Efter flere ugers voldsom MeToo-debat, der startede i mediebranchen og siden har bredt sig som ringe i vandet til et hav af andre arbejdspladser, ikke mindst Christiansborg, er fokus nu rettet mod den akademiske verden.
689 personer i dansk forskning har skrevet under på, at de har været udsat for eller været vidne til sexisme i den akademiske verden.
Det skriver Politiken, der samtidig bringer 771 anonyme vidnesbyrd fra forskningsverden om seksuelle krænkelser. Underskrifterne fordeler sig på samtlige universiteter i landet og på professionshøjskoler og forskningsinstitutioner, ifølge mediet.
16 kvindelige forskere har taget initiativ til underskriftindsamlingen ved at sende et brev ud i deres netværk, hvor både kvinder og mænd er blevet opfordret til at skrive under, hvis de har oplevet eller været vidne til seksuelt krænkende adfærd. De er samtidig blevet opfordret til at dele anonyme eksempler på, hvordan den sexistiske adfærd er kommet til udtryk.
– Vi gjorde det også på vegne af alle dem, der er løstansat, og som ikke kan stille sig frem i samme grad som os, siger Mie Plotnikof, lektor på Aarhus Universitet og en af de initiativtagerne, til Politiken.
Løstansatte særligt udsatte
Af de talrige anonyme vidnesbyrder fremgår det tydeligt, at det især er forskere i meget usikre ansættelser, for eksempel tidsbegrænsede stillinger, der ikke har turde stå frem med navn.
– ’Ingen underskrift, desværre. Jeg sidder i en tidsbegrænset stilling, der udløber om kort tid. Jeg ’tør’ ikke, beklager’, lyder ét af dem.
Netop af den grund består initiativgruppen primært af kvinder i faste stillinger, heriblandt CBS-professor Sara Louise Muhr, astrofysiker og professor Anja C. Andersen, Københavns Universitet, og Tine Jess, professor og overlæge på Statens Serum Institut. Og det er, ifølge Politiken, på trods af, at flere løstansatte gerne ville være med.
Tidligere forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, der er studerende på Aarhus Universitet, skriver på Twitter:
Også IT-Universitetets rektor peger på stillingsstrukturerne i den akademiske verden som en del af forklaringen på problemerne med sexisme.
– Den akademiske kultur nødvendiggør, at vi er ekstra opmærksomme på disse udfordringer (med sexisme, red.) på universiteterne. Den er karakteriseret ved et veletableret hierarki med seniorforskere i faste stillinger og yngre forskere i tidsbegrænsede stillinger, hvis karrieremuligheder ofte afhænger af de interpersonelle relationer. Disse formelle og uformelle magtstrukturer gør det ekstra vigtigt, at medarbejdere – især dem i magtfulde stillinger – overholder spillereglerne for god og ansvarlig opførsel, lyder det fra Martin Tvede Zachariasen i en kommentar fra ITU.
Eftersyn af systemet
– De mange vidnesbyrd og beretninger om sexisme på landets uddannelsesinstitutioner tager vi alvorligt, udtaler Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters rektorkollegium og rektor på DTU.
Han fortsætter;
– De vidnesbyrd, der er kommet frem, og den debat, der kører lige nu, aktualiserer, at vi ser på, hvad det er for en kultur vi har. Som ledelse har vi et stort ansvar for, at alle bliver behandlet ligeværdigt, og at vi tydeligt markerer, at sexistisk adfærd ikke tolereres på universitetet. Debatten aktualiserer også, at vi ser på de redskaber vi har til at håndtere uhensigtsmæssig kultur og adfærd. Det som blandt andet står klart er, at vi skal have en klar indgang for de ansatte, hvor man trygt kan henvende sig, hvis man oplever uacceptabel adfærd fra kollegaer eller ledelse. Det system vi har i dag, skal vi have set efter, for at sikre at det fungerer, siger Anders Bjarklev.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger til Politiken, at hun vil nu vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionernes rektorer om problemet. Hun skriver desuden på Twitter, at “næste skridt er klar ledelse og vilje til at ændre kulturen. Det vil jeg gøre mit for”.
