Timeglasset er ved at rinde ud for briterne.
Inden længe skal de forlade Den Europæiske Union med eller uden en samarbejdsaftale med EU. Sandsynligheden for, at det bliver uden, er for øjeblikket større end på noget andet tidspunkt, og det har skabt en anspændt situation. Ikke bare i Storbritannien, men blandt alle de lande, for hvem Storbritannien er en vigtig samarbejdspartner – heriblandt Danmark.
Storbritannien er en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere på forskningsområdet. Hvis udfaldet af forhandlingerne bliver ”No Deal”, står vi i en situation, hvor danske forskningsinstitutioner ikke længere kan lave direkte konsortier med britiske partnere.
Imens det norske forskningsråd har valgt direkte at advare mod at tage britiske samarbejdspartnere med i Horizon 2020-projekter, på grund usikkerheden omkring Brexit, er meldingerne fra de dansk forskningspolitiske aktører, mere blandet.
Forskningsminister Tommy Ahlers har også direkte opfordret danske forskere til at søge andre samarbejdspartnere end briterne.
Men i to af de offentlige fonde, som hvert år giver millioner af kroner til dansk og europæisk forskningssamarbejde, er meldingen en anden:
Imens Danmarks Frie Forskningsfond vælger at ”afvente situationen”, fordi de forskningsmæssige konsekvenser af Brexit endnu er uafklaret, er Innovationsfonden anderledes optimistisk, og fondens direktør Peter Høngaard anser stadig briterne som Danmarks vigtigste samarbejdspartner.
Frygt for Horizon-samarbejde
Hvis vi i første omgang holder fast i udmeldingen fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), har han ikke ønsket at udtale sig direkte til Science Report. Fra ministeriet henvises der i stedet til en tidligere udtalelse fra ministeren til Ritzau fra den 19. februar 2019.
Her lyder den klare opfordring fra Tommy Ahlers til danske forskere: kig mod andre lande end Storbritannien, for eksempel Frankrig og Tyskland:
– Man må i de enkelte forskningsprojekter sidde og kigge på sine planer og justere dem. Forskerne, der overvejer Storbritannien, bør også overveje, om der ikke er andre fremtidige samarbejdspartnere, for der er altså mange dygtige forskere andre steder i Europa, siger ministeren, som frygter for de danske forskere, der er en del af EU’s forskningsprogram, Horizon 2020.
Hvis udfaldet bliver et ”hårdt” Brexit, det vil sige at Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil Storbritannien, rent juridisk, bliver behandlet som et tredjeland i EU’s programmer, det vil sige som et land, der står uden for internationalt samarbejde.
Det gælder også EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020 og afløseren Horizon Europe.
45 procent af midlerne fra Horizon 2020 til danske partnere, går i dag til projekter med britiske samarbejdspartnere. Men fra det øjeblik, Storbritannien måtte blive regnet som et tredjeland, vil britiske partnere ikke længere kunne få støtte fra EU til samarbejdsprojekter, herunder forskning. De vil fortsat kunne deltage i projekter, men det kræver, at britiske forskere selv har penge med hjemme fra det britiske system.
Det kan altså blive en stor udfordring for forskere, der samarbejder med Storbritannien, at sikre (med)finansiering fra britisk side.
– Man bør derfor måske bygge på et bedre samarbejde med eksempelvis tyskerne, irerne og franskmændene, tilføjer Tommy Ahlers til Ritzau.
Masser af muligheder – hvis der er penge
I Danmarks Innovationsfond, som sidste år uddelte 1,3 mia. kroner til forsknings- og innovationsprojekter, er udmeldingen mere optimistisk.
– Det er klart, at vi går en usikker tid i møde. Men udgangspunktet er, at Storbritannien er den suverænt største forskningsnation i EU, og Danmarks størrelse taget i betragtning, er vi nogle af briternes vigtigste samarbejdspartnere, siger fondens direktør Peter Høngaard.
Derfor er han heller ikke bekymret for udsigten til, at Storbritannien kan blive et tredjeland i EU;
– Det ser jeg faktisk ikke som noget problem, siger direktøren og fortsætter;
– Der er masser af andre muligheder for at samarbejde, end i Horizon-programmet. Der er for eksempel Eurostars og EUREKA, hvor Storbritannien er med som nation på lige fod med alle andre lande, og derudover en række bilaterale forskningssamarbejder, nævner han.
– Der, hvor jeg er bekymret, er omkring udstationering af unge forskere. Det er det største problem, og det er jeg meget bekymret for, siger Peter Høngaard.
Imens Storbritannien godt kan deltage i Horizon-programmet, vil et ”No Deal”-Brexit betyde, at briterne mister adgang til blandt andet Marie Sklodowska-Curie-mobilitetsprogrammet, som er meget eftertragtet blandt yngre forskere, og Det Europæiske Forskningsråd (ERC), da disse ikke er åbne for tredjelande.
Ud over frygten for, hvordan Brexit vil begrænse forskermobiliteten mellem Storbritannien og Danmark, er Peter Høngaard dog overvejende optimistisk omkring fremtidige samarbejder mellem de to lande.
Ikke mindst fordi den britiske regering har afsat 8,5 mia. pund til at kompensere for det tab af EU-midler, der måtte komme i kølvandet på Brexit, fortæller han.
Et Brexit uden en aftale med EU kan dog føre til et velstandstab på op imod 8 procent af BNP i Storbritannien, viser beregninger i det britiske finansministerium.
BREXIT: BEDSTE SCENARIE FOR DANSK FORSKNING IKKE LÆNGERE SANDSYNLIGT
Det kan betyde, at de politiske prioriteringer på forskningsområder ændrer sig drastisk.
– Det er selvfølgelig klart, at hvis det politiske flertal ændrer sig, er den pulje også udsat for en betydelig risiko. Sker det, bliver der et enormt politisk pres på de forskningsmidler, der er afsat, erkender Peter Høngaard, men siger i den forlængelse, at;
– For nu må vi forholde os til de garantier, der er udstedt, og først tage sorgerne, hvis de kommer.
Han pointerer desuden, at ”en betydelig del af finansieringen af britisk forskning kommer fra industrien og private fonde, og kvaliteten af britisk forskning er så høj, at de vil kunne trække penge til fra andre kilder”.
Uafklaret situation giver norsk advarsel
I en anden af de offentlige forskningsfonde, Danmarks Frie Forskningsfond, forholder man sig afventende.
– Der er ingen tvivl om at vi er bekymrede over Brexit, da UK er en vigtig samarbejdspartner i forhold til den excellente forskning. Det er imidlertid fortsat uafklaret, hvilken form et Brexit vil have og derfor også, hvad det vil have af konsekvenser forskningsmæssigt, lyder det i et skriftligt svar fra David Dreyer Lassen, formand for Danmarks Frie Forskningsfond.
Han ønsker ikke at kommentere på, hvordan fonden rådgiver danske forskere omkring Brexit og forskningssamarbejde med briterne.
– Vi afventer situationen, skriver han, og henviser desuden til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der koordinerer dansk forskningspolitik i forhold til Horizon 2020 og Horizon Europe.
I Norge er det er dog netop den uafklarede situation, der har fået det norske forskningsråd til direkte at advare norske forskere mod at tage briter med i kommende forskningssamarbejder.
I Danmark er der ikke nogen direkte pendant til det norske forskningsråd.
I Norge er der ét stort fælles forskningsråd, der både udmønter penge til forskere og samtidig rådgiver om forskning. I Danmark har man de to funktioner adskilt i form af henholdsvis Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) og de offentlige fonde; Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og Grundforskningsfonden.
Norge, der ikke er med i EU, har en samarbejdsaftale med EU, hvor Norge er fuldt og helt med i det indre marked.
Derfor kan norske forskere og forskningsmiljøer deltage i Horizon-programmet på linje med kollegaer og konkurrenter fra andre europæiske lande.
Et såkaldt ”Norge-scenarie” vurderes derfor også til at være den bedst mulige aftale, der kan landes mellem EU og Storbritannien. Dét scenarie er dog ikke længere sandsynligt, lyder vurderingen fra eksperter, da udfaldet i stadig højere grad læner sig mod et ”No Deal”.
