Efter lang tids forhandlings-stilstand indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget torsdag den 3. december en aftale om at stoppe alle fossile aktiviteter i Nordsøen fra år 2050. Det betyder, at samtlige olie- og gasplatforme lukker og slukker inden for overskuelig fremtid.
Beslutningen om gradvis nedlukning og et stop for ny efterforskning vil give besparelser i CO2-regnskabet. Samtidig sker det i en tid med konsekvent faldende oliepriser.
Hos DTU’s Center for Olie og Gas sidder 45 fuldtids-forskere, som har specialiseret sig i at effektivisere og økonomisere udvinding udelukkende i Nordsøen. Det er seks år siden, at centeret åbnede, og det er hovedsageligt finansieret af Total og partnere til Dansk Undergrunds Consortium. Den viden, der fremskaffes, skal være direkte anvendelig i den danske industri.
Nu står vi overfor to spørgsmål. Dels hvordan vi kan arbejde mere med klima og energiomstilling, og dels hvor centrets fremtidige finansiering skal komme fra.
I lyset af den nye politiske beslutning om at udfase olie og gas i Danmark, har Science Report spurgt centeret, hvad fremtidsvisionerne indebærer. Hvordan er centerets forskning relevant, og kan den finde en ny brugbarhed i fremtiden?
Nødvendig transformation af forskningscenter
Ifølge centerdirektør Morten Willaing Jeppesen har centret allerede i det forgangne år været i gang med at gentænke forskningens indsats i industrien.
– Vi er med vores samarbejdspartnere i gang med et større skift fra energiudvinding til energi-transition. På den måde passer centrets strategi rigtig godt med den nye politiske beslutning om Nordsøaftalen, siger han.
Han fortæller, at der er tre forskningsveje, som er særligt relevante at gå i lyset af den nye aftale. Forskerne kan både hjælpe med at gøre den nuværende udvinding grønnere, sørge for en klimavenlig nedlukning og udforske nye anvendelsesmuligheder for brøndene i havet.
Mens de to sidstnævnte peger fremad i tid, så er den første mindst lige så relevant. Omstillingen fra fossile brændstoffer har vel at mærke 30 år at løbe på, bemærker Morten Willaing Jeppesen.
Kommunikationschef ved centret Jakob Werner understreger også, at viden om olieudvinding forbliver aktuel i Danmark mange år endnu. DTU-forskernes nuværende bevilling til at forske i mere effektiv udvinding af olie og gas løber fem år frem.
– Det er meget vigtigt for det her center, at vi kan levere anvendt forskning. Vores projekter skal helst ende med en prototype, som industrien kan vælge at bruge eller ikke bruge, siger han.
Fra olieeventur til CCS-eventyr
Alligevel skal der utvivlsomt tænkes i nye og grønne baner. Derfor er centret helt naturligt i gang med at revurdere sin portefølje af programmer og projekter.
– Vi har et stykke tid vidst, at efterspørgslen på olie og gas vil falde på grund af klimadagsordenen. Så nu står vi overfor to spørgsmål. Dels hvordan vi kan arbejde mere med klima og energiomstilling, og dels hvor centrets fremtidige finansiering skal komme fra, siger Jakob Werner.
Der er dog ifølge ham ingen tvivl om, at DTU’s olie- og gas-eksperter kan konvertere deres viden på brugbare måder. I den nye politiske aftale om Nordsøen nævnes CO2-lagring (Carbon Capture Storage, også kaldet CCS) som en oplagt mulighed i havet.
Skal de nuværende depoter i undergrunden kunne anvendes fremover, så kræver det dyb indsigt i geologiske strukturer, rør og platformenes opbygning. Den indsigt har forskerne på Centret for Olie og Gas.
– CO2-lagring er et meget relevant forskningsområde for vores center. Vi har forskere, som er specialister i undergrunden. Man skal jo i princippet vende udvindingsteknologierne 180 grader rundt. Viden om, hvordan olie hentes op, kan bruges til at udforske potentialet i at putte CO2 ned, forklarer Jakob Werner.
På samme måde kan meget af forskernes arbejde også finde anvendelse i andre sektorer end olie- og gasindustrien, uddyber han.
Miljø før industri
Eksempelvis kan viden om håndtering og rensning af belægninger på rør være relevant for andre brancher. Det samme kan forskning i “produceret vand”. Når olie og gas hentes op fra undergrunden, følger der en del vand med. Det skal renses for små mængder af oliepartikler og andre kemikalier, før det kan udledes i havet igen.
Netop derfor starter DTU’s Center for Olie og Gas et nyt program til januar 2021, der handler om at fjerne alle skadelige partikler fra overskydende vand, fortæller Jakob Werner.
Programmet er et godt eksempel på centerets nye retning, mener han. Det adskiller sig fra det traditionelle industrielle udgangspunkt, der har været på tidligere programmer.
– Vi vender den om og starter fra en miljøvinkel i stedet for en produktionsvinkel, siger Jakob Werner.
Det andet nye forskningsprogram skal handle om at lukke oliefelter forsvarligt ned. Her kan DTU bidrage med måder at skifte gamle installationer ud på sikker vis. Når den danske olieindustri lukker ned, skal det ske miljømæssigt forsvarligt, og her spiller centeret fortsat en vigtig rolle.
Viden om offshore-konstruktioner
Det understreger centerdirektør Morten Willaing Jeppesen, som påpeger, at forskere i olie og gas generelt ved en masse om offshore-industrien. Det kan bruges, når fossil udvinding i Nordsøen skal erstattes med grøn produktion som eksempelvis vindmøller.
– Vi har eksperter i konstruktioner på havet, og hvordan man øger modstandsdygtigheden over for vind og vejr. De kan hjælpe med alt fra etablering af nye energi-øer til vindmøller. Bred viden om offshore-miljø kan bruges i mange sammenhænge, siger han.
Planen for forskningscenteret er, at det – ligesom oliesektoren – skal tage del i den forestående grønne energi-transition.
– Danmark har en stor energiproduktion til havs, og vores viden kan flyttes mellem de forskellige produktionsformer. Vi arbejder lige nu ind i et fremtidigt energisystem. Det er præcis den rejse, olieselskaberne også er på, bemærker Morten Willaing Jeppesen afslutningsvist.
