Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Politik

Radikale Venstre vil sikre 200 mio. til fri forskning i 2021

I partiets finanslovsforslag er der afsat 200 mio. til ikke-grønne forskning i 2021.

Stinus Lindgreen og Radikale Venstre vil arbejde for, at Danmark bruger 1,5 procent af BNP på dansk forskning. Foto: RV

Årets forskningsreserve blev den hidtil grønneste forskningsaftale, der er indgået på Christiansborg. 2 ud af de 3 mia., partierne fordelte, er øremærket grønne projekter, og selvom også Radikale Venstre bakker op om den grønne prioritering, må den ikke være på bekostning af anden forskning, mener partiet. 

Derfor vil Radikale Venstre afsætte 200 mio. ekstra til fri forskning i regi af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) med næste års finanslov. 

– Hvis de 200 mio. kommer på finansloven i år, er tanken, at det skal være en basisbevilling til DFF, der gælder allerede fra næste år. Det vil være en pose penge, vi ikke behøver at forhandle om, men hvor vi løfter DFFs ramme med 200 mio. til fri forskning, fortæller forskningsordfører Stinus Lindgreen. 

Det fremgår ikke direkte af partiets udspil, at de 200 mio. skal gå til DFF, men er derimod omtalt som penge, der skal sikre “ikke-grønne forskningsområder i forskningsreserven”. 

– Mit udgangspunkt er, at pengene skal være til DFF. Men overordnet set er det vigtige, at pengene skal gå til områder, der ikke er øremærket ‘grøn’. I Radikale Venstre er vi helt enige i fokus på det grønne, men det må ikke være på bekostning af alle andre væsentlige områder, for eksempel sundhed, siger Stinus Lindgreen. 

Mener Radikale Venstre, at årets grønne prioritering blev på bekostning af andre områder? 

– Det gør det jo nødvendigvis, når man øremærker penge til ét områder, og ikke samtidig hæver det samlede beløb. Regeringen har afsat 750 mio., som gør, at vi fastholder de offentlige investeringer i forskning på lige nøjagtigt én procent af BNP. Radikale Venstre vil gerne konsekvent hæve det offentlige forskningsbudget, så vi kommer over én procent og har flere penge til forskning, siger ordføreren og tilføjer;

– Jeg er enig i, at vi er nødt til at fokusere markant på det grønne, men så er vi også nødt finde penge til andre områder. 

I år kæmpede flere partier, heriblandt Radikale Venstre, for flere penge til DFF i forhandlingerne. Der blev i sidste ende rykket godt 100 mio. mere over til fonden, end hvad regeringen spillede ud med. 

Mere grøn forskning
Partiet foreslår dog samtidig at afsætte yderligere 375 mio. til forskning i grønne teknologier. Det gælder blandt andet forskning i Power-2-X, CO2-fangst og grønne brændstoffer, som er i tråd med de fire forskningsmissioner, regeringen står bag og har afsat 750 mio. kroner til.  

– De fire missioner har vi bakket op om, fordi de giver god mening og peger på nogle af de væsentlige udfordringer, vi står over for. Vi kommer et stykke ad vejen med de 750 mio., som er afsat uden at binde midlerne op på, hvad de skal uddeles til, siger Stinus Lindgreen og fortsætter: 

– Men det er vanvittig dyrt at opbygge for eksempel Power-2-X-anlæg, som vi ikke har i dag. Det er nødt til at ske med private virksomheder, men som stat skal vi også byde ind med midler til det, så vi kan opbygge den nødvendige infrastruktur. 

Partiet vil desuden afsætte 70 mio. til at opbygge en forskningskapacitet på læreruddannelsen, således at den løftes til kandidatniveau, men fastholdes som en praksisnær uddannelse på professionshøjskolerne. 

– Det handler om at styrke læreruddannelsen, så vi hele sørger for, at den er baseret på den bedste viden og bedste evidens. Det svarer til dét, vi gjorde på børneområdet i årets forskningsreserve, siger Stinus Lindgreen og henviser til de 200 millioner mellem 2021 og 2024 der afsættes til pædagogisk forskning i små børn

Endeligt vil Radikale Venstre afsætte 300 mio kr til Innovationsfondens Innobooster-ordning i 2021 og 2022. Innobooster-ordningen giver støtte til iværksættere og start-ups, og her ligger der “en masse gode ideer, der skal hjælpes på vej”, mener Stinus Lindgreen. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.