Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Prorektor for SDU: “Bæredygtighed skal være grundstammen i alt, hvad vi laver på universiteterne”

Der er behov for et paradigmeskifte inden for universiteternes virke for at nå klimamål.

Sebastian Mernild er prorektor på SDU og vil frem til august være leder af det nye klimacenter, SDU Climate Cluster. Foto: SDU

Bæredygtighed skal i langt højere grad være udgangspunktet for universiteternes virke og for måden, vi producerer viden på, hvis vi skal nå i mål med klimamålsætningerne for 2030 og 2050.

Sådan lyder det fra prorektor på Syddansk Universitet Sebastian Mernild, der selv har en lang karriere bag sig som klimaforsker, og som siden han tiltrådte som prorektor på SDU i sommers har haft en ambition om at tegne en mere bæredygtig retning for universitetet.

– Vi står jo i en ikke bare national, men global situation, hvor vi har lagt et stigende pres på naturressourcer og økosystemer. Kan vi blive ved med det? Hvad skal vi gøre for at minimere det her pres og for at komme ud i en fremtid, som er mere bæredygtig?, spørger Sebastian Mernild og fortsætter:

– Vores verden er drevet af økonomisk vækst og fremgang, men vi mangler det tredje ben, der hedder bæredygtighed. For vi kan ikke blive ved, som har gjort i de sidste 6000 år. Vi skal stadig have vækst og fremgang – men det skal være bæredygtigt.

Derfor bør der ske en bevægelse mod et mere forsknings- og videnskabsbaseret paradigme, hvor viden kombineret med bæredygtighed, skal udgøre det altoverskyggende udgangspunkt, i stedet for at miljø- og bæredygtigheds-policies bliver baseret på holdninger og følelser, lyder det fra Sebastian Mernild.

Dét forudsætter, at man gentænker, hvordan viden produceres, organiseres og deles – et paradigmeskifte.

Et paradigmeskifte

Viden kommer både hurtigere og mere effektivt til sin ret i samfundet, hvis man indtænker den i et bæredygtighedsperspektiv fra starten, er grundtanken hos Sebastian Mernild. 

Hvis vi skal lykkes som forskere, universitet og samfund skal vi derud, hvor isen er tynd

Men at få bæredygtighed til at blive en af grundpillerne, når det kommer til universiteternes virke, kræver ændringer i både vores forståelse af bæredygtighed og i måden, man indretter uddannelserne og tænker forskning på:

– Hvis vi ikke får ændret vores bevidsthed om og vores forståelse af bæredygtighed, så har vi en kæmpe udfordring. De nye generationer, der kommer til på universiteterne og i forskningen skal skoles til en ny bæredygtig tilgang: bæredygtighed skal ind i deres DNA, de skal have bæredygtighedesforståelse med ind i blodet, lyder det fra Sebastian Mernild.

Af denne grund er en af tankerne, at alle universitetsstuderende i løbet af deres første studieår skal undervises i de samfundsmæssige udfordringer, de vil komme til møde i deres professionelle karrierer. Ifølge Sebastian Mernild er det nemlig vigtigt at få uddannet ambassadører, der ved, hvordan de skal gribe den store omstilling, der er nødvendig i samfundet, an.

– Vi skal uddanne kandidater til samfundet der, hvor der er behov for det. Som universitet skal man arbejde med og for samfundet, og man skal spille sig selv god i forhold til de partnere, man skal arbejde sammen med, siger Sebastian Mernild. Han forsætter:

– Enten kan man flyde med samfundsændringerne, eller man kan forsøge at påvirke samfundet i en retning. Den viden, der bliver generet, skal formidles til både industri, erhvervsliv og politikere, men også til de kommende generationer. Det er vigtigt, hvis vi skal i gang med policymaking for f.eks. at nå 2030 og 2050-målsætningerne.

God videnskab

Disse ændringer vil tage tid – og det er Sebastian Mernild bevidst om.

– Nogle ting skal modnes; det her er en ny måde, vi skal tænke på. Men at tænke ud af boksen har aldrig været en dårlig ting. Hvis vi skal lykkes som forskere, universitet og samfund skal vi derud, hvor isen er tynd, siger Sebastian Mernild.

Og selvom dette kræver mere samfundsmæssig og politisk rammesætning for forskningen, mener Sebastian Mernild ikke, at det vil være at gå på kompromis med den frie, objektive videnskab og forskning.

– Det her handler ikke om, at anvendt forskning eller aktionsforskning er bedre end grundforskning – eller omvendt. Vi skal stå på begge ben for at komme i gang med den her interdisciplinære forskning, der er behov for i samfundet. Vi skal bruge vores viden hensigtsmæssigt, og vi skal turde at tænke tværfagligt, siger han.

Han tilføjer, at det også vil indebære at række ud mod nye samarbejdspartnere, man måske på universiteterne ikke havde tænkt på før.

Brede samarbejder

Disse tanker taler ind i SDUs overordnede strategi om at drive universitetet efter FN’s 17 verdensmål. 

Men selvom integrationen af verdensmålene var et skridt i den rigtige retning, handler det ifølge Sebastian Mernild nu om, at man på universiteterne skal arbejde langt mere interdisciplinært.

Det involverer brede samarbejder på tværs af fag, institutioner – og lande, men universiteterne bør også have fokus på at invitere det omgivende samfund ind til gensidig videndeling.

– Vi skal blive meget bedre til at lave interdisciplinær forskning. På mange universiteter kan man bedst lide at arbejde sammen med dem, der ligner en. Men hvis vi skal lykkes med at komme med bæredygtige løsninger på vores globale udfordringer, er tværfaglig forskning bydende nødvendigt, siger Sebastian Mernild.

– Det er dét samfundet efterspørger, det er dét politikerne og industrien efterspørger for at komme i mål med målsætningerne. Nøglen er tværfaglig viden. Og så handler det om, at vi skal blive meget bedre til at lave brobygning mellem videnskab, politik, samfund, industri  og investeringsfonde. Det gælder om at finde ud af, hvordan man nyder godt af hinanden og udnytter hinanden mest optimalt, fortsætter han.

Europa skal gå forrest

Her bør Europa gå forrest, og være til inspiration for resten af verden, mener Sebastian Mernild. I den sammenhæng fortæller han, at han har været i dialog med direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Hans Bruyninckx.

– Hans Bruyninckx og jeg har haft dialogsamtaler, vi har drøftet de her tanker. Vi er meget enige omkring den her tilgang – og han er fortaler for det paradigmeskifte, det ville være at tænke bæredygtighed på denne måde, fortæller Sebastian Mernild.

Efter dialogen med Hans Bruyninckx, som del og med stor indsigt i EU-embedsværket, mener Sebastian Mernild, at der er et stærkt fundament for at kunne etablere brede samarbejder på tværs af EU.

– Det vi gerne vil som universitet er at åbne vores horisont: hvordan vi kan skabe nye samarbejder, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

– Og hvis Danmark går forrest, har vi selvfølgelig et fortrin, hvis kigger på vores konkurrenceevne. Men vi skal tænke det her på EU-plan.

Små skridt

Prorektoren er klar over, at det kan tage lang tid at vende de fast etablerede traditioner, som gør sig gældende i forskningsmiljøerne.

Derfor vil det være udviklingen af et bæredygtighedsparadigme på universiteterne foregå med “små skridt”, siger han og tilføjer, at det kan kræve støtte og opbakning til forskerne, der skal turde at ville række ud til andre discipliner og fag end deres eget:

– Det er vigtigt med en kontinuerlig understøttelse og opbakning til forskerne i deres arbejde med at række ud og tænke tværfagligt, det gælder både de yngre og de mere etablerede, afslutter han.

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.