Finansminister Nicolai Wammen (S) nedsætter nu en kommission, der skal se på effekterne af en bestemt type reformer, som kan få flere personer i beskæftigelse. 

Kommissionen består overvejende af anerkendte forskere med professor i nationaløkonomi, Nina Smith, som formand. 

2. generationsreformer
Kommissionen har fået navnet Kommissionen for 2. generationsreformer, da det netop er effekten af den type reformer, medlemmerne skal bidrage med at sætte tal på. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) udtaler:  

– Da jeg trådte til som finansminister, varslede jeg, at vi ville sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi, uden at vi øger utrygheden eller uligheden. Det er det reformarbejde, vi nu sætter i gang. Vi kalder det 2. generationsreformer for at markere, at det er noget andet end det, vi kender som reformer i dag. Omdrejningspunktet vil være uddannelse og opkvalificering. Ambitionen er at styrke beskæftigelsen og samtidig hjælpe de danskere, der i dag befinder sig i periferien af vores fællesskab, ind på arbejdsmarkedet. 

Allerede i 2016 beskrev Nina Smith begrebet “2. generationsreformer” i en kronik i Berlingske:

“De sidste 25 års store og meget succesfulde reformer har i høj grad været rettet mod arbejdsmarkedet og arbejdsstyrken. Mange af reformerne har haft som sigte at reducere ledigheden og øge kvantiteten af arbejdsudbuddet. Her er der ikke mange lavthængende frugter tilbage set med reformbriller. Man skal naturligvis fortsat arbejde på at forbedre integrationen og få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, hvis det giver mening, og det er muligt. Men man må også erkende, at der altid har været og vil være mennesker, som det ikke er muligt at få i arbejde på en meningsfuld måde”.

“De næste reformer – man kunne kalde dem for ‘2. generations reformer’ til forskel fra ‘1. generations reformerne’, som mest vedrørte kvantiteten af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedet – må have fokus på hele styringen og indretningen af den offentlige sektor, kvaliteten af arbejdsudbuddet (dvs. uddannelsessystemet, kvaliteten af uddannelserne og deres relevans for arbejdsmarkedet). Derudover er der fortsat store reformbehov på skatte- og pensionsområdet og vilkårene for iværksættere og selvstændige, blot for at nævne eksempler”, beskriver Nina Smith. 

Ifølge regeringen står det allerede nu klart, at potentialet ved 2. generationsreformer er stort.

For eksempel vil de potentielt kunne løfte beskæftigelsen med omkring 11.000 personer på lang sigt, hvis man fremover kan få halvdelen af de 25-årige, der ikke har en uddannelse, løftet til faglært niveau, lyder det i en pressemeddelelse. 

Lykkes det at mindske det gennemsnitlige sygefravær med én dag om året i kommuner og regioner, og en halv dag om året i staten og i den private sektor, vil det svare til årligt 5.000 flere fuldtidsansatte, vurderes det. 

– Der er alt for mange unge, som ikke får en uddannelse. For få ufaglærte tager voksen- og efteruddannelse. For mange nyuddannede starter deres arbejdsliv med arbejdsløshed. Mange indvandrere står fortsat uden for arbejdsfællesskabet. Det er problemer, som betyder, at der i dag er danskere, der befinder sig i periferien af vores samfund. For nogen bliver det måske en livslang kamp om at få ordentlig fodfæste i tilværelsen. Potentialet i at løse disse udfordringer er enormt – både samfundsøkonomisk og menneskeligt, siger Nicolai Wammen og tilføjer; 

– Jeg er glad for, at netop Nina Smith har takket ja til at lede arbejdet.

Også Nina Smith ser frem til at stå i spidsen for arbejdet, og udtaler i den forbindelse:

– De lavthængende frugter i forhold til at øge beskæftigelsen og sænke ledigheden er høstet. Fremtidig vækst og velstand kommer til at afhænge af vores evne til at udtænke nye reformer, som tager livtag med nutidens langt mere komplekse udfordringer blandt andet på uddannelsesområdet og i forhold til produktivitetsdagsordenen. Her er ingen lette løsninger, så det stiller store krav til et grundigt og seriøst forarbejde.