Ny S-regering vil styrke forskningen

Sent i går aftes lykkedes det Mette Frederiksen (S) af lande en aftale med resten af rød blok, som danner grundlag for en ren Socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen i spidsen.

Aftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har fået navnet ”Retfærdig retning for Danmark”, og i den indgår der blandt andet et aftalepunkt om at styrke forskningsområdet.

– Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP, skriver partierne i aftaleteksten.

Gulv fremfor loft

Barcelona-målsætningen bliver ofte omtalt som 1-pct.-måsætningen, da det er en international målsætning om, at et lands offentlige investeringer i forskning skal udgøre 1 pct. af BNP.

I den seneste tid er den nu afgående V-LA-K-regering blevet kritiseret fra flere sider for at betragte målsætningen som ”et gulv og ikke et loft”, da statens investeringer i forskning kun lige akkurat indfrier målsætninger.

Blandt andet har Mette Fjord Sørensen, forskningspolitiskchef i Dansk Industri, påpeget at;

– Den her én-procentmålsætning bliver i høj grad behandlet om et loft. Det vil sige, når vi har nået én procent, så er alt godt. Vi vil meget hellere se den blive behandlet som et gulv; det er ambitionsniveauet, og så skulle vi gerne komme op over det.

I aftaleteksten lægger en ny regering nu op til, at de offentlige investeringer i forskning skal være ”mindst” 1 pct. af BNP. Og Mette Fjord Sørensen hæfter sig især ved dén formulering;

– Helt overordnet er vi rigtig glade for, at der står mindst 1 procent af BNP. Jeg betragter den formulering som et signal om, at målsætningen i højere grad vil blive betragtet som et gulv fremfor et loft, siger Mette Fjord Sørensen som samtidig påpeger, at der også skal sættes handling bag ordene:

– Jeg håber, at det skal læses med positive briller, fordi vi skal meget gerne over 1 procent. Vi kommer til at efterlyse større ambitioner på det her område; når klima, grøn omstilling og vækst fylder så meget i aftaleteksten, er det enormt vigtigt at investere i fremtiden.

Flere penge til grøn forskning

Allerede tidligere på ugen kom det frem, at de fire partier var nået til enighed om det meget ambitiøse mål, at Danmark skal udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser i 2030, end vi gjorde i 1990.

Med aftenens aftale præsenterer partierne også en ”klimahandlingsplan”, der skal bidrage til at sikre, at Danmark når reduktionsmålet.

Det vil først og fremmest kræve ”energieffektivisering” og ”en national strategi for bæredygtigt byggeri”. Men også flere penge til ”grøn forskning og demonstrationsprogrammer”, er skrevet ind i teksten, dog uden at der er sat tal på denne del af aftalen.

Mette Fjord Sørensen glæder sig også over, at partierne har indgået en aftale om at øge midlerne til grøn forskning og demonstrationsprogrammer:

– Det er meget positivt, at det står så konkret. Det er især noget, vi efterspørger i vores nye alliance, der skal sikre flere midler til teknisk og naturvidenskabelige forskning, siger DI-chefen.

NY FORSKNINGSALLIANCE VIL ØGE OFFENTLIG INVESTERING I FORSKNING

Løftet om flere penge til grøn forskning var allerede i spil under valgkampen, hvor Socialdemokratiet bragte et forslag om ”en grøn forskningsmilliard” i spil.

Socialdemokratiets forslag lød, at Danmark samlet skal bruge 1 mia. kroner om året på forskning i energiteknologi- og løsninger, og at der sikres flerårige bevillinger til demonstrationsprogrammer.

GRØN OG FRI FORSKNING ER I HØJ KURS HOS DANSKE POLITIKERE

Også SF’ forskningsordfører Jacob Mark fortalte i et interview til Science Report, at det er ”vores hovedprioritet, at der kommer flere penge til grøn- og fri forskning”.