Samtlige forskere på Aarhus Universitet har nu fået en mail, der skal hjælpe med at afklare, hvordan de oplever forskningsfriheden i deres dagligdag. Er den presset eller er hele diskussionen et storm i et glas vand?
De rundsendte mails indeholder et spørgeskema og er første led i en større undersøgelse af forskningsfriheden på universitetet.
Efterfølgende vil der bliver gennemført fortrolige interviews og taget kontakt til eventuelle berørte forskere. Det hele bliver lavet eksternt for universitetet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for at sikre det bedst mulige resultat, det skriver Omnibus.
Seniorforsker Niels Ejersbo fra VIVE siger, at centret har fået til opgave at afdække, om forskere bliver, eller er blevet, presset til at ændre, tilbageholde eller undlade at publicere forskningsresultater. Og, hvis det er tilfældet, at afdække i hvilke situationer forskerne har oplevet presset.
Derudover skal der med undersøgelsen skabes klarhed om et eventuelt pres kommer internt fra, fx fra fakultetsledelsen, institutledelsen, vejledere eller forskerkolleger. Eller om presset kommer udefra, fx fra styrelser, ministerier, interesseorganisationer eller lignende.
– Vi er selvfølgelig helt med på, at forskningsfrihed handler om meget mere end de her tre forhold. Men det er det hjørne af forskningsfriheden, vi et blevet bedt om at undersøge, siger Niels Ejersbo til Omnibus.
Han fortæller også, at det har været afgørende for VIVE at tilrettelægge undersøgelsen, så alle deltagere kan forvente fuld anonymitet og ikke skal være bange for at fortælle deres ærlige mening:
– Jeg kan forsikre om, at vi tager alle nødvendige skridt for at sikre forskeres anonymitet. Vi er ganske få her på forsknings- og analysecentret, der har adgang til data, der i øvrigt bliver opbevaret på servere her på VIVE. Ingen fra AU vil kunne komme i nærheden af dem. Journalister vil heller ikke kunne få aktindsigt i data. Det er afgørende for undersøgelsens legitimitet, at så mange som muligt deltager, siger Niels Ejersbo.
Større diskussion om forskningsfrihed
Undersøgelsen af forskningsfriheden på Aarhus Universitet kommer efter at diskussionen flere gange blussede op henover foråret, startende med en undersøgelse som Politiken publicerede i start februar.
Her havde avisen spurgt 1.200 professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale over hele landet, der har udført forskningsbetjening for ministerier eller styrelser, om de oplever politisk pres i deres forsking.
Knap 8 procent angav, at ministerier eller styrelser har ændret i deres arbejde, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner bliver udeladt i den udgave som offentligheden får at se.
Desuden sagde 13 procent af de medvirkende forskere, svarende til 156 forskere, at de har oplevet, at selve forskningsopgaven har været stillet på en måde, så det kun er muligt at nå frem til politisk opportune resultater.
Politikens undersøgelse blev efterfulgt af en heftig debat, hvor blandt andet den pensionerede professor, Heine Andersen, var en af de mest højlydte fortalere for at forskningsfriheden er under pres i Danmark.
En påstand han allerede tidligere havde fremført i sin bog, ”Forskningsfrihed: Ideal og virkelighed” fra september 2017 hvor han havde undersøgt forskningsfriheden i Danmark.
Her sagde han blandt andet til Science Report:
– Ledelser på de danske universiteter (er) tilsyneladende ikke sig ansvaret bevidst, eller de er ikke i stand til at løfte opgaven. Ledelsen har eksempelvis ingen steder et synligt beredskab i form af skriftlig forklaring af, hvad man skal forstå ved forskningsfrihed, og hvilken strategi man vil følge for at realisere den på universiteterne.
Han opfordrede til at landets universiteter lavede klare strategier for at beskytter forskningsfriheden.
Heine Andersens undersøgelse blev bakket op af en større britisk undersøgelse, hvor Danmark havnede som nummer 24 ud af de 28 EU-lande, når det gælder forskningsfrihed.
Det er hele denne diskussion, som Aarhus Universitet nu forsøger at få afrundet med den igangværende undersøgelse, som skal færdiggøres i løbet af efteråret. VIVE vil, ifølge Omnibus, sende resultatet af undersøgelsen til en styregruppe på Aarhus Universitet, som efter at have kommenteret den, lader den gå videre til universitetsledelsen.
Universitetsledelsen vil derefter diskutere rapporten med de akademiske råd, inden den til sidst beslutter om der skal gøres noget for at sikre forskningsheden på Aarhus Universitet.
