I september 2015 vedtog FN’s medlemslande 17 mål for en mere bæredygtig udvikling til gavn for os mennesker og den planet, vi bor på.
Seks år senere er FN’s Verdensmål blevet en integreret del af både den politiske sfære og et punkt på dagsordenen i de fleste direktionslokaler. Også på universiteterne.
Det nye rammeprogram for EU’s forskningsstøtte, Horizon Europe, har et forøget fokus på bæredygtighed og innovation, ikke mindst i virksomhederne, ligesom regeringen her til lands også øremærker store mængder forskningskroner til grøn omstilling og innovation.
Det er jo alt sammen meget godt, lyder det fra professor i astrofysik og forskningsformidling ved Niels Bohr Institutet Anja C. Andersen.
Læs også: På papiret ser det godt ud, men …
Så længe vi ikke glemmer grundforskningen i vores iver efter at opfylde Verdensmålene.
– Det er grundforskning, der ligger til grund for Verdensmålene – og derfor skal vi også huske grundforskningen, når vi målretter vores forskning mod bæredygtig udvikling, siger hun.
Hun uddyber:
– Når min kollega Dorte Dahl-Jensen undersøger fortidens klima ved at analysere iskerner, gør det, at vi bedre kan forstå jordens klima i dag og har mulighed for at sige noget om, hvor det bevæger sig hen. Men da Willi Dansgaard i 1950’erne lagde an til at måle CO2 i iskerner, havde det ikke det konkrete mål.
Hele vores gryende forståelse for, at vi skal til at handle i forhold til at imødegå eksempelvis klimaforandringerne, kommer altså fra grundforskning.
Politisk svigt
Da Anja C. Andersen sidste år udgav bogen ’Hvad skal vi med videnskaben’, skød hun blandt andet med skarpt på politikerne, som hun mente havde svigtet ved at investere for lidt i grundforskning og forskning generelt.
Den kritik gentager hun også over for Science Report i snakken om Verdensmålene.
Læs også: Anja C. Andersen er Danmarks første professor i forskningsformidling
– Det, at vi nu står foran en klimakrise, tror jeg, vi kan tilskrive manglen på politisk ambition for de sidste mange årtier. Hvis politikerne havde investeret mere i grundforskning for 50 år siden, havde vi med stor sandsynlighed stået med redskaber i dag til at håndtere de store samfundsudfordringer, siger hun.
Forskningens år
Til næste år er det officielt ’Forskningens år’ – ’The International Year of Basic Sciences for Sustainable Development’, hedder det knap så mundrette, officielle navn. Her vil de i Unesco-regi fokusere på sammenhængen mellem (grund)forskning og Verdensmålene samt på, hvor absolut nødvendig forskningen er for bæredygtig udvikling.
– Og det er ikke kun naturvidenskab, men videnskab generelt og altså også samfundsvidenskab og humaniora. Der er en forståelse af, at det ikke er nok bare at have de tekniske redskaber, men at der også er nogle mennesker, der skal bruge dem. Derfor skal man også vide noget om mennesker og menneskers adfærd.
Ikke bekymret, men …
Derfor er Anja C. Andersen da heller ikke så bekymret for, at grundforskningen kommer til at lide under Verdensmålene.
Men når visse dele af forskningen får særligt fokus, vil der givet også være andre steder, der får mindre fokus. Er det et problem, hvis forskningen bliver mere strategisk eller missionsdrevet?
– Den strategiske eller anvendte forskning er jo også vigtig – ikke mindst i forhold til at bringe grundforskningen i spil. Ellers har man en værktøjskasse med en masse gode værktøjer i, uden at bruge dem, lyder det fra Anja C. Andersen.
– Det vigtige er, at der er en fornuftig balance mellem det strategiske og grundforskning, hvis vi fortsat skal kunne gribe fat i de her grundforskningsværktøjer, også i fremtiden.
Læs også: FN’s Verdensmål har givet os et fælles sprog for teknologiens betydning
Generelt er hun positiv over for, at jordens befolkning som helhed har nogle verdensmål, som alle har til formål at gøre livet bedre.
– Det kan jeg kun ønske al mulig medvind på cykelstien, siger hun.
