Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Politik

Stinus Lindgreen i spidsen for epidemiudvalg

Udvalget skal sikre en højere grad af parlamentarisk kontrol med den nye epidemilov.

Published

Stinus Lindgreen og Radikale Venstre vil arbejde for, at Danmark bruger 1,5 procent af BNP på dansk forskning. Foto: RV

Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Det Radikale Venstre, skal stå i spidsen for Folketingets epidemiudvalg. Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, bliver næstformand.

Det skriver Ritzau.

– Jeg glæder mig til arbejdet i det nye, vigtige udvalg. Der bliver helt sikkert nok at se til, skriver Stinus Lindgreen på Twitter.

I sidste uge vedtog Folketinget en ny epidemilov. I den forbindelse blev der oprettet et epidemiudvalg, der fremover skal inddrages i tiltag, der kan begrænse epidemier som den nuværende coronapandemi. Ifølge epidemiloven må tiltag, som regeringen ønsker indføre for at bekæmpe en epidemi, ikke have et flertal i det nye udvalg i mod sig. Dermed skal udvalget sikre en højere grad af parlamentarisk kontrol med den nye epidemilov.

– Jeg er glad for at have fået rollen som formand for det nye Epidemiudvalg efter selv at have arbejdet for at styrke transparens og parlamentarisk kontrol. Vi har nogle travle måneder foran os, og jeg ser frem til konstruktivt samarbejde på tværs af partier, skriver Stinus Lindgreen videre på Twitter.

Der er 21 medlemmer af det nye udvalg fordelt efter partiernes antal mandater i Folketinget.

Baggrund som forsker

Stinus Lindgreen er 40 år gammel, og han har en baggrund som forsker hos blandt andet Lundbeck. Han blev valgt ind i Folketinget i 2019 under sloganet ’En forsker i Folketinget’.

Læs også: Stinus Lindgreen: Forskningspolitik bør fylde mere

Siden har han blandt andet arbejdet på at få forskningspolitik til at fylde mere på Christiansborg.

I et debatindlæg, som Science Report bragte i februar, skrev Stinus Lindgreen blandt andet:

– Forskningspolitik fylder ikke nær så meget, som det burde, når man tænker på, at det er en afgørende del af løsningen på flere af de store udfordringer, vi står overfor – eksempelvis et bedre sundhedsvæsen, den grønne omstilling og vores økonomiske fundament i fremtiden.

Og videre om, hvorfor forskning er vigtig – specielt under coronapandemien:

-Forhåbentlig er det blevet tydeligt for andre på Christiansborg, hvorfor det er vigtigt, så vi kan sikre både ordentlige rammer og de nødvendige midler til, at vi kan udføre de kliniske studier, der er så vigtige for patienterne, men som ikke har industriens interesse.

Forsiden lige nu:

Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience

DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.

Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning

DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:, , , , , ,

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading