Regeringen har fredag præsenteret den politiske aftale om rammerne for, hvad de kalder ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’.
– Vi ændrer på de grundlæggende strukturer, så vi vender det sug ind mod de største byer, vi har set på uddannelsesområdet de seneste årtier. Samtidig styrker vi markant økonomien for de uddannelser, vi allerede har uden for de største byer, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.
Læs også: Regeringen vil tvangsflytte uddannelser
Aftalen kommer efter, at regeringen i maj præsenterede udspillet ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’. Her lød det blandt andet, at universiteterne skulle nedlægge ti procent af deres studiepladser i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Alternativt, rykke pladserne væk fra deres campusser.
Skarp kritik af politikerne
Hos DM frygter formand Camilla Gregersen, at den politiske aftale kommer til at svække dansk forskning.
– Det er tydeligt, at man slet ikke har tænkt på forskningen, da man lavede denne her aftale. Denne aftale er lavet af hensyn til kommunalvalget, hvor nogle politiske partier gerne vil sende et signal om, at de har fokus på udkanten, siger hun til Science Report.
Læs også: Unge bliver i storbyerne efter endt uddannelse
Hos Danske Universiteter er de bekymrede over en mulig underfinansiering af aftalen.
– Den finansiering, der er lagt op til i aftalen, er utilstrækkelig i forhold til ambitionerne om nye decentrale uddannelser. Og når man så ovenikøbet påfører universiteterne nye grønthøsterbesparelser, bliver det ikke lettere at opfylde ambitionen. Derfor er min vurdering, at vi i stort omfang kommer til at lukke uddannelser – ikke udflytte dem. siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, i en pressemeddelelse.
Læs også: Danske universiteter kortlægger aktiviteter i Danmark
Den bekymring deler Camilla Gregersen. Hun frygter, at de danske forskningsmiljøer risikerer at blive alvorligt svækkede.
– Der er kommer mulighed for langtidsplanlægning, fordi det først bliver fra 2030. Det er vigtigt at uddannelsesinstitutionerne bliver inddraget nu. Forskning og dansk uddannelse er for vigtige til en hasteøvelse, siger Camilla Gregersen.
Bekymring over forskningskvalitet
Hos Dansk Erhverv er de på den ene side glade for, at virksomheder i hele landet kan få adgang til velkvalificeret arbejdskraft, og at der er fokus på det lokale erhvervsliv. På den anden side har de flere forbehold overfor aftalen
– Vi er bekymrede for, at man har valgt at skære ned på samtlige uddannelsesinstitutioner, og ikke skelnet til om uddannelserne giver god beskæftigelse, siger Mads Eriksen, uddannelses – og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Og så er der bekymringen for forskningen
– Vi er bekymrede for, om kvaliteten følger med, når man vælger at flytte uddannelserne ud, siger Mads Eriksen.
Minister satser på “super stærkt forskningsmiljø”
Som en del af aftalen bliver der oprettet en dyrlægeuddannelse i Foulum.
På et pressemøde fredag formiddag blev forskningsministeren forholdt, at der nu skal være to dyrlægeuddannelser i Danmark, hvilket kan få betydning for forskningen.
– Jeg tror, at det super stærke forskningsmiljø, vi har under Aarhus Universitet, i den grad vil kvalificere det øvrige arbejde. Vi er i aftalekredsen enige om, at de her ting skal drøftes og udvikles med de uddannelsesinstitutioner, der skal udbyde dem, lød det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Breaking! Jeg er også enig med @SociologenHD i noget! En så forhastet aftale på så afgørende og omfattende et område der berører så mange og er så vigtigt for Danmark. Det er helt galt. Tak til @LiberalAlliance for også at sige fra. Det må og skal vi lave om #dkpol #uddpol https://t.co/TnmouCX3Tw
— Sofie Carsten Nielsen (@sofiecn) June 25, 2021
De Radikale står som eneste parti i Folketinget uden for aftalen.
– Vi er meget uenige i regeringens ønske om at lukke tusindvis af studiepladser, og vi er også meget uenige i dens holdning til, at man kan flytte en masse uddannelser, uden at man investerer, sagde uddannelsesordfører Katrine Robsøe (R) til Ritzau, efter at hendes parti natten til fredag havde forladt forhandlingerne.
Med aftalen vil politikerne oprette 1.000 nye velfærdsuddannelsespladser uden for de fire største byer. Derudover skal 1.000 eksisterende pladser rykkes ud af de fire største byer. En forudsætning for dette er, at kommuner og regioner kan skabe nye praktikpladser.
Der afsættes 420 millioner kroner til etablering af fire universitetsuddannelser – det er tandlægeuddannelsen i Hjørring, dyrlægeuddannelsen i Foulum, jura i Esbjerg og lægeuddannelsen i Køge.
Der skal udarbejdes en 2030-plan for de forskellige uddannelsessektorer. Planen skal redegøre for, hvordan en målsætning om udflytning eller nedskalering af sektoren kan realiseres.
Som en del af 2030-planerne skal uddannelsesinstitutionerne i løbet af 2021 udarbejde oplæg til, hvordan de kan udflytte eller nedskalere optaget i de fire største byer med op til ti procent.
De enkelte uddannelsesinstitutioner skal samlet set reducere deres tilgang til engelsksprogede uddannelser i de største byer med 20 procent.
Taxametertaksten for udbud uden for de største byer bliver hævet med fem procent i 2023 stigende til syv procent fra 2027 og frem. Aftalen fordobler samtidig grundtilskuddet til decentrale uddannelsesudbud til fire millioner kroner om året samt to millioner kroner til uddannelsesfilialer.
En investerings- og etableringspulje på 537 millioner kroner skal understøtte oprettelsen af 23 konkrete nye uddannelsesudbud.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Forsiden lige nu:
Forskningens fagfællebedømmelser er blevet en problematisk flaskehals
EVALUERING. Peer review-systemet er hårdt belastet med ventetider, som er eksploderet. Forskningen står med et dobbelt problem, mener forsker, da dets rolle aldrig været vigtigere i en tid, hvor troværdigheden udfordres af AI, preprints og voksende usikkerhed.
Forskere til fonde og universiteter: Samfundsrelevans kræver mere end gode intentioner
DEBAT. Det er på alle måder positivt, at CoARA-initiativet lægger op til et bredere forskningsværdi, lyder det fra to KU-forskere, som dog advarer mod uklare forventninger til samfundsrelevans. Hvis reformen skal lykkes, kræver det skarpere begreber, opkvalificering af forskere og mere viden om, hvad der faktisk skaber effekt.
Aarhus Universitet investerer 300 millioner i cybersikkerhed og vil gøre Danmark til digitalt fyrtårn
INNOVATION. Med etableringen af AU Cyber satser Aarhus Universitet på forskning, uddannelse og innovation for at beskytte Danmark mod cybertrusler. Samtidig vil universitetet uddanne fremtidens cyberspecialister.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























