På papiret ser det godt ud, men …

12,5 milliarder kroner.

Så mange penge lykkedes det danske forskningsinstitutioner at hjemtage fra EU’s rammeprogram Horizon 2020. Det viser den nyeste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Et tal, Liselotte Højgaard kommenterer med et:

– Det er gået rigtig godt for Danmark i forhold til hjemtagning.

Foruden at være ledende overlæge på Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Rigshospitalet og klinisk professor i medicoteknik på Københavns Universitet er Liselotte Højgaard også medlem af Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som står for at uddele en del af midlerne i Horizon-programmet.  

Målt på hjemtag i forhold til antal indbyggere er Danmark på andenpladsen, som det land der har hjemtaget næstflest midler fra Horizon 2020. På førstepladsen ligger Norge.  

– Generelt set har Horizon 2020 – i de områder jeg har haft indsigt i – opfyldt sin mission, siger Liselotte Højgaard, der under Horizon 2020 også sad som formand i European Medical Research Council.

Som formand for Scientific Advisory Group for Health under Horizon 2020 fra 2013-20 var hun desuden med til at designe programmet på sundhedsområdet.

En succes

På Københavns Universitet mener vicedirektør for forskning og innovation, Kim Brinckmann, at Horizon 2020 ”bestemt” var en succes.

– Både hvis vi ser på det med danske briller og fra vores stol her på KU, så har vi klaret os super godt. I hele rammeprogrammets levetid har KU hevet næsten 700 forskningsprojekter hjem, siger Kim Brinckmann.

Målt i kroner og ører er det langt fra småbeløb. Københavns Universitet har hjemtaget omkring 2,7 milliarder kroner fra Horizon 2020.

Rammeprogrammet er den vigtigste internationaliserings-generator på Københavns Universitet, fortæller Kim Brinckmann.

– Det er en platform for at kunne møde forskere og virksomheder fra andre lande i et omfang, vi ikke rigtig ser andre steder. Det giver både europæisk merværdi og rigtig god mening.

Læs også: Vicedirektør for KU: Horizon-succesen kan ikke fortsætte uforandret næste år

Det allermest ”geniale” ved rammeprogrammet er dog ifølge ham, at det på forhånd er aftalt, hvilke spilleregler der gælder, når der skal samarbejdes på tværs af landegrænser.

– Hvis det ikke fandtes, så skulle vi opfinde et hav af bilaterale samarbejdsaftaler. I det perspektiv er rammeprogrammet ikke et bureaukratisk monster, men en regelforenkler.

Samarbejde i højsædet

Nu er Horizon 2020 imidlertid lukket og slukket. Et nyt program – det niende af sin slags – med navnet Horizon Europe har taget over. Det løber frem til 2027 med et budget på 95,5 milliarder euro. Det svarer til lidt over 710 milliarder danske kroner.

– Programmet dækker den fulde forsknings- og innovationscyklus fra laboratoriet til markedet, og vil på den måde bringe forskere og innovatører fra hele verden tættere sammen for at adressere de udfordringer, vi står over for.

Sådan lød det fra Margrethe Vestager, der udover at være konkurrencekomminssær også er næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for digitaliseringen af Europa, i en pressemeddelelse fra juni måned.

Læs også: Flere Horizon 2020-millioner til Aarhus

Her faldt Horizon Europe efter svære forhandlinger og en del forsinkelse endeligt på plads i Kommissionen.

Samarbejde på flere forskellige fronter er blevet opprioriteret i Horizon Europe. Det indebærer blandt et øget fokus på tværfaglighed i forskningsansøgningerne. Og det glæder Liselotte Højgaard.

– De problemer, vi står med i verden lige nu, er sværere end nogensinde før. Hvis vi skal tackle klimaforandringerne, nye sygdomme, migration og alt det, der følger, er vi nødt til at arbejde sammen på tværs af discipliner, siger hun.

Løsninger og politiske forventninger

Horizon Europe er lige som dets forgænger opdelt i tre søjler:  ’Videnskabelig topkvalitet’, ’ Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne’ og ’Innovativt Europa’.  

– Vi har erfaret fra 2020-programmet, at vi er rigtig gode til at hjemtage penge fra søjlen med ’Videnskabelig topkvalitet’. Det skal vi stadig være rigtig gode til. Men vi skal også blive endnu bedre til at deltage i de kollaborative forskningsprojekter i søjle to, som har fokus på at finde løsninger på de store samfundsudfordringer, siger Kim Brinckmann fra Københavns Universitet.

Bedre strategier

Det er ikke kun på Københavns Universitet, at de har haft størst succes i den første søjle, ’Videnskabelig topkvalitet’, som er stort set uændret fra Horizon 2020. Det gælder for hele landet, at det er her, vi har hjemtaget flest forskningsmidler fra EU.

Læs også: 12 yngre forskere modtager sidste omgang ERC-bevilling i Horizon 2020

Men hvis Danmark skal have lige så stor eller måske endda større succes med at hjemtage forskningsmidler fra det nye EU-rammeprogram, skal vi dygtige til være bedre til strategisk, missionsorienteret forskning på tværs af landegrænser, discipliner og i samarbejde med virksomheder.

– Horizon 2020 introducerede for alvor, at de store samfundsmæssige udfordringer skulle løses af forskere på tværs landegrænser. Det kommer endnu tydeligere frem i Horizon Europe og er et udtryk for, at der er store politiske forventninger til resultaterne fra både den strategiske og missionsdrevne forskning, siger Kim Brinckmann.

Hvis man kigger på budgettet for EU’s forskningsrammeprogrammer, så er der over tid samtidig sket en bevægelse hen mod flere samarbejdsprojekter med industrien og erhvervslivet, påpeger han og slår fast.

– Det betyder, at vi skal være bedre til at indgå i samarbejde med virksomhederne, hvis vi vil fastholde vores flotte danske hjemtag.

Kampen for grundforskningen

Det strategiske, missionsdrevne fokus i rammeprogrammerne vidner altså ifølge Kim Brinckmann om store forventninger om resultater fra politisk hold.

Tilsammen med et øget fokus på virksomhedssamarbejder og innovation efterlader det mindre plads til grundforskningen.   

– Det er et vilkår, der præger både international og national forskning, at vi hele tiden skal kæmpe for plads til også at bedrive grundlagsskabende forskning. Vi kan jo se hen over tid, at mange samfundsvigtige opfindelser er kommet ud af basal nysgerrighed og grundforskning, siger han og fortsætter:

– Heldigvis har vi rigtig mange forskere, som gerne vil være med til at løse klimaproblemer og de andre store samfundsudfordringer, så de mere missionsprægede og strategiske rammer fra politiske hold kan tit gå hånd i hånd med grundforskningen. Men det er vigtigt, at der fortsat kæmpes for den frie forskning, der ikke er udstyret med et erklæret mål på forhånd.

Det er Liselotte Højgaard meget enig i. I Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har de eksempelvis samlet 200 gode eksempler på innovationer, der har reddet hverdagen under coronapandemien, som hviler på grundforskning, fortæller hun.

– Man er nødt til at kæmpe for grundforskningen. Den har desværre ikke mange venner. Men hvis vi ikke havde haft grundforskning, havde vi for eksempel ikke haft coronavaccinerne, siger hun og fortsætter:  

– Hvis vi kun har fokus på den strategiske forskning, så er der jo ikke noget grundforskning at tage af i fremtiden.

Og der er masser af god grundforskning derude, påpeger hun. Også langt mere, end der er støttekroner til.

– Der er så mange ansøgninger, men ikke så mange penge. Det betyder, at der er mange rigtig gode projekter, som ikke får støtte. Vi kunne godt bruge 10 milliarder Euro mere uden at gå på kompromis med kvaliteten.     

Reel nedskæring

Derfor ærgrer det også Liselotte Højgaard, at budgettet på Horizon Europe ikke blev så stort, som hun og mange andre havde håbet.

– 95,5 milliarder Euro lyder af meget, men vi havde regnet med op mod 130 milliarder Euro. Budgettet blev lagt sidste sommer og er mærket temmelig meget af corona-situationen. Det blev initialt beskåret meget, men en flot reaktion fra forskersamfundet gav en del tilbage. Resten må vi se at få rettet op på – der er jo lang tid til 2027.

Læs også: Forskerorganisationer kritiserer EU-budget: Statslederne nedprioriterer grundforskningen

– Der er tale en reel nedskæring med totalbudgettet for ERC, fortsætter hun.

– Men der er blevet skåret ned over det hele. Der har været en stor indsats fra hele grundforskningsmiljøet, så det er endt med at blive nogenlunde.

Den nye søjle: Et innovativt Europa

Noget af det nye i Horizon Europe er den tredje søjle, som hedder ’Et innovativt Europa’.

Her skal et europæisk innovationsråd – European Innovation Council (EIC) – blandt andet arbejde med at kombinere ”klassiske bevillinger med risikokapital og finansiering til virksomheder for at sikre, at de ikke kun kan udvikle deres innovative idéer, men også får idéerne ud over rampen og bragt hele vejen til markedet,” som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skriver i deres håndbog om Horizon Europe.

Liselotte Højgaard ser dog afventende på den nye tilføjelse.    

– Ligesom når man lancerer en ny Porsche, så ser det jo rigtig lækkert ud. Om den så kan køre, eller om det er lidt meget varm luft i et ringbind, må tiden vise. De må bevise deres værd.

Læs også: Nyt EU-program skal hjælpe forskere med at kommercialisere viden

Kim Brinckmann kan godt se værdien af at inkorporere nogle nye virkemidler for at få endnu flere virksomheder til at bruge programmet.

– Det har vi ikke noget imod, men vi er naturligvis mest optaget af. at der er så mange universitetsrelevante forskningsmidler som muligt i rammeprogrammet. Og det ligger ikke lige til højrebenet for os at søge midler fra EIC-virkemidlerne. Så der kan du sige, at vi som universitet har en udfordring, siger han.

Han fortsætter:

– Det er fint nok, at rammeprogrammet både rummer innovation og øget virksomhedsdeltagelse, så længe det ikke kommer til at fylde alt for meget. Det bliver et problem, hvis det skygger for meget for den grundlagsskabende forskning.

Danmark kan blive endnu bedre til at hente penge

Generelt set er Horizon Europe dog mere end opgradering med mindre justeringer, end det er et helt nyt styresystem.

– Det nye rammeprogram er ikke en revolution, men en revision. Det er meget genkendeligt i forhold til de foregående programmer, og det er positivt. Vi kender de fleste spilleregler på forhånd, siger han.

Udfordringen er nu at få programmet til at udmønte sig på en god måde i virkeligheden, lyder det fra Liselotte Højgaard.

– Det ser godt ud på papiret, siger hun og fortsætter:

– Nu er det alt det rå arbejde, der skal udføres. Vi er rigtig gode til at hente penge hjem til Danmark, men vi kan blive endnu bedre. Vi har et rigtig højt niveau i forskningsmiljøerne med mange super dygtige forskere – også blandt de helt unge. Så jeg vil bare sig: søg, søg, søg.