I denne uge er Aalborg Universitets nye business school officielt åbnet, og det er med en udstrakt hånd til danske virksomheder, hvis forretningsmodeller på rekordtid er blevet udfordrede under corona-krisen, lyder det i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
I et nyt projekt skal AAU Business School i samarbejde med Dansk Industri og Industriens Fond skabe viden om og opmærksomhed på mulige nye forretningsmuligheder og forretningsmodeller på det marked, som opstår efter den igangværende krise.
Hvordan krisen konkret rammer de forskellige brancher, er endnu uklart, men det er vigtigt at handle hurtigt, mener Christian Nielsen, der er professor i forretningsmodeller og leder af den nye AAU Business School:
– Formålet med projektet er at minimere de negative konsekvenser for dansk økonomi og ruste virksomhederne bedre til at håndtere de økonomiske konsekvenser af krisen. Virksomhederne skal klædes bedst muligt på til at tænke i nye innovative baner, udtaler Christian Nielsen i pressemeddelelsen.
Langsigtede løsninger
Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), som også deltager i projektet, mener ligeledes, at krisen kræver, at mange danske virksomheder omstiller sig, og her kan det nye projekt være en vigtig hjælp.
– Mange virksomheder er blevet tvunget til at sætte turbo på deres digitale transformation under coronakrisen. Det er super vigtigt, at vi får opsamlet erfaringerne og brugt dem til at løfte hele erhvervslivet ud på den anden side af krisen. Det er der i den grad brug for, mener Christian Hannibal, konstitueret branchedirektør i DI Digital.
I corona-krisens første bølge begyndte nogle virksomheder, som var hårdt ramt på økonomien, hurtigt at omstille sig; restauranter skabte take-away-løsninger, og butikker og forlystelser havde i varierende grad held med at sælge gavekort til senere brug.
Men nu er det vigtigt, at der skal findes effektive og langsigtede løsninger, som kan føre virksomhederne tilbage på banen på den anden side af krisen, mener Christian Nielsen.
– Hvordan ser fremtiden ud for brancher, der ikke har de samme muligheder i en tid, hvor forbruget er sat på standby, og hvor hele industrier oplever manglende adgang til ressourcer? Corona-krisen forstærker behovet for at udvikle og udforske nye forretningsmuligheder, herunder ikke mindst de digitale forretningsmuligheder og -modeller, forklarer han.
En national opgave
Virksomhederne skal hjælpes igennem krisen, og det er en national opgave, mener Thomas Hofman-Bang, som er adm. direktør i Industriens Fond. En national opgave, som kræver samarbejde mellem universiteterne, for at styrke indsatsen:
– Krisen rammer virksomhederne forskelligt. Men samtidigt er det – uanset udfordringernes omfang og tematik – en national opgave at hjælpe virksomhederne gennem de svære forhold, som præger dansk erhvervsliv i øjeblikket. Derfor giver det god mening, at universiteterne arbejder sammen på tværs, så indsatsen koordineres, og kompetencer og viden sættes i spil på bedst mulig vis, siger Thomas Hofman-Bang, som også har bidraget til universiteternes samarbejde.
Behovet for mere viden er presserende for at kunne give handlingsorienterede svar på spørgsmålene hos dansk erhvervsliv.
– Når vi er kommet igennem den umiddelbare krise, vil der være en række langsigtede effekter. Et forventeligt scenarie er, at corona-krisen fører til risikominimerende adfærd og de-internationalisering, som kan fremskynde en række udviklingstendenser, vi allerede ser tegn på i dansk industri. Kan det så forventes, at produktionen i stigende grad flyttes tilbage til Vesten? Kommer der et boom i den mere lokale produktion i udvalgte brancher? Og hvordan vil dette påvirke industrien i det hele taget i Danmark? spørger Christian Nielsen.
Svarene på spørgsmålene, og i hvor høj grad virksomhederne er i stand til at handle på dem, bliver afgørende for, hvilke brancher der vil komme til at stå forrest i et nyt vækst-scenarie.
Industriens Fond, som støtter projektet med 700.000 kr., understreger også behovet for at tænke langsigtet.
– Det er essentielt at få samlet erfaringer fra virksomhederne hurtigst muligt, fordi vi skal sørge for, at de negative konsekvenser for Danmark og dansk erhvervsliv bliver så små og kortvarige som muligt. Samtidig skal vi sikre, at danske virksomheder er i forreste række, når væksten sætter ind efter krisen,” siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond.
Kortlægning af 500 virksomheder
Det nye projekt er igangsat som led i Industriens Fonds genstartNU-indsats og løber over 18 måneder med forventet start af leverancer, som er umiddelbart omsættelige til praksis i erhvervslivet, i efteråret 2020.
Hovedaktiviteterne omfatter direkte dataindsamling hos virksomhederne i en kombination af interviews og et automatiseret forretningsmodel-kortlægningsværktøj, med det formål at afdække forretningsmuligheder, digitaliseringspotentialer og bæredygtigheds-gevinster, oplyser AAU.
Det er målet, at 500 virksomheder kommer i berøring med projektet i løbet af de 18 måneder, som projektet løber over.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.