Radikale: Uden forskningsstrategi kommer vi til at politisere

I 00’erne blev der samlet et bredt politisk flertal om en ambitiøs globaliseringsstrategi for forskning og uddannelse. Med strategien fulgte 350 konkrete initiativer inden for forskning, uddannelse og innovation, og en globaliseringspulje på intet mindre end 43 milliarder.

Nu er tiden kommet, hvor vi skal gentage succesen, fordi der er brug for at sætte en langsigtet retning på de danske investeringer i forskning. Det mener Sofie Carsten Nielsen, forskningsordfører fra Det Radikale Venstre og tidligere uddannelses- og forskningsminister.

– For mig er der slet ingen tvivl om, at vi skal have en ny globaliseringsaftale. Nu skal der en saltvandsindsprøjtning til, siger ordføreren.

En national strategi handler både om at kortlægge vores forskningsmæssige styrkepositioner, og ikke mindst er det et politisk spørgsmål om, hvad vi beslutter os for, at Danmark skal bedst til, forklarer hun:

– Det handler også om at sige, at vi vil være dem, der finder løsninger på klimaforandringerne, og dem, der forsker i at løfte udsatte børn og unge. Sådan nogle prioriteter skal vi ligge ind over strategien, det er det vigtigste, siger Sofie Carsten Nielsen.

”Firepartsmodel”

Helt konkret drømmer hun om en ”firepartsmodel for forskning”, hvor universiteter, fonde, politikere og arbejdsmarkedsparter sætter en samlet retning.

Er det realistisk, at så mange forskellige parter vil kunne blive enige om, hvad vi skal satse?

– Hvis man gør det i meget brede termer, for eksempel, at vi gerne vil være dem, der går forrest i den grønne omstilling. Også fordi, man kan og må ikke detailstyre forskning fra et partshold, siger hun og uddyber;

– Men uden en samlet og langsigtet retning kommer vi alligevel til at politisere, fordi en ordfører eller minister pludselig vil have ét eller andet det ene år. Det er med til at de-legitimere forskning.

Forskningen kan heller ikke være afhængig af, hvordan forskningsreserven bliver fordelt fra år til år, pointerer hun. Derfor skal politikerne generelt blive bedre til at sikre langsigtede bevillinger – også dem, der sandsynligvis rækker ud over ens egen ministerperiode, mener Sofie Carsten Nielsen, som siger;

– Det skal vi simpelthen kunne noget bedre i politik. Vi skal sætte massivt af i en årrække, så man ikke begynder at pille midler ud for at være populære. Det er man nødt til at binde hinanden op på. Ellers visner bevillingerne og private begynder at kigge andre steder hen, siger hun og pointerer at;

– Hvis man skal kunne regne med noget, og dermed også kunne tiltrække de dygtigste, så skal man kunne se, at tæppet ikke bliver trukket væk under én næste år.

Skyd brystet frem

Jeg synes primært, at når forskere byder sig til i den offentlige debat, så handler det om egne institutionelle forhold, ikke hvad der er godt eller ikke er godt for Danmark

Selvom det på mange måder er en politisk opgave at lave en ny globaliseringsaftale, er det ikke politikerne alene, der skal sætte en retning. Derfor har Sofie Carsten Nielsen også en opfordring til forskerne:

– Jeg savner, at de hjælper os med at sætte retningen. De skal skyde brystet frem i stedet for at falde for den der med, at ’det er elitært’, når forskere stiller sig frem og har en holdning. De skal da være stolte af det, de kan levere, siger hun og fortsætter;

– Jeg synes primært, at når forskere byder sig til i den offentlige debat, så handler det om egne institutionelle forhold, ikke hvad der er godt eller ikke er godt for Danmark.

Hun oplever, at mange forskere undgår at blande sig, fordi man risikerer at ”pisse nogen af, for nu at sige det, som det er”.

– Men jeg kan ikke se, at det nytter at gemme sig. I er nødt til at øve indflydelse alle de steder, hvor I kan komme til det, lyder den direkte opfordring til forskerne.

Fremtidsmilliard og flere frie midler

For at sikre de langsigtede investeringer i uddannelse og forskning har Radikale Venstre foreslået, at der som minimum skal afsættes en såkaldt ”fremtidsmilliard” om året, som ubeskåret går til børn, unge, uddannelse og forskning frem til 2025.

Derudover vil partiet ”generelt have de offentlige forskningsbevillinger op” – også ”noget op over 1 procent”, siger Sofie Carsten Nielsen.

Når man opgør de offentlige investeringer i forskning, svarer det til 1 procent af BNP. Dét regnestykke er imidlertid inklusiv de bevillinger, forskere henter hjem fra blandt andet EU’s forskningsprogrammer.

Derfor mener De Radikale, at EU-midler skal være “en ekstra gevinst”, der ikke indgår i BNP-målsætningen:

– Vores bud er, at man dekobler EU-midlerne. Hvis vi dekobler EU-midler fra regnestykket, er det mere ærligt. I dag snyder vi på vægten. Der er masser af incitamenter til at søge EU-midler. Vi kan ikke få for meget forskning, siger ordføreren.

Samtidig så partiet gerne, at der kommer flere penge til den frie forskning – men ikke på bekostning af noget andet.

– Vi så gerne, at der kom flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond og Grundforskningsfonden. Men det må ikke være på bekostning af Innovationsfonden. Det er vigtigt med balance, og der er blevet skåret meget i de frie midler, siger Sofie Carsten Nielsen.

Endelig mener De Radikale, at vi har for få iværksættervirksomheder i Danmark, og derfor skal koblingen mellem forskning og iværksætteri styrkes.

– Det skal være nemmere at lave en spinout (en ny virksomhed, der udspringer af et universitetsmiljø, red.). Derfor vil vi også gøre det lettere for nystartede virksomheder at låne penge til forskning, siger den tidligere forskningsminister.