Der skal findes flere penge til forskning, hvis grøn omstilling af landbruget skal lykkes

I denne uge landede det længe ventede landbrugsforlig endelig.   

Alle Folketingets partier på nær Alternativet blev enige om en skitse for den grønne omstilling af landbruget, som indebærer, at udledningen af drivhusgasser frem mod 2030 skal reduceres med 55-65 procent i forhold til 1990-udledningen.  

Med aftalen bliver der skudt 3,8 milliarder statslige kroner i landbrugssektoren. Herunder bliver det sat 575 millioner kroner af til et udviklingsspor, der skal “danne afsæt for udvikling af nye teknologier og virkemidler, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget”, står der i aftaleteksten.

Men det er langt fra nok, lyder det både landbruget og forskningsverdenen.

– Forskning og innovation er en forudsætning for, at vi kan nå i mål med de ambitiøse klima-, miljø- og biodiversitetsmålsætninger for landbruget og samtidig udvikle et konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv, skriver Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i en e-mail til Science Report og slår fast:

– I det lys blev der desværre ikke afsat tilstrækkeligt med nye midler til forskning i landbrugsaftalen.

Læs også: 14 forslag skal skabe bedre nordisk forskningssamarbejde

Det samme påpeger Jørgen E. Olsen, professor og leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet:

– Der er overhovedet ikke sat penge nok af til forskning og innovation i forliget. Der mangler især penge til en bredere udvikling af teknologier på både klima og vandmiljødelen, siger han.

Kræver nye teknologier

Hvis det skal lykkes at skabe grøn omstilling i landbruget, er nye teknologier ifølge Jørgen E. Olesen netop det springende punkt.

– Landbruget står globalt set for langt det største pres på vores planet, når vi taler om næringsstofudledning, ferskvandsforbrug, biodiversitet, arealanvendelse og så videre. Og det er et pres, som overskrider, hvad vores planets økosystemer kan bære, siger han og fortsætter:

– Det er alt sammen udfordringer, som ikke kan løses uden nye teknologier. Og også formentlig helt fundamentalt anderledes teknologier, end dem vi har kendt og udviklet og forfinet på i meget, meget lang tid.

Jørgen E. Olesen fremhæver i den forbindelse, at halvdelen af de midler, der er afsat til udvikling i landbrugsaftalen, skal gå til en ny bedriftsmodel.

– Det er jo slet ikke fordi, det er irrelevant. Men det giver os jo ikke nye værktøjer, påpeger han.    

Kunne nogle af pengene ikke også komme fra de forskningskroner, der er øremærket grøn omstilling?

– Det kunne man sagtens tænke sig, men det er stadig for lidt. Vi sidder i øjeblikket med en af de missionsdrevne calls hos Innovationsfonden, hvor der er 200 millioner til indsatser omkring landbrug og fødevarer. Det har for det første betydet, at nogle af deres andre calls er blevet skåret meget ned. Så det handler meget om, at man flytter nogle penge rundt. Der er meget få nye penge.

– Derudover skal de 200 millioner både dække klima, miljømål, biodiversitet, pesticidforbrug og så videre. Når man så ser på, hvad man kan få for 200 millioner, så er det i sidste ende ikke ret meget. Det bør ganges med en faktor 10, lyder det fra Jørgen E. Olesen.

Vil arbejde for et kapacitetsopbyggende forskningsprogram

Hos Landbrug & Fødevarer mener de også, at udfordringen med at klimaneutralitet i 2050 kræver helt nye metoder, teknologier – og ikke mindst nye incitamentsstrukturer.

– Alle relevante forskningsdiscipliner skal bringes i spil, og der er brug for en koordineret indsats med alle led i videnskæden fra grundforskning til ibrugtagning i produktionen og efterspørgsel hos den danske og globale forbruger, skriver direktør Søren Søndergaard til Science Report.

Læs også: Flere kvinder skal tegne fremtidens forskning

Han havde gerne havde set, at landsbrugsaftalen havde indeholdt et kapacitetsopbyggende forskningsprogram, i stil med det, der blev foreslået i det fælles udspil fra de blå partier.

– Mange af de forskningsmiljøer, som skal bidrage til klimaløsninger, er igennem en årrække blevet presset af de årlige toprocentsbesparelser på fagministeriernes forskningsbevillinger. Det samme er den nødvendige forskningsinfrastruktur, som ikke er blevet vedligeholdt, fortsætter Søren Søndergaard.

Han tilføjer:

– Med et stærkt samlet dansk kapacitetsprogram vil Danmark kunne placere sig centralt i EU’s Horizon Europe og EU’s missioner på områderne klima og jord, og dermed hjemtage den nødvendige viden til det danske samfund og erhvervet. Vi arbejder derfor hårdt for, at dette program bliver prioriteret i forskningsreserven for 2022.