I starten af ugen præsenterede Socialdemokratiet sit nye oplæg til en forsknings- og uddannelsespolitisk kurs frem mod den kommende valgkamp. Oplægget hedder “Vi lever af viden i Danmark” og er lavet på baggrund af en styregruppes anbefalinger.
En stor del af presseomtalen har hidtil fokuseret på, at der i oplægget foreslås at gøre op med de meget omtalte to-procents besparelser, der hvert år tvinger de fleste forsknings- og uddannelsesinstitutioner ud i adskillige krumspring og fyringsrunder for at få økonomien til at holde.
Men set fra et forskningsmæssigt synspunkt er der flere andre interessante foreslag.
Ny globaliseringspulje
I oplægget foreslår Socialdemokratiet at Danmark fokuserer på otte pejlemærker i fremtidens uddannelse og forskning.
Et af pejlemærkerne skal være en “ny langsigtet globaliseringspulje til gavn for forskning og innovation.” Med inspiration fra den første globaliseringspulje i 2006 betoner de socialdemokratiske penneførere, at brede politiske flertal og langsigtede aftaler er afgørende for at dansk forskning i fremtiden kan forblive i verdenstoppen.
Konkret foreslås det:
– Etablering af en ny langsigtet globaliseringspulje 2.0 med bred politisk forankring og en strategisk investeringsplan for investeringer inden for prioriterede områder og danske styrkepositioner, herunder tiltrækning af udenlandske topforskere. Globaliseringspuljen skal suppleres med flerårig bevillingshorisont.
Et andet kerneområde i Vi lever af viden i Danmark oplægget er “Mere forskning og teknologi ind i virksomhederne”.
Her foreslår folkene bag oplægget et øget skattefradrag for forskning og udvikling på samme måde som blandt andet kampagnen “Rig på ideer” allerede i efteråret 2017 slog til lyd for. Men i det nye oplæg holder man sig til et fradrag på 130 pct. og ikke 150 pct., som også har været nævn. I oplægget er det bla. formuleret således:
– Hvis vi fortsat skal have et højt niveau af viden, innovation og udvikling, skal vi sætte målrettet ind for at tilskynde virksomhederne til at investere i forskning og udvikling. Det er en forudsætning for at fastholde og skabe arbejdspladser, der udvikler og producerer varer, services, viden mm.
Derudover betoner oplægget at et fortsat stærkt samarbejde mellem det offentlige og det private er en nøglefaktor for at Danmark også i fremtiden vil have en høj velstand.
Offentlige private samarbejder i fokus
Med oplæggets egne ord:
– Offentlig-privat samarbejde er en dansk styrkeposition.(…) Samarbejdet er blandt andet afhængig af de uddannelses- og forskningspolitiske prioriteringer og indretningen af uddannelses- og forskningssystemet. Derfor er det afgørende, at de danske videregående uddannelser og forskningsindsatsen i Danmark løbende udvikles i lyset af globaliseringen, den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i øvrigt…
Et sidste fokuspunkt, som er interessant fra et forskningsmæssigt perspektiv er, at der de seneste år er sket en koncentration af den private forskning og udvikling i Danmark. Det betyder at langt færre virksomheder i dag forsker og udvikler mens nogle få, især indenfor industrien, har øget deres forsknings- og udviklingsbudgetter betragteligt.
Ifølge oplægget er det en helt forkert udvikling. I stedet bør de små og mellemstore virksomheder tilskyndes til at udvikle og innovere mere. Behovet skal ses i lyset af, at 92 procent af danske virksomheder er små eller mellemstore. Derfor bør der:
– Etableres faciliteter, hvor SMV’ere kan få adgang til at afprøve og få viden om mulighederne i de nye Industri 4.0 teknologier uafhængigt af specifikke leverandører. Det kan ske med inspiration fra de tyske ’kompetenzzentren’ og de svenske ’Testbed’.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.