– De 18 millioner er vigtige at få øremærket. Vi har nu erkendt, at der er en udfordring, som vi ikke bare kan lade nogle andre løfte. Det er et stort problem, og nu opstod der en mulighed for at gøre noget ved det.
Sådan siger Venstres forskningsordfører Ulla Tørnes efter, at Folketinget just har vedtaget en ny hjælpepakke, der sikrer 18 millioner til ph.d-forlængelser. Aftalen er indgået mellem regeringen og partierne Venstre, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Enhedslisten og De Konservative.
Det er op til landets universiteter individuelt at vurdere støttebehovet til de ph.d-projekter, der grundet COVID-19 har lidt under begrænsede muligheder for dataindsamling, ændrede arbejdsvilkår og rejseforbud i 2020.
Øremærkning vigtig men beløb for lavt
Eva Flyvholm, forskningsordfører fra Enhedslisten, udmeldte allerede i starten af ugen, at ph. d.-forlængelserne måtte på forhandlingsbordet. Mens den nye aftale glæder hende, er beløbet for begrænset, understreger hun.
– Vi er rigtig glade for, at vi har fået puljen. Men når det er sagt, så er beløbet alt for lavt. Vi har fra Enhedslistens side kæmpet for at få beløbet meget højere op. Vi ville gerne have haft 200 millioner, som der faktisk er behov for. Den øremærkede pulje gør, at der nemmere kan toppes op med midler fremover, siger hun.
Ifølge Eva Flyvholm var SF det eneste parti, der aktivt bakkede Enhedslisten op under erhvervsordførerens forhandlinger om hjælpepakken. Forskningsordfører fra Radikale Venstre Stinus Lindgreen understreger immervæk, at partiets erhvervsordfører Katrine Robsøe gav fuld opbakning.
– Jeg har råbt op om det her problem i månedsvis. Det er ikke nok penge, men nu er der kommet politisk opmærksomhed på det. Forhandlingerne gik jo primært på erhvervsliv og kultur, så gruppen af ph.d.-studerende har ikke været primært fokus, siger han.
Universiteterne har ikke presset på
Hos PhD Association Network of Denmark (PAND) mener bestyrelsesformand Federico Jensen ikke, at 18 millioner lyder af meget til otte universiteter.
– Det rammer ikke det beløb, som er nødvendigt ifølge vores medlemmer. Der er kun nogle få, der indtil nu har fået støtte til forlængelse på typisk en måned. Langt de fleste offentlige ph. d. er har ikke fået noget. Halvdelen af de ph.d. er, der har svaret vores undersøgelser, er forsinkede med to til fire måneder. Vi vurderer derfor, at det vil kræve 200-300 millioner kroner at støtte nok, uddyber han
PAND har i samarbejde med Dansk Magisterforening undersøgt omfanget af ph.d.-studerende, der tilkendegiver, at deres forskningsprojekt har lidt under coronakrisen. Her svarer 66 procent, at de har måttet foretage ændringer i projektet, mens 59 procent mener, at nedlukningen har haft negative konsekvenser for den videnskabelige kvalitet.
Universiteterne har midlertidig ikke været ude og markere behov for støtte i så stort et omfang. Tidligere på måneden udtalte Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til avisen Information, at de økonomiske udsving som følge af COVID-19 bør kunne klares af universiteterne.
Den manglende insisteren fra universiteternes side, har dog kompliceret processen med at opnå større ph.d.-hjælpepakker, mener Eva Flyvholm.
– Universiteterne har gjort det sværere ved ikke selv at vedkende sig behovet. De har kun taget udgangspunkt i ph. d. er på allersidste stadie. Men det skal dække hele vejen igennem. Det er ikke særlig hjælpsomt, at de ikke har været med til at skubbe på den her dagsorden. Det er dårlig behandling af forskerne, siger hun.
Federico Jensen langt hen ad vejen enig i den betragtning.
– Vi ser en anerkendelse fra universiteternes side men ikke det store incitament for at hjælpe. De har forhandlet sig til, at forskningsbudgettet ikke bliver skåret. Men måske de ikke er villige til at bruge politiske kræfter på kortvarige kontrakter, siger han.
Afværge dyk i forskningskvalitet
De nye midler skal sikre, at flere års research og forskningsresultater ikke tabes på gulvet som følge af lockdown i 2020. Det mener Bela Arora, bestyrelsesformand ved både PAND og University of Copenhagen Association of PhD Students (UCAPS).
– Mange studerende ved endnu ikke, om de kan søge om forlængelse. Det er fuldstændigt altafgørende for sidste-års-studerende, at de kan få forlængelse. Jeg ved, at folk ikke går ind i forskning for pengenes skyld, men man må også måle på, hvor meget ens arbejdsgiver støtter en, siger hun.
UCAPS anslår, at den nye hjælpepakke er et vigtigt men lille skridt i den rigtige retning. Med en månedsløn på cirka 30.000 om måneden, vil 18 millioner dække forlængelser for 200 ph.d.-studerende. Langt fra de 8.000 på landsplan, hvoraf hjælpen får ringe indflydelse, argumenterer de.
Bela Arora understreger at Danmarks treårige tidsramme i forvejen strammer kravene for de udenlandske ph. d. er. Hun har selv døjet med hoved- og nakkesmerter af at arbejde hjemme under forårets nedlukning. Nu har hun i tillæg mistet muligheden for at følge op på sit feltarbejde med at geolokalisere fugle i Himalaya.
– Det er svært, når hovedårsagen til forsinkelsen ligger uden for din egen kontrol. Sandsynligheden for at få en postdoc afhænger af din ph.d.s kvalitet, siger hun.
Ifølge Stinus Lindgreen er kunsten at vurdere graden af forsinkelse i samarbejde med de enkelte undervisningsinstitutioner.
– Forsinkelser kan være mange ting. Man må kigge på, hvem der er længst i forløbet og har mistet dyrebar tid på interviews i samfundet, feltarbejde eller laboratorieforsøg. Det vil ofte være dem, som er længst i deres ph. d., der har det mest presserende problem, siger han.
Det bliver op til Uddannelses- og Forskningsministeren at kompensere de værst ramte ph.d.-projekter efter indmelding fra de enkelte universiteter.
