Aarhus Universitet åbner for, at ukrainske forskere på flugt kan fortsætte deres forskning på det østjyske universitet.
– Ved at hjælpe forskere med at fortsætte deres forskning her på Aarhus Universitet, hjælper vi først og fremmest mennesker i nød, men bidrager også til at værne om friheden til samarbejde i fremtiden, siger professor Søren Rud Keiding i en pressemeddelelse.
Søren Rud Keiding har som direktør ved AIAS, Aarhus Institute of Advanced Studies, taget initiativ til det nye AUFF-Ukrainian research fellowships.
– Samarbejde på tværs af fag og landegrænser er en af vores kernemissioner på AIAS – og dette er under pres i øjeblikket med Ruslands angreb på Ukraine, siger professor Søren Rud Keiding.
Læs også: Universiteter stopper forskningssamarbejder med Rusland og Belarus
At Aarhus Universitet kan indbyde ukrainske forskere til Danmark på et fellowship, skyldes en bevilling på ti millioner kroner fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Ifølge Universitetet vil bevillingen betyde oprettelsen af 10-15 fellowships. Hvert fellowship gælder i op til et år og vil give adgang til forskningsmiljøerne hos AIAS. AIAS vil hjælpe forskerne med at etablere sig i Aarhus.
– Aarhus Universitet bakker op om at bidrage til at bringe forskere sammen på tværs af fag og landegrænser. Det er en mørk tid med krig i Europa, og de grufulde efterretninger fra Ukraine påvirker vores hverdag. Derfor er det en lille sprække med lys, når vi med dette konkrete tiltag kan række ud til vores forskerkolleger fra Ukraine, siger AU-rektor og formand for Aarhus Universitets Forskningsfond Brian Bech Nielsen.
Hjælp fra hele Europa
De nye fellowships på Aarhus Universitet er blot seneste eksempel på, hvordan de europæiske forskningsmiljøer forsøger at hjælpe kolleger fra Ukraine.
Blandt andet har Sanita Reinsome, der ifølge Science Business arbejder med formidling af videnskab et sted i Østeuropa, startet Twitter-profilen Science for Ukraine, der med tilhørende hjemmeside formidler videnskabelige jobs over hele verden til ukrainske forskere på flugt fra russerne.
#GERMANY: The Leibniz Institute of European History awards fellowships for doctoral students and postdocs from Ukraine working in the field of European history and modern religious history.
— Science for Ukraine 🇺🇦 (@Sci_for_Ukraine) March 10, 2022
Info: https://t.co/ykptRRQZW6#ScienceForUkraine https://t.co/dfB3LmRGTg
Ifølge Science Business var der i 2019 omkring 80.000 forskere i Ukraine. Heraf var 44 procent kvinder. Ifølge UNHCR, FN’s flygtningeorganisation, er over 2,3 millioner mennesker flygtet fra Ukraine siden 24. februar. Hvor mange af disse, der er forskere, er uklart.
Forsiden lige nu:

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.

Ny egenskab ved magnetisme kan ændre vores computere
Forskere fra KU har afdækket en ny egenskab ved magnetisme, der kan ændre udviklingen af computere.

EU-kommissionen øger støtten til ukrainske forskere på flugt
Kommissionen har lanceret en ny ordning, der skal støtte fordrevne ukrainske forskere, så de kan fortsætte det akademiske arbejde.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.