stammer fra væksten i BNP, og videreføre eksisterende grønne bevillinger for 542 mio. kroner. 

I Dansk Folkeparti er man mere skeptiske omkring regeringens forslag, da “det kommer an på, hvad det udmønter sig i”, siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl: 

– Det kan være bekymrende, hvis det bliver alt for firkantet omkring 70 procent målsætningen (om at reducere Danmarks udledning af CO2 med 70 pct. i 2030, red.). Derfor er det rigtig vigtigt, at vi bruger pengene til at understøtte noget forskning, der reelt gør en forskel for verden, fortæller han. 

Ikke desto mindre tegner der sig et politisk flertal for at øremærke ¾ af forskningsreserven på grøn forskning, da både Alternativet og to af regeringens støttepartier, Enhedslisten og SF, bakker op om Socialdemokratiets grønne ambitioner med reserven.

HER ER DE RØDE PARTIERS KRAV TIL FORSKNINGSRESERVEN

I Radikale Venstre støtter man også ønsket om et grønt fokus i forskningsreserven, men den fordeling af midler, regeringen har lagt op til, er “for skæv”, mener partiet, som derfor vil have flyttet 200 mio. kr. væk fra det grønne område, fortæller forskningsordfører Stinus Lindgreen.

Nyt havforskningsskib, energiforskning og landbrug
Spørgsmålet er så, hvilke områder under den grønne overskrift, der skal prioriteres?

Her peger både Venstre og Konservative på, at der skal afsættes penge til et nyt havforskningsskib. Havforskningsskibet Dana, der hører under DTU, er efterhånden 40 år gammel og kan ikke længere leve op til de internationale standarder, lyder bekymringen fra de to partiers ordførere. 

Ifølge den konservative ordfører, Katarina Ammitzbøll, er der kommet et forslag om en investering i et nyt skib på 100 mio. kr. fra DTU, som hun gerne vil imødekomme. 

Endelig støtter de konservative også idéen om at etablere et nationalt forskningscenter for energilagring. 

– Og så skal man huske den kliniske forskning. Den må man ikke glemme overni alt det grønne, tilføjer Katarina Ammitzbøll.

FAKTA: Hvad er forskningsreserven?
Forskningsreserven er den årlige fordeling af forskningsmidler, som stammer fra provenuet fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob og fra det almindelige råderum. Forskningsreserven for 2019 var på 958 mio. kroner. Derudover var der i finanslovsforslaget for 2019 afsat 436 mio. kroner til at videreføre og igangsætte nye forskningsinitiativer. Den samlede aftale om årets uddeling af forskningsmidler nåede derfor op på i alt 1.394 mio. kroner.

I forskningsreserven for 2020 har regeringen afsat 1,925 mia. kr.

 I Venstre er det ikke kun et nyt havforskningsskib, der er på dagsordenen. Partiet er også “meget optaget af at fastholde et stærkt og øget fokus på kunstig intelligens”, fortæller Ulla Tørnæs: 

– Vi mener ikke, vi kan nå reduktionsmålet (om 70 pct. i 2030, red.) uden at inddrage kunstig intelligens i flere sammenhænge, siger hun.

Under den grønne overskrift er Venstre “også optaget af, hvordan landbruget kan bidrage til den grønne omstilling”, tilføjer Tørnæs:

– Det er både i forhold til energiforskning, og hvordan vi kan fastholde en bæredygtig fødevareproduktion.

Også i Dansk Folkeparti står landbruget øverst på dagsordenen, i forhold til at øremærke penge under den grønne overskrift i forskningsreserven: 

– Hvis vi skal bruge pengene klogt, skal vi bruge dem til at udvikle et landbrug, der kan eksistere i Danmark. Hvis vi gør det sværere for os selv, hjælper det ikke i det store billede, siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, som tilføjer; 

– Vi skal spørge os selv, om vi gør noget, der skaber fornuftige resultater ude i verden. Den vinkel bør man have med, når man laver grøn forskning.

Ud med detailstyring
Imens ordførerne fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti altså gerne vil pege på nogle konkrete tiltag og områder, de mener, der skal forskes inden for, har Henrik Dahl fra LA en helt anden tilgang til fordelingen af pengene. 

– Jeg er enormt skeptisk over for, at man tager tiltag med til forhandlingerne. Så går der satspulje i det. Fordelingen af forskningsreserven skal ligne fordelingen af satspuljen så lidt som muligt, siger han og understreger; 

– Vi vil gerne have de mange enkeltprojekter og detailstyringen ud af forhandlingerne. 

Henrik Dahl er ikke imod, at “der er to-tre områder, der er i fokus”, når pengene skal fordeles. Det, han er imod, er, at man politisk går ind og øremærker forskningsmidler til specifikke projekter eller tiltag under en overskrift som for eksempel den grønne. 

– Forskningspolitik består i at lave den rigtige infrastruktur for forskning, ikke at mikrostyre. Hvor den næste banebrydende forskning kommer fra, ved vi politikere ikke, siger Henrik Dahl.  

Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan balancen bør være mellem frie og de såkaldte tematiske midler, der skal fordeles i regi af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), er Henrik Dahl heller ikke i tvivl: 

– De tematiske midler udvander lidt formålet med DFF. Det er statens talentprogram, hvor dygtige forskere fra alle institutter og fakulteter kan komme med den gode idé. 

Regeringen har foreslået, at DFF skal udmønte i alt 496 mio. kr. fra forskningsreserven, hvoraf 260 mio. skal øremærkes “grøn forskning”. Herunder vil Dansk Folkeparti gerne sætte penge af til velfærdsteknologi: 

– Der ligger en bredere tilgang i velfærdsteknologi, som ikke rigtig matcher det strategiske sigte i Innovationsfonden, men matcher den måde, frie midler arbejder på, lyder det fra Jens Henrik Thulesen Dahl. 

Hverken Venstre eller Konservative har ønsket at pege på, hvordan penge fra forskningsreserven skal udmøntes eller fordeles i DFF. 

Et kig på basismidlerne
Forskningsreserven for 2020 er på ialt 1,925 mia. kr., og selvom det er ca. en halv milliard mere end sidste år, hænger væksten sammen med, at det danske BNP er vokset. 

Fordi forskningsreserven er vokset, vil Ulla Tørnæs fra Venstre også “tage et kig på universiteternes basismidler”: 

– En række af universiteterne har meldt sig hos mig og fortalt, at man er presset på basismidlerne. Da der nu er forholdsmæssigt mange ressourcer i forskningsreserven, var det en mulighed at se på basismidlerne, siger Ulla Tørnæs. 

Science Report har forsøgt at få en kommentar fra Nye Borgerliges forskningsordfører Lars Seier Christensen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.