Med sit udspil til finansloven for 2021 har regeringen først og fremmest fået ros for at tilgodese den offentlige forskning. Ikke alene fastholder man én-procent målsætningen, hvilket giver et forskningsbudget på 23,5 mia. til næste år, der er også fundet yderligere 750 mio. kroner fra den såkaldte “krigskasse”, som er øremærket grøn forskning.
Med de ekstra 750 mio. fastholder regeringen beløbsmæssigt forskningsbudgettet for 2020, som i alt nåede op på 24,2 mia. kroner.
Det er dog ikke lutter gode nyheder i det udspil, regeringen har fremsat, da forskningsreserven ser ud til at falde med godt 400 millioner i forhold til sidste år i udspillet.
Forskningsreserven er den årlige fordeling af forskningsmidler, der forhandles som en delaftale til finansloven. Sidste år var der en historisk høj forskningsreserve på 1,9 mia., der primært blev uddelt til grøn forskning, og det betød, at både Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og Innovationsfonden fik tilført en ekstra pose penge – henholdsvis 576 mio. og 766 mio. kroner.
I regeringens udspil er der afsat en reserve på 1,5 mia., og derfor ærgrer det formanden for Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev, at der kan blive færre penge til de offentlige forskningsfonde i 2021.
– Det er ikke godt, når der bliver færre midler til de offentlige forskningsfonde. Det er netop her, forskere kan få mulighederne for at afprøve idéer og afsøge nye muligheder, som kan give gennembrud til gavn for os alle. Lad os håbe, at der også kan findes plads til øge ambitionerne her under forhandlingerne af finansloven, siger Anders Bjarklev.
Også Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, siger om faldet i forskningsreserven:
– Det kan gå hårdt ud over Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden. Den bekymring har vi, og den håber vi, at man kan få adresseret i forhandlingerne.
Blandt regeringens støttepartier er der også bekymring for de frie midler, og Enhedslisten kalder det for “et stort problem”, hvis der bliver færre penge til DFF og Innovationsfonden:
– Helt overordnet er det vigtigt, at der kommer en stor pulje til grøn forskning. Det har vi længe efterlyst. Men det er ikke godt nok bare at rykke rundt på pengene inden for forskningsområdet. Det er vigtigt, at vi får skruet op for forskningen, siger forskningsordfører Eva Flyvholm og tilføjer;
– Den grønne forskning skal være et ekstra løft, men vi har også brug for et højt forskningsniveau på for eksempel velfærds- og sundhedsforskning. Det er ikke godt nok, at der sker så stor en tilbagegang i de øvrige kasser.
Balance mellem midlerne
Bekymringen for, at regeringens grønne prioritering bliver på bekostning af de frie forskningsmidler, finder man også hos Videnskabernes Selskab og Dansk Magisterforening.
– Når forhandlingerne for alvor går i gang, håber vi naturligvis der vil være fokus på den frie og brede forskning – og ikke mindst støtten til den frie forskningsfond (DFF, red.), siger Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab.
Selvom han roser regeringen for at øremærke 750 mio. kroner til grøn forskning, understreger han samtidig at;
– De penge bør imidlertid ikke kun målrettes den teknologiske naturvidenskabelige forskning. Løsninger på fremtidens grønne udfordringer – forbrugsmønstre, arbejdsliv, transport osv. findes i et samspil, hvor også samfundsvidenskab og humaniora skal indtænkes. På præcis samme måde som det er sket under coronakrisen, siger han.
Fra Camilla Gregersen lyder det, at hun har “forståelse for og værdsætter, at politikerne søger forskernes bidrag til den grønne omstilling”;
– Men pengene skal ikke tages fra de frie midler. Jeg håber, at politikerne i de kommende finanslovsforhandlinger vil prøve at få flere midler til fri forskning, siger hun og tilføjer;
– Når det er sagt, er det helt åbenlyst, at der er brug for forskning inden for det grønne område, derfor er det også vigtigt, at alle fagfelter kommer i spil. Det handler både om for eksempel adfærdsændringer og de mere tekniske løsninger.
Fordelingen er afgørende
I Danmarks Frie Forskningsfond er formand David Dreyer Lassen mere forsigtig med at udtrykke bekymring for, hvad faldet i forskningsreserven kan få af betydning for den frie forskning. Han understreger, at det er fordelingen af midlerne, der bliver afgørende:
– Det kommer ikke kun an på, hvor mange midler, der er, men også hvor mange bånd, der bliver lagt på de midler, siger David Dreyer Lassen med henvisning til, at DFF de sidste par år har uddelt såkaldte tematisk midler, som var politisk prioriteret.
– Vi håber, at vi får et samlet og afbalanceret budget for DFF som tilgodeser de frie midler. Inden for de politiske prioriteter håber vi, at der fortsat er tilslutnig til, at midler til for eksempel grønne eller andre tematisk områder kan gives så bredt som muligt, siger formanden for DFF.
Han minder i den forbindelse politikerne om, at det “også i en krisesituation er klogt at bevare det langsigtede perspektiv”;
– Der er fortsat behov for at investere i den frie forskning, der understøtter fremvæksten af excellente forskningsmiljøer i Danmark og er med til at skabe grundlaget for fremtidige strategiske prioriteringer på forskningsområdet. I Danmarks Frie Forskningsfond er vi derfor også spændte på at se det konkrete forslag til fordeling af forskningsreserven, siger David Dreyer Lassen.
Også forskningsordfører i Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, er optaget af hvordan regeringen vil fordele pengene, herunder de grønne forskningsmidler. På Twitter skriver han;
https://twitter.com/stinuslindgreen/status/1300417561625079808
– Jeg er spændt på at høre, hvordan (uddannelses- og forskningsminister, red.) Ane Halsboe-Jørgensen og regeringen tænker at fordele de 750 mio. grønne midler. Reserven skrumper jo, og det betyder beskæringer af DFF og Innovationsfonden med følgende lavere succesrater. Hvis altså ikke de forhandles i samme rum?
De lave succesrater gør sig især gældende i DFF, da ét af fondens mest eftertragtede virkemidler, Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, i forvejen har en succesrate på blot 10 procent.
Science Report har forsøgt at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, men hun har ikke ønsket at svare på spørgsmål vedr. forskningsreserven eller regeringens udspil.
