Regeringen har torsdag på et pressemøde i Foulum præsenteret udspillet ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’.
Udspillet består af 19 punkter, hvoraf de første ni punkter handler om de danske videregående uddannelser.
- Nye uddannelsesudbud i hele Danmark frem mod 2025
Regeringen foreslår, at der bliver etableret mindst ti nye udbud af velfærdsuddannelser uden for de største byer. Samtidig skal der etableres 25 nye uddannelsesudbud i hele landet frem mod 2025.
- Attraktive universitetsuddannelser i hele Danmark
Her foreslår regeringen, at der bliver etableret mindst fem nye udbud af universitetsuddannelser uden for de største byer.
- Udflytning af pladser på velfærdsuddannelser
Regeringen vil – i samarbejde med kommuner og regioner – etablere op mod 1.000 nye uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser uden for de store byer. Samtidig vil regeringen udflytte omkring 1.300 uddannelsespladser på velfærdsuddannelserne fra største byer til provinsen.
- Nationalt partnerskab for velfærdsuddannelser
Regeringen foreslår, at der bliver skabt et samarbejde med kommuner og regioner for at etablere flere praktikpladser på velfærdsuddannelser i provinsen.
- Flere penge til uddannelse i provinsen
Regeringen vil indføre et regionalt taxameter, hvor taksterne bliver forhøjet med 5 procent for uddannelser, der ikke er placeret i de store byer. Det lyder videre i forslaget, at det nuværende tilskud, som udløses pr. udbudssted uden for de store byer, hæves fra 2 millioner kroner til 4 millioner kroner.
- Nye uddannelsesfilialer
Allerede fra efteråret 2021 skal det ifølge regeringen være muligt for alle videregående uddannelsesinstitutionerne at ansøge om etablering af uddannelsesfilialer i provinsen. Regeringen lægger videre op til, at uddannelses- og forskningsministeren ved godkendelsen af de nye uddannelsesfilialer vil lægge vægt på, at uddannelsesinstitutionerne indgår forpligtende aftaler med lokale aktører.
- Begrænsning af optaget i de større byer
Regeringen vil sænke optaget på de videregående uddannelser i de fire store byer. På universiteternes hovedcampus skal antallet af elever reduceres med op til 10 procent. Dette skal ifølge regeringen understøtte rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne uden for de store byer.
Begrænsning af optaget begynder gradvist fra uddannelsesåret 2022/23.
- Udflytning af kunstneriske uddannelser
Regeringen vil flytte 30 studiepladser fra København til en ny musikuddannelse i Holstebro. Derudover vil regeringen rykke Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser fra København til Holstebro. Det svarer til 30 studiepladser.
- Uddannelsesmuligheder for menige soldater
Regeringen vil videre giver menige soldater bedre muligheder for at tage en erhvervsrettet uddannelse. Dette skal fortrinsvist ske uden for de store byer.
Forsiden lige nu:
Postdoc Marina Kliuchko drømmer om et job. Men hverken universiteterne eller erhvervslivet ved, hvad de skal bruge hende til
PORTRÆT. Marina Kliuchko kom til Danmark for at forske. Nu drømmer hun om et job, men hører gang på gang, at hun er for overkvalificeret til erhvervslivet og har for lidt erfaring til universiteterne. Det har kostet hende tre år uden arbejde.
Tusindvis af spildte forskertimer: -Når vi er nede i etcifrede succesrater, giver systemet ikke længere mening
FONDE. Danske forskere bruger en betydelig del af deres arbejdstid på at skrive ansøgninger, som aldrig fører til bevillinger. Når succesraterne bliver for lave, risikerer systemet at koste mere forskning, end det skaber, lyder det.
SDU satser stort millionbeløb på to teknologier, der kan afgøre fremtiden
LEDELSE. Med 100 millioner kroner i ryggen vil Syddansk Universitet gøre sig gældende i det internationale kapløb om kvantecomputere og selvstyrende maskiner.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























