Regeringens nye uddannelsesudspil bliver mødt med både skepsis og glæde.
Hos DI ”ringer alarmklokkerne”.
– Det er afgørende for DI, at virksomhederne kan få kvalificerede medarbejdere. Derfor frygter vi, at en tvangsudflytning og en reduktion på antallet af uddannelsespladser vil få store konsekvenser for optaget på de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger og for de faglige miljøer, siger underdirektør i DI Mette Fjord Sørensen i en pressemeddelelse.
DI mener i stedet, at regeringen bør oprette uddannelser i stedet for at flytte uddannelser.
Læs også: Regeringen vil tvangsflytte uddannelser
Hos fagforeningen DM mener forperson Camilla Gregersen, at det er positivt, at regeringen vil oprette nye uddannelser.
– Jeg synes, at det er fornuftigt, at man har uddannelsestilbud i hele landet. Men det vil have konsekvenser at reducere optaget med ti procent i de store miljøer. Det her en bombe ind i de faglige miljøer, siger hun.
Camilla Gregersen vurderer, at konsekvenserne bliver “overvældende”.
– Uddannelsesområdet er i forvejen blevet beskåret under den tidligere regering. Her så vi uddannelsesnedlukninger. Det tror jeg, at vi vil se mere af. På det humanistiske felt har vi allerede set en reducering med 30 procent, siger Camilla Gregersen og tilføjer:
– Jeg er er måbende over, at regeringen tror, at man løfter Danmark ved at reducere optaget med ti procent i Aalborg, Odense, København og Aarhus, siger Camilla Gregersen.
Rektor: Vi er ikke en del af centraliseringen
Professionshøjskolerne i København står ifølge udspillet til at skulle undervise lærerstuderende. Alligevel er rektor Stefan Hermann,´ ikke jublende lykkelig.
– Professionshøjskolerne har ikke været en del af denne her centralisering, Vi har et enormt bredt udbud af uddannelser, og vi har forøget vores velfærdsuddannelser de sidste 12 år. Det er forkert, at vi er en del af en centralisering. Det er vi ikke, siger Stefan Hermann til Science Report.
Læs også: Her er regeringens uddannelsesudspil
Han peger på, at man kan blive sygeplejerske 23 steder i Danmark, pædagog 23 steder og socialrådgiver 13 steder.
– Regeringen taler meget om uddanne, der hvor der er behov for det. Vi synes, at det er trist, at man ikke tager hånd om, at nogle af de steder, der har de største behov for at uddanne flere lærere og pædagoger, faktisk er i København og Østjylland.
Min frygt er, at man kommer til at bruge en masse på penge på at uddanne marginalt flere lærere
Stefan Hermann mener, at regeringen er på rette vej, når de vil finde penge til uddannelse gennem flere udbud.
– Det er helt rimeligt, at man gerne vil lave en læreruddannelse i Nordsjælland, men man løser det jo ikke ved at trampe på København og kræve optaget reduceret. Min frygt er, at man kommer til at bruge en masse på penge på at uddanne marginalt flere lærere. Nogle steder måske færre, siger Stefan Hermann.
Akademikerformand frygter for forskningen
Også hos Akademikerne er modtagelsen af udspillet lunkent. Formand Lars Qvistgaard anerkender regeringens ambition om at skabe ”en bedre balance mellem by og land”. Alligevel er formanden kritisk.
– En hård udflytning, som regeringen foreslår, er løsningen. Unge mennesker kan ikke bare flyttes som tal i et regneark, siger Lars Qvistgaard i en pressemeddelelse.
Formanden frygter, at udflytningen af uddannelserne kan svække landets forskningsmiljøer.
Det er nemt at flytte studiepladser. Det er bare ingen garanti for, at studerende, studie- og forskningsmiljøer flytter med. Hvis @regeringDK flytter stud som tal i et regneark, risikerer vi konsekvenser for den samlede uddannelseskvalitet. #uddpol #dkpol https://t.co/rxRGbuGT6P
— Lars Qvistgaard (@lars_qvistgaard) May 27, 2021
– I dag har vi en uddannelsessektor med kompetente og højt specialiserede undervisere og forskere. En yderligere decentralisering af uddannelsesudbuddet må ikke hindre en fortsat mulighed for at tiltrække og rekruttere de bedste undervisere og forskere, siger Lars Qvistgaard.
Mere positive toner er der hos Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S). På Twitter skriver hun:
– Pædagoguddannelsen til Holbæk! Jeg er mega glad!!
Hos 3F er de også tilfredse med udflytningen af uddannelsespladserne.
– Uddannelser kan i høj grad være med til at binde Danmark sammen, og derfor er det fint, at regeringen nu flytter uddannelsestilbud ud i provinsen, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, i en pressemeddelelse.
Han siger videre:
– Det er helt afgørende, at vi fremover har uddannelserne over hele landet, uden at det går ud over det faglige niveau. Der er både et geografisk og et fagligt hensyn forstået sådan, at jo tættere uddannelsesudbud er på 3F’ere, jo større er sandsynligheden for, at de tager uddannelse.
Det er rigtigt med uddannelser i hele landet. Det er meget vigtigt, at kvaliteten følger med. Danmark og #dkbiz har brug for bedre og mere relevante uddannelser. https://t.co/I3iSgldvWG #dkpol
— Brian Mikkelsen (@BrianAMikkelsen) May 27, 2021
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























