Regeringen vil sprede de videregående uddannelser geografisk for at få mere kvalificeret arbejdskraft uden for storbyerne.
– I dag præsenterer vi 25 nye uddannelsessteder, som regeringen vil oprette. De skal strække sig over hele Danmark, og er det første skridt i retningen mod at etablere i alt 7.500 uddannelsespladser uden for de store byer i Danmark, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Mette Frederiksen præsenterede på et pressemøde torsdag på Aarhus Universitet Foulum sammen med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) regeringens nye udspil ‘Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’.
Læs også: Her er regeringens uddannelsesudspil
– Vi ser en en centralisering, der har trukket Danmark skævt. Vi i regeringen vil sige, at centralisering ikke er en naturlov, siger statsminister Mette Frederiksen.
Minister: Svært politisk valg
Regeringen kalder selv udspillet for en “vej mod en mere aktiv uddannelsespolitik i Danmark”.
Således lægger regeringen op til, at der indføres begrænsninger på, hvor mange unge der kan blive optaget på videregående uddannelser i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg samt på alle universiteternes hovedcampusser.
– Det er ikke et nemt politisk valg, men med de sidste års massive søgning mod de store byer er det nødvendigt, så vi kan skabe et land i større uddannelsesbalance, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Læs også: Afsporet debat kan få fatale konsekvenser for forskernes lyst til at dele deres viden
Næste skridt bliver at få de unge ind på uddannelserne
– Vi vil tage nye værktøjer i brug – også selvom de er kontroversielle, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Dimensionering er redskabet
Det fremgår af udspillet, at udgangspunktet for udflytningen af uddannelserne er en dimensionering af uddannelserne i de store byer på ti procent. Dette vil regeringen indfase gradvist fra uddannelsesåret 2022/23 og frem. Dermed lægger udspillet op til, at ingen nuværende studerende bliver ramt.
Regeringen skriver i udspillet, at den ønsker, at flere unge kan tage en universitetsuddannelse uden for de største byer. Derfor foreslår regeringen, at der etableres mindst fem nye udbud af universitetsuddannelser uden for de største byer.
Læs også: Professor i klassisk filologi vinder nystiftet AU-pris
7.500 uddannelsespladser skal flyttes og oprettes uden for storbyerne, lyder regeringens plan: 2.000 af dem skal oprettes på de 25 nye uddannelsesudbud, 1.000 skal oprettes på allerede eksisterende skoler og uddannelsesinstitutioner, og de sidste 4.500 pladser bliver rykket ud af byerne, fordi optaget begrænses i de store byer.
Stor betydning for de små byer
Kaare Dybvad peger på pressemødet på, hvad professionshøjskolen har betydet for Kalundborg.
– Mange har måske ikke turde flytte, før vi som politikere har sagt, at man godt kan have et godt liv i de små samfund. Man skal have frit valg til at bosætte sig, hvor man vil. Det kræver politisk handling, siger han.
For at opnå udflytningerne lægger regeringen op til, at uddannelsesinstitutionerne får tilført flere penge til at oprette nye uddannelser uden for metropolerne.
– I regeringen anerkender vi, at det koster at lave de nye uddannelsespladser. Over de næste fem år afsætter vi to milliarder kroner til det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Forhandlinger venter
Ingen partier er endnu taget i ed om at gennemføre regeringens udspil, men balancen mellem land og by ligger også Venstre på sinde. I februar præsenterede partiet et udspil med målsætning om at få oprettet 7.000 nye studiepladser uden for de store byer inden 2025.
VLAK-regeringen forsøgte i 2018 at oprette uddannelsesinstitutioner i ti relativt små byer. Hensigten var at etablere 500-1.000 studiepladser. I 2020 var optaget 94 elever.
Læs også: Ny bog vil lære dig kunsten at tale, så alle lytter
For nyligt viste en analyse fra tænketanken DEA, at andelen af uddannelser, som ikke får fyldt alle studiepladser ud, er betydeligt højere i de mindre byer end i Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense.
I de fire største byer er der ledige pladser på 33 procent af de videregående uddannelser, mens 55 procent af de videregående uddannelserne i det øvrige Danmark ikke får fyldt undervisningslokalerne op.
