politik

Her er de røde partiers krav til forskningsreserven

Regeringen får stor opbakning til at øremærke 3/4 af årets forskningsreserve på grøn forskning. Dog mener Radikale Venstre at fordelingen af midler er “for skæv”, imens samtlige støttepartier efterspørger flere penge til fri forskning

Af - 24. oktober 2019

Foto: iStock.

Forhandlingerne om årets forskningsreserve er i fuld gang på Christiansborg. Forskningsreserven for 2020 skal fordeles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og regeringen er for nylig kommet med sit forslag til, hvordan pengene skal fordeles. 

Science Report har spurgt regeringens støttepartier, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, samt det rød-grønne parti Alternativet, hvilke ønsker til forskningsreserven, de tager med til forhandlingerne. 

På tværs af de rød-grønne partier er der overvejende bred opbakning til regeringens grønne ambitioner. 

Regeringen ønsker at bruge i alt 1,5 mia., svarede til ¾ af den samlede forskningsreserve, på grøn forskning. Socialdemokratiet vil både øremærke en såkaldt “ny grøn forskningsmillard”, der stammer fra væksten i BNP, og videreføre eksisterende grønne bevillinger for 542 mio. kroner. 

– Vi er rigtig glade for regeringens udspil i forhold til den grønne milliard. Vi vil gerne være med til at prioritere det grønne område, siger Astrid Carøe, forskningsordfører i SF. 

Også Enhedslistens ordfører Mai Villadsen er “glad for, at regeringen har lagt op til at fokusere på den grønne omstilling”; 

– Vi havde gerne set, at der var kommet flere nye midler i reserven, men er glade for fokuset, siger Mai Villadsen.

Flere penge til “det store forhandlingsbord”
Forskningsreserven for 2020 er på ialt 1,925 mia. kr., og selvom det er ca. en halv milliard mere end sidste år, hænger væksten sammen med, at det danske BNP er vokset. Derfor går kritikken fra flere af regeringens støttepartier på, at Socialdemokratiet ikke selv har flyttet nye penge over i reserven. 

KRITIK AF FINANSLOVSFORSLAG: GODT MED GRØNT FOKUS, MEN HVOR ER DE NYE PENGE? 

I Radikale Venstre støtter man også ønsket om et grønt fokus i forskningsreserven, men den fordeling af midler, regeringen har lagt op til, er “for skæv”, mener forskningsordfører Stinus Lindgreen, fordi regeringen ikke har tilført nye midler til reserven: 

– Vi spiller ind med at flytte 200 millioner fra den nye grønne milliard over til øvrige forskningsprioriteter (som er den sidste fjerdedel af forskningsreserven, red.). Der er øremærket for stor en andel til det grønne, fordi regeringen ikke hæver ambitionsniveauet. Det betyder, at man kommer til at glemme andre væsentlige områder, mener Stinus Lindgreen. 

Både Radikale Venstre og Enhedslisten tager derfor også med til “det store forhandlingsbord”, altså forhandlingerne i finansministeriet, at der skal afsættes flere penge til forskning. 

DE RADIKALE VIL AFSÆTTE YDERLIGERE 1 MIA. TIL FORSKNING 

Også Alternativets leder og forskningsordfører Uffe Elbæk pointerer, at én ny, grøn forskningsmilliard ikke er “godt nok”; 

– Vi er selv gået ud med et forslag, der hedder 1,6 milliarder. Men det er klart, vi er glade for, at der nu bliver sat fokus på klimaforskning på alle niveauer. Det er vi rigtig positive overfor, siger Uffe Elbæk.  

Mere fri forskning
Der er samtidig stor efterspørgsel på flere frie forskningsmidler fra samtlige partier. 

– Vi er optaget af, hvordan vi løfter bevillingerne til den frie forskning. Det er et mantra for os, at det er lige så vigtigt at sikre gode rammer fra den frie forskning, som for den grønne, siger Uffe Elbæk. 

– Noget, vi synes er vigtigt, er, at der kommer flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF, red.), og her mener jeg ikke øremærket midler, men flere frie midler. Vi ved, at det kan styrke unge forskere og gavne vores samfund på langt sigt, lyder det fra Enhedslistens Mai Villadsen. 

FAKTA: Hvad er forskningsreserven?
Forskningsreserven er den årlige fordeling af forskningsmidler, som stammer fra provenuet fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob og fra det almindelige råderum.

Forskningsreserven for 2019 var på 958 mio. kroner. Derudover var der i finanslovsforslaget for 2019 afsat 436 mio. kroner til at videreføre og igangsætte nye forskningsinitiativer. Den samlede aftale om årets uddeling af forskningsmidler nåede derfor op på i alt 1.394 mio. kroner.

I forskningsreserven for 2020 har regeringen afsat 1,925 mia. kr.

Regeringen vil afsætte i alt 777 mio. kr. til Innovationsfonden og 496 mio. til DFF. I DFF’s tilfælde er godt halvdelen øremærket grøn forskning, imens det for Innovationsfonden gælder størstedelen af pengene.

Der er med andre ord lagt op til en markant forøgelse af midler, der skal udmøntes i Innovationsfonden, og dermed den mere anvendelsesorienterede forskning, og det bekymrer flere partier. 

– Fordelingen er skæv mellem DFF og Innovationsfonden. Derfor foreslår vi at flytte penge fra Innovationsfonden over i DFF – jeg spiller ind med et forslag, der hedder 50/50. Man underkender let, hvor vigtig den frie forskning er, siger Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.  

I SF mangler man svar på, hvorfor der er sat så stort beløb af til Innovationsfonden, fortæller Astrid Carøe:

– Vi skal være sikre på, at Innovationsfonden kan løfte så mange penge. Spørgsmålet er, om nogle af pengene skal flyttes over i DFF eller til demonstrationsprogrammerne. Det har vi ikke sat os fast på endnu, siger hun og tilføjer;

– Det, der er vigtigt for os, er, at der kan laves nogle store projekter i Innovationsfonden. Det er ikke kutyme i fonden, men det lyder på regeringen som om, det godt kan være fornuftigt at placere pengene der. 

Frie og tematiske midler
Det er dog ikke alene et spørgsmål om at rykke flere penge over i DFF: flere af partierne lægger også vægt på, at pengene skal være så frie som muligt. 

Jeg vil hellere give pengene til DFF og have tiltro til, at de finder de bedste forskere. Så jeg vil gerne have så få temaer som muligt, og at de er så bredt formuleret som muligt

I de seneste par år er politikerne begyndt at tematisere nogle af midlerne i DFF i forbindelse med forskningsreserven. I år har fonden for eksempel skulle uddele 80 mio. under temaet “forskning i digitale teknologier”. 

– Det er vigtigt for os ikke at binde de frie midler. Vi er principielle omkring ikke at øremærke for meget, siger Uffe Elbæk.

Han bakkes op af Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre, der også er imod detailstyring af midlerne fra Christiansborg: 

– Jeg vil hellere give pengene til DFF og have tiltro til, at de finder de bedste forskere. Så jeg vil gerne have så få temaer som muligt, og at de er så bredt formuleret som muligt, siger han.  

Enhedslistens Mai Villadsen er også “bekymret for, om der kommer en glidning, så der ikke er flere frie midler” i DFF:

– Det må ikke ske. Men jeg kan godt se, at vi står overfor nogle store udfordringer, som kræver en strategisk indsats, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten, som også understreger, at opslagene for de tematiske midler derfor skal være så åbne som muligt. 

I SF mener man, at det er “fint” med nogle tematiske midler i DFF, da fonden samlet set står til at få næsten dobbelt så mange midler som sidste år. 

I regeringens udspil står DFF til at få 236 mio., som ikke er øremørket grøn forskning;

– Og ud af de penge, synes jeg godt, man kan lave nogle tematiske prioriteringer. Det vigtige er, at der som minimum er lige så mange frie midler som sidste år, siger Astrid Carøe. 

Fra kunstnerisk forskning til nyt forskningscenter
Fordelingen af forskningsreserven er ikke kun et spørgsmål om at fordele midler mellem de to fonde. Partierne har også deres egen ønsker til konkrete tiltag med til forhandlingerne. 

Hos Radikale Venstre ser man gerne, at der bliver afsat “en ret stor pose penge til offentlige finansieret klinisk forskning”. 

– Formålet er at understøtte den kliniske forskning, der ikke har industriens interesse. Det er en større satsning, vi virkelig mangler, siger Stinus Lindgreen. 

Enhedslisten efterspørger konkret forskning i “at løse nogle af de største klimaudfordringer: landbrug, luftfart, transport og boliger”. Det gælder også nogle midler til forskning i biodiversitet, understreger Mai Villadsen: 

– Vi skal sikre, at der også kan søges midler til at forske i den store naturkrise, vi står i. Vi har en enorm biodiversitetskrise, og det er rigtig vigtigt at forske i, hvad vi kan gøre som land for at stoppe den, siger ordføreren.

Endelig vil Enhedslisten også etablere et center for klimatilpasning, der skal forske i, hvordan vi i Danmark kan tilpasse os klimaforandringerne. Et sådant center er etableret i Norge, og ifølge Mai Villadsen er forskernes erfaring, at centeret vil koste 40 mio. kr. om året. 

Grøn transport står også højt på ønskeliste i SF, fortæller Astrid Carøe. Og både Enhedslisten og SF bakker op om regeringens forslag om at øremærke penge til forskning i økonomiske regnemodeller. 

– Vi kunne også godt tænke os, at der bliver forsket specifikt i gratis psykologhjælp og i unges mistrivsel, siger Astrid Carøe fra SF. 

I Alternativet er det energiforskning, der er “helt afgørende”, fortæller Uffe Elbæk. Derudover ser partiet gerne, at der afsættes penge til forskning i “borgeradfærd overfor klimaforandringerne”, hvor der er fokus på humaniora og samfundsvidenskaberne, og forskning i “vegetabilsk fødevareproduktion”. 

– Det betyder også noget for os, at der kommer flere penge til kunstnerisk forskning. Vores fokus er, hvordan de kunstneriske uddannelser kan koble deres viden til grøn forskning, men også reel fri forskning inden for de kunstneriske uddannelser, siger Alternativets leder. 

kultur

Anmeldelse: En letlæselig fortælling om alt

Ambitionen fejler ikke noget. Astrofysikeren Tina Ibsen har forfinet sin historie om, hvordan menneskets opståen i bund og grund er en historie om universets dannelse og udvikling. Læs bogen og forstå dit eget 13,8 milliarder år gamle ophav