Aarhus Universitet får hård kritik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sagen om den såkaldte oksekødsrapport.
Det skriver dagbladet Information.
Information beskriver, hvordan universitetet traf beslutning om i strid med loven at tilbageholde anmodninger om aktindsigter. Og efterfølgende dække over beslutningen overfor styrelsen.
– Jeg blev ikke informeret om, at der var truffet en beslutning, som strider mod lovgivningen. Jeg blev heller ikke informeret om, at universitetet i de to første redegørelser har tilbageholdt den viden for styrelsen. Så jeg er ikke blevet oplyst om, at vi var på vej ud på et skråplan der, siger AU-rektor Brian Bech Nielsen til Information.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) finder universitetets ageren uacceptabel.
– Når der kommer så alvorlig kritik fra styrelsen, så er det en sag, jeg ser med alvor på. Min klare forventning er, at Aarhus Universitet ikke lader det her være noget, der gentager sig, siger uddannelses- og forskningsministeren til avisen.
Landbruget skrev med
Skandalen udspringer af en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – på Aarhus Universitet, der undersøgte, hvordan okse- og kalvekød påvirker klimaet sammenlignet med andre produkter. I konklusionen lød det blandt andet, at forbrug af alkohol og søde sager i højere grad end oksekød har negativ påvirkning på klimaet.
Efterfølgende har dagbladet Information afdækket, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer var projektleder, mens personerne i styregruppen bag rapporten bestod af personer fra landbrugs- og kødsektoren, herunder Danish Crown.
Derudover er det kommet frem, at rapportens forord, indledning og et afsnit om projektet blev skrevet af folk fra landbruget. Samtidig var landbruget også med til at udfærdige pressemeddelelsen om rapporten. Derudover ændrede landbruget også titlen på rapporten og fik skiftet forsidefotoet.
Tidligere har Aarhus-rektor Brian Bech Nielsen erkendt i en redegørelse til forskningsministeren, at dele af rapporten stred mod god forskningsskik.
– Forskningen skal være uafhængig af særinteresser, og uafhængigheden må ikke kunne drages i tvivl. Ledelsen på Aarhus Universitet beklager derfor dybt forløbet omkring ovennævnte rapport, lød det i september 2019 fra AU’s rektor.
Sagen har fået konsekvenser
Flere personer på Aarhus Universitet har i kølvandet på rapporten forladt universitetet.
Allerede i september 2019 valgte institutleder Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, efter aftale at forlade sin stilling og Aarhus Universitet.
– Undersøgelsen er ikke tilendebragt, men selv om vi afventer den, er der ingen tvivl om, hvor hovedansvaret for at sikre uafhængighed og armslængde i rapporten ligger. For uagtet at den er udgivet som en DCA-rapport, så er det institutledelsen på Institut for Agroøkologi, der har det overordnede ansvar for forskning og samarbejde. Institutledelsen har derfor skullet sikre de overordnede rammer for projektet, inden arbejdet blev påbegyndt, såvel som i udførelsen, i kvalitetssikringen og uafhængigheden af rapporten. Jeg må konstatere, at dette ansvar ikke har været løftet i tilfredsstillende grad, sagde dekan Lars Henrik Andersen.
Senest har universitetets chefjurist forladt sin stilling, skriver Information.
Rapporten ’Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre’ er siden blevet trukket tilbage.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
