De politiske vinde på Christiansborg blæser fortsat ikke i retningen af et højere offentligt FoU-bidrag.
Det på trods af, at flere forskningsordførere onsdag udtrykte ønsker om et højere bidrag.
– Jeg har gennem flere år arbejdet med et mål om et offentlig bidrag på 1,5 procent af BNP. Men gang på gang har jeg mødt den politiske betonmur, sagde Ulla Tørnæs (V), tidligere uddannelses- og forskningsminister og Venstres nuværende ordfører på området.
Hun deltog sammen med seks andre uddannelses- og forskningsordførere i Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 2021, der onsdag blev afholdt på DTU.
Ministeriets svingdør
Flere af forskningsordførerne delte Ulla Tørnæs’ syn på tingene.
– Vi kan godt sidde her hvert år og sige, at vi vil hæve forskningsbidraget til 1,5 procent af BNP, sagde Astrid Carøe (SF).
Læs også: Der skal findes flere penge til forskning, hvis grøn omstilling af landbruget skal lykkes
Hun forklarede videre, at SF ikke går til de næste finanslovsforhandlinger med et mål om at hæve bidraget, da det ikke vil vinde bred genklang blandt kollegerne på Christiansborg:
– Måske er det mere realistisk, at vi afsætter én procent rent til forskningen.
På nuværende tidspunkt bliver for eksempel bidrag fra EU-midler modregnet i statens bidrag til forskningen. Dermed bliver statens FoU-bidrag mindre end én procent. Samtidig er udtrykte flere af politikerne, at det er svært at få et overblik over, hvad FoU-bidraget reelt set bliver brugt på.
Her valgte ordfører for De Frie Grønne, Uffe Elbæk, at stille et åbent spørgsmål til salen:
– Jeg er nysgerrig på, hvorfor der er en svingdør blandt ministrene på uddannelses- og forskningsområdet. For pokker, alle festtaler siger, at vores børn og unge er fremtiden, men hvorfor er der ikke politisk interesse for at løfte området? Hvorfor bliver ministrene ikke siddende på posten i mange år?
Læs også: 14 forslag skal skabe bedre nordisk forskningssamarbejde
Pointen vakte genlyd hos De Radikales ordfører, Stinus Lindgreen. Som forsker ærgrede han sig også over, at Uddannelses- og Forskningsministeriet sjældent holder længe på deres ministre. Herefter kastede han sig også ind i et forsvar for hævning af det offentlig FoU-bidrag.
– Det er vores politik, at vi skal op på 1,5 procent. En procent er slet ikke godt nok. I fremtiden skal vi jo leve af forskning, og derfor skal vi investere i området.
Tal dækker over skævvridning
Danmarks Statistik har netop udsendt rapporten ’Forskning, udvikling og innovation – 2021′, der viser, at det offentlige FoU-bidrag siden 2011 officielt har ligget over en procent af BNP.
Her viser det sig, at ønsket om højere offentligt FoU-bidrag bevæger sig ud over forskningsordførerne og ind i forskningens verden.
– Jeg mener, at regeringen bør sikre, at der kommer flere midler til dansk forskning, og Videnskabernes Selskab ser gerne et ambitionsniveau på 1,5 procent af BNP, siger Thomas Sinkjær, generalsekretær i Videnskabernes Selskab, til Science Report.
Thomas Sinkjær sad ikke i panelet ved konferencen. Men han peger over for Science Report på, at rapporten fra Danmarks Statistik dokumenterer, at private bidrag til dansk forskning er højere end de offentlige bidrag.
