I Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet er medarbejderne specialiseret i at rådgive og vejlede forskere om, hvordan de kan hente penge til deres forskning uden for universitetets murer.
Når forskere henter penge eksternt, er det typisk fra danske private- og offentlige fonde eller EU.
Men som noget nyt har Aarhus Universitet fundet en model, der gør det lettere for danske forskere at hente penge hele vejen fra USA, idet én af universitetets forskere pludselig stod med en amerikansk bevilling på hånden.
– Jeg fik en henvendelse fra fysikeren Jacob Sherson om, at han havde nogle forbindelser i USA, som gerne ville donere nogle penge til hans forskning, fortæller Jakob D. Sørensen, som er chefkonsulent i Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet.
– De amerikanske donorer ville gerne støtte forskningen på Aarhus Universitet, men i forhold til amerikansk lovgivning samt amerikansk skik og brug er de vant til at donere uden at skulle betale til amerikanske skattemyndigheder, forklarer Jakob D. Sørensen.
Da det var afgørende for donoren, at det samme gjorde sig gældende i forhold til Jacob Sherson, undersøgte Forskningsstøtteenheden, om det ønske kunne imødekommes.
Professor MSO Jacob Sherson har tidligere fortalt til Science Report, at han over de sidste 3-4 år har hentet 2,5 mio. dollars fra amerikanske private fonde og filantroper til sin forskning.
En underfond
Men ikke alene har Jacob Sherson og hans forskning haft gavn af den nye ordning – han er også den direkte årsag til, at den eksisterer i dag.
– Ordningen blev alene lavet på baggrund af Shersons henvendelse. Det sjældne er, at Sherson har de her gode forbindelse til amerikanske donerer – og ordningen er den teknisk måde, hvorpå det kunne lade sig gøre at modtage pengene og samtidig imødekomme donorernes krav til donationen, forklarer Jakob D. Sørensen.
Hvis en dansk privat doner ønsker at støtte dansk forskning, skal der ikke betales skat af donationen i Danmark.
Men det forholder sig anderledes med amerikanske donationer, så i dette tilfælde var udfordringen, at Sherson ikke kunne modtage penge direkte fra den amerikanske donor, uden at donationen ville blive beskattet i USA – og det ville være en hindring for, at Sherson kunne få donationen.
Vi har kommunikeret til resten af universitetet, at ordningen findes. Men det er ikke sket endnu, at andre har fået hul igennem til amerikanske filantroper
Derfor fandt universitetet frem til en løsning, hvor pengene i stedet bliver doneret til en underfond i King Baudouin Foundation-US, som er en amerikansk afdeling af den belgiske fond af samme navn, hvorigennem AU og Jacob Sherson så formelt søger og modtager pengene.
På universitetet undersøgte man en række af muligheder, hvoraf denne var den mest enkle løsning, forklarer Jakob D. Sørensen.
Så vidt han er orienteret findes der ikke lignende modeller på Aarhus Universitet, og der er også gået et grundigt arbejde forud for aftalen, fortæller han:
– Vi har undersøgt King Baudouin Foundation grundigt, taget referencer på dem hos andre universiteter, der bruger dem, og fået vores jurister til at undersøge dem, så vi kunne være sikre på, at alting er i orden, siger Jakob D. Sørensen.
Hård konkurrence om dollars
At ordningen nu findes, er imidlertid ikke ensbetydende med, at det pludselig vælter ind med dollars.
Ind til videre er der faktisk ikke andre end Jacob Sherson selv, der har benyttet sig af muligheden.
– Vi har kommunikeret til resten af universitetet, at ordningen findes. Men det er ikke sket endnu, at andre har fået hul igennem til amerikanske filantroper. Mange vil gerne, men det er ikke noget, der bare lige sker, fortæller Jakob D. Sørensen.
For ikke nok med at konkurrencen om midlerne er hård, så er det også et stort og relativt krævende arbejde at skabe relationer på den anden side af Atlanten.
– Det vigtige, i forhold til at få en amerikansk donation, er at opbygge et netværk og en god relation, og så finder man en teknisk løsning bagefter, som Jakob D. Sørensen beskriver det.
Fordi selve forbindelsen er den største udfordring, bør man som forsker først overveje, om det er værd at bruge tid og kræfter på at etablere dén.
– Der er andre penge, som er nemmere at få fat i. I Danmark er der et usædvanligt stærkt fondslandskab. Godt nok har de private fonde rimelig faste strategier, men uddeler alligevel penge til diverse formål. Derudover er der EU-programmer og så de offentlige fonde i Danmark, siger Jakob D. Sørensen.
Men har man hul igennem til nogle rige amerikanere, kan det give god mening at drage nytte af det – især med den nye ordning i baghånden. Ikke mindst fordi amerikanerne er kendt for at være risikovillige og for at fokusere på forskningens samfundsmæssige impact;
– Sådan er det generelt med privatpersoner, der støtter forskning; de skal kunne se forskningens samfundsmæssige impact. Der sidder ikke et videnskabelige peer-review-panel, som vurderer projektets research impact, fastslår Jakob D. Sørensen.
