Der bliver stadig flere akademikere. Indenfor de sidste 20 år er antallet vokset med 100.000. Men i fremtiden må akademikere i højere grad end i dag selv skabe deres job, frem for at blive ansat i eksisterende virksomheder. Og det kræver nye kompetencer, forudser Thore Dankert, der er analysechef hos Akademikernes A-kasse:
– Flere vil i fremtiden have deres egen lille virksomhed med selvstændigt CVR-nummer. Og du skal kunne tænke ud af boksen, når du tilbyder dine kompetencer. Det ligger måske ikke lige i kortene, at du skal arbejde i en gardinvirksomhed, når du har uddannet dig inden for statskundskab. Dér handler det om at skabe noget værdi på en anden måde for virksomheden, end du lige gør som fuldmægtig inden for stat og kommune, påpeger Thore Dankert.
Per Michael Johansen, der er rektor på Aalborg universitet, er enig i, at akademikere i fremtiden i langt højere grad skal skabe deres job selv. Han mener også, at der i endnu højere grad bliver brug for kompetencer inden for IT.
…virksomheder, der i dag ansætter en akademiker, har en langt højere værditilvækst end virksomheder, hvor der ikke er akademikere ansat.
– Der er så meget i dag, der er styret af dataindsamling. Big data og kunstigt intelligens vinder mere og mere frem, så vi skal have styrket akademikernes IT-kompetencer. Generelt vil vi også de kommende år se en øget efterspørgsel af nye EVU-uddannelsesforløb (efter- og videreuddannelse) inden for de enkelte kandidaters kernefagområder – f.eks. en humanist, der skal addere til sine kompetencer inden for IT og humaniora, konkluderer rektoren.
Akademikere skaber vækst
I begyndelsen af året kom Epinion ud med en samfundsøkonomisk analyse lavet i samarbejde med Djøf og Akademikernes A-kasse. Den viser, at virksomheder, der i dag ansætter en akademiker, har en langt højere værditilvækst end virksomheder, hvor der ikke er akademikere ansat.
Samtidig viste undersøgelsen, at virksomheder med en akademiker ansat får øget deres medarbejderstab med 4,5 flere ansatte over 3 år.
Det var også tilfældet hos Gardin Lis. Brian Sørensen er uddannet inden for statskundskab. Han har de sidste 5 år arbejdet som projekt- og udviklingskoordinator hos virksomheden Gardin Lis i Randers.
For mig gik det mere og mere i retning af, at jeg gerne ville se det konkrete udbytte af det, jeg gik og lavede lidt hurtigere.
– Det havde jeg bestemt ikke lige forestillet mig, da jeg blev færdiguddannet. Men jeg har været i forskellige offentlige og private erhvervsudviklingssammenhænge gennem mange år. For mig gik det mere og mere i retning af, at jeg gerne ville se det konkrete udbytte af det, jeg gik og lavede lidt hurtigere, fortæller Brian Sørensen.
Med i vækstprojekt
Indehaveren af Gardin Lis, Lis Bilde, var med i et vækstprojekt under Region Midtjylland. Her fik hun at vide, at det var en god idé at ansætte en akademiker, hvis virksomheden skulle udvikle sig og vokse. Det førte til ansættelsen af Brian Sørensen.
Siden ansættelsen har virksomheden via et EU-udbud fået 10 kommuner som kunder med over 3.000 institutioner. Gardin Lis har også søgt og fået næsten 3 mio. kr. i støtte til udvikling af virksomheden. Virksomheden har desuden skabt et grønt koncept, der går ud på at udleje og genbruge gardiner og solafskærmninger, hvilket bl.a. betyder en reduceret udledning af CO2.
Konceptet udspringer af et regionalt projekt, ’Genvej til ny viden’, der var et videnssamarbejde mellem forskere og virksomheder i Region Midtjylland.
Brian Sørensen og Lis Bilde forventer, at konceptet vil øge virksomhedens omsætning med ca. 15-20 %.
Rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, argumenterer stærkt for, at flere små og mellemstore virksomheder skal ansætte en akademiker.
– Omkring 100.000 små og mellemstore virksomheder har i dag ingen højtuddannede medarbejdere. Hvis bare en tiendedel af dem ansætter en akademiker, vil det betyde 55.000 nye jobs over tre år. 12.000 af dem vil være faglærte og 14.000 ufaglærte, pointerer han.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.