Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Enigt folketing øremærker 1,5 mia. til grøn forskning

Knap 2 mia. fra forskningsreserven for 2020 er fordelt under overskriften ‘grøn forskning’

Enigt folketing bag aftale fordelingen af forskningsreserven for 2020. Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

“Det er en rigtig god aftale”. 

Sådan lød det fra hvert af partierne, da uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i går kunne præsentere en aftale om fordelingen af forskningsreserven for 2020, med et enigt folketing bag sig. 

Grøn forskning er den absolut højeste prioritet i fordelingen af midler, og med aftalen har partierne sikret 1,5 mia. kr. til den grønne omstilling.

– Vi sætter en ny grøn retning for udviklingen af Danmark med den her aftale, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsministeren, som fortsætter;

– De grønne forskningsmilliarder skal både gå til at udvikle helt nye ideer, vi ikke har tænkt på endnu, og de mere færdige løsninger, der hurtigt kan blive en del af vores hverdag. Den her brede politiske aftale er et vigtigt skridt i den grønne omstilling, og jeg er glad for, at alle folketingets partier bakker op.

“En historisk grøn aftale”
Forskningen er helt afgørende for regeringens mål for den grønne omstilling, understreger Ane Halsboe-Jørgensen, og det synspunkt bakkes op af flere partier: 

– Forskning i landbrugets bidrag til den grønne omstilling er en hovedprioritet for Venstre. Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition, der årligt eksporterer for milliarder. Derfor skal vi satse på bæredygtig fødevareproduktion og landbruget som grøn energileverandør, lyder det fra Venstres forskningsordfører, og tidligere uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs. 

De Konservative er også “særligt tilfredse med, at vores prioriteringer omkring CO2 neutral transport, energilagring og omstilling af klimavenligt landbrug er blevet selvstændige fokusområder”, siger Katarina Ammitzbøll.  

Både Liberal Alliance og Alternativet er også glade for, at grøn forskning fylder så markant en del af forskningsreserven, og Enhedslisten ordfører, Mai Villadsen, kalder det for “en historisk grøn forskningsaftale, som skal bidrage til at løse både klima- og naturkrisen”. 

Læs også: Her er de røde partiers krav til forskningsreserven 

De grønne forskningskroner skal primært udmøntes via Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og Innovationsfonden, da de to fonde skal uddele henholdsvis 340 mio. og 629 mio. grønne kroner i 2020. 

Fordelingen af forskningsreserven for 2020. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det betyder også, at midler fra forskningsreserven til hver de to fonde, samlet set er fordoblet siden sidste års aftale. 

Det hænger sammen med, at forskningsreserven for 2020 er vokset med ca. en halv mia., da den i år er på i alt 1,925 mia. kroner. 

Fakta: Om forskningsreserven
Forskningsreserven er den årlige fordeling af forskningsmidler, der forhandles som en delaftale til finansloven. I år stammer 1,231 mia. kr. i reserven fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob fra juni 2012. De resterende midler kommer fra væksten i BNP.  

500 mio. til grønne UDP’er
Der er samtidig afsat mere end 500 mio. til udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP’er) inden for især energi- og miljøteknologi.

Prioriteringen af midler til især Innovationsfonden og UDP’erne glæder direktøren for GTS-foreningen, som repræsenterer de syv danske GTS(Godkendt Teknologisk Service)-institutter, der arbejder for flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder;

– Første skridt er forskningen, næste skridt er at få den omsat til konkrete løsninger i dansk erhvervsliv. Derfor glæder vi os også over, at der bliver afsat flere midler til Innovationsfonden samt UDP’erne. I disse projekter er der fokus på at få ny forskning i anvendelse. Det er der brug for, hvis vi skal indfri de grønne ambitioner inden 2030, siger Ragnar Heldt Nielsen.

Når Innovationsfonden skal udmønte de 629 mio. kr. til “udfordringsdrevet grøn forskning”, som det lyder i aftaleteksten, bliver det under temaer som energi, grøn omstilling af landbruget, klima- og miljøvenlig transport, bæredygtige byer og samfund og adfærd i forhold til grøn omstilling. 

Partierne lægger desuden vægt på, at pengene også, ud over naturvidenskabelig- og teknisk forskning, går til “humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, der kan bidrage med værdifuld viden”, lyder det. 

Langt størstedelen af de penge, der udmøntes i Innovationsfonden, er altså øremærket grøn omstilling. Fonden skal desuden uddele 137 mio. kr. inden for områderne “nye teknologiske muligheder” og “bedre sundhed”, hvor klinisk forskning er nævnt. 

En balanceret aftale
Ud over de mange penge til grøn forskning, er de resterende 383 millioner fra forskningsreserven fordelt under overskriften “en balanceret forskningsindsats”. 

Herunder er der øremærket 236 mio. til DFF, hvoraf knap halvdelen går til den frie forskning, og i DFF hilser man fordelingen af midler velkommen. 

– Vi er i DFF meget glade for en balanceret aftale om forskningsreserven, hvor der både er midler til fri forskning, til fremtidens topforskere og til forskning i den grønne omstilling med udgangspunkt i forskernes egne ideer, skriver fondens formand, David Dreyer Lassen, på Twitter.

Også Stinus Lindgreen, forskningsordfører fra Radikale Venstre, mener, at der er ramt “en god balance” mellem fordelingen af frie og de såkaldte tematisk midler til DFF: 

– Mængden af reelt frie midler i DFF er en lille smule større end sidste år. Oveni det er der kommet nogle grønne, frie midler, som netop er formuleret så bredt, at man kan komme mange ting ind under det. Det har været vigtigt for mig, at det er formuleret så bredt, at man ikke kommer til at skære noget fra, siger Stinus Lindgreen til Science Report. 

Ud over de frie midler, er der afsat 76 mio. til fondens eftertragtede Sapere Aude Forskningslederprogram, til videreførelse af det nationale ERC-støtteprogram og til et nyt program, der skal fremme kønsbalancen i forskningen. Programmet er opkaldt efter den internationalt anerkendte, men nationalt oversete, forsker Inge Lehmann. 

Det er ikke første gang, at folketingets partier bruger en del af forskningsreserven på et initiativ, der skal rykke ved den skæve kønsbalance inden for dansk forskning. Men tidligere erfaringer viser, at det har været med til at skubbe den skæve kønsbalance, mener både Enhedslisten og SF.

– Vi kan se, at de tidligere programmer, blandt andet YDUN-programmet, har betydet, at der er kommet flere kvindelige forskere, også forskningsledere. Det har en afsmittende effekt på hele forskningsmiljøet. Derfor er det rigtig vigtigt at sikre midler til flere kvindelige forskere, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten. 

Grundtvig sikret – lige på falderebet
Selvom der overordnet set er færre poster og enkeltprojekter i forskningsreserven for 2020 i forhold til sidste års aftale, er der alligevel nogle specifikke poster, der er sluppet igennem nåleøjet. 

Partierne har for eksempel øremærket 10 mio. kr. til at videreføre Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet. 

– Jeg er rigtig glad for, at det, lige på falderebet, lykkedes at sikre 10 millioner kroner, så Grundtvig Centeret har mulighed for at fortsætte sit arbejde, siger Ulla Tørnæs fra Venstre. 

Grundtvig Centeret stod også højt på listen over krav fra Danske Folkeparti, og fra partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen, lyder det: 

– Dansk Folkeparti er meget tilfreds med, at det lykkedes at finde finansiering til Grundtvig Centeret, så det kan fortsætte digitaliseringen af Grundtvigs forfatterskab i 2020. 

I modsætning til sidste års aftale er dog ikke fulgt nogle nye basismidler med til universiteterne, i forbindelse med fordelingen af reserven, og det ærgrer især Ulla Tørnæs, der også forud for forhandlingerne havde nævnte dét punkt som en vigtig prioritet for Venstre. 

Læs også: Her er de blå partiers krav til forskningsreserven

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.