samfund

“Bæredygtigt Landbrugs søgsmål mod Stiig Markager er skandaløst”

Det strider imod ytrings- og forskningsfriheden, at Bæredygtigt Landbrug har sagsøgt Stiig Markager for hans udtalelser om kvælstof, mener Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde – som nu går ind i sagen. Bæredygtigt Landbrug er helt uenig.

Af - 14. november 2019

Professor ved Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, ved Aarhus Universitet Stiig Markager.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

For første gang nogensinde i Danmark har en interesseorganisation valgt at stævne en forsker for hans udtalelser.

Det drejer sig om professor Stiig Markager, der ifølge Bæredygtigt Landbrug er kommet med usande og ærekrænkende udtalelser om landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet. 

Han mener, at der er en signifikant udledning af kvælstof fra landbruget ud fra tal i den officielle Novana-miljørapport, som er en rapport over det danske miljøs tilstand.

Det er bl.a. denne udtalelse, som Bæredygtigt Landbrug ønsker, at Stiig Markager skal trække tilbage.

Flere af Stiig Markagers kollegaer har været ude at sige, at de mener, at søgsmålet er helt uhørt, og at det er et forsøg på at give ham mundkurv på.

– Jeg kan godt forstå, at Bæredygtigt Landbrug har en interesse i det her, fordi de ser deres erhvervsinteresser blive påvirket negativt af det, men så må de jo argumentere fagligt imod det. Tallene er offentligt tilgængelige, siger professor Stiig Markager.

Han mener også, at det kan have negativ indflydelse på forskeres lyst til at deltage i den offentlige debat. Særligt yngre forskere kan se sig skræmt at sagen.

– Jeg har fuldt belæg for det, jeg siger, men problemet er, at nogle måske vil tænke, om der kan røg, uden at der er ild. Det kan jeg leve med som ældre forsker og professor, men hvis du er yngre forsker, kan det blive meget problematisk, siger Stiig Markager.

Bæredygtigt Landbrug er helt uenige i, at søgsmålet har til formål at lukke munden på en forsker. Tværtimod.

UBVA går ind i sagen pga. trussel mod forskningsfriheden
Det er ikke kun flere af Stiig Markagers forskerkollegaer, der bakker ham op. Aarhus Universitet har også udtalt, at de står bag deres forsker – og senest har Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, UBVA, meddelt, at de går ind i sagen.

– Vi indtræder som biintervenient, hvilket vil sige, at vi går ind i sagen og støtter Stiig Markager. Her får vi også mulighed for selv at fremføre vores synspunkter overfor retten, siger formand for UBVA, professor Morten Rosenmeier.

Sammen med Akademikerne varetager UBVA akademikerstablens interesser vedrørende forskningsfrihed. Derfor ser de det som nødvendigt at markere sig i denne sag, da de anser søgsmålet som en trussel mod ytringsfriheden.

– Vi mener, at Bæredygtigt Landbrugs søgsmål indebærer en meget alvorlig trussel mod forskeres faglige ytringsfrihed, og det er helt uacceptabelt og skandaløst. Derfor er det uhyre vigtigt for os at markere, at Bæredygtigt Landbrugs adfærd for ganske uacceptabel, siger Morten Rosenmeier.  

Er man uenig i den akademiske verden, må man ty til åben og saglig, faglig debat, mener UBVA, og søgsmål er aldrig den måde, man må håndtere faglig uenighed på. 

– Det er meget vigtigt, at forskere har en udstrakt frihed – herunder den klassiske forsknings- og ytringsfrihed. Og det er ikke bare noget, vi siger. Det står i Menneskerettighedskonventionen, og så fremgår det også af Universitetsloven, at forskere ikke alene har ret, men også pligt til at formidle deres synspunkter i den offentlige debat. Det eneste, Stiig Markager har gjort, er at opfylde sin embedspligt og følge Universitetsloven, siger Morten Rosenmeier og fortsætter:

– Så vi kan ikke have, at en interesseorganisation kommer rendende bagefter og prøve at give ham mundkurv på. Det er ikke en bananstat, som vi lever i. Det er et retssamfund, siger han.

Derfor mener Morten Rosenmeier også, at “retten smider Bæredygtigt Landbrug ned af trappen”, som han formulerer det, fordi Stiig Markagers udtalelser ikke er krænkelser i straffelovens forstand.

Det er essensen i videnskab, at vi diskuterer ting for at blive klogere
Stiig Markager blev ikke overrasket, da han fik stævningen fra Bæredygtigt Landbrug. Han havde allerede forudset det, da han modtog et brev om at trække sine udtalelser tilbage tidligere på året, som han valgte ikke at svare på. 

– Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg havde ret, og det er jeg stadigvæk. Og jeg trækker ikke ting tilbage, som jeg har ret i, siger Stiig Markager. 

Men selvom han står fast ved sine konklusioner, har det været vigtigt med opbakning fra kollegaer i både det faglige indhold og i den måde, hvorpå Stiig Markager kommunikerede sit budskab.

– Det kan godt være, at jeg har nogle kollegaer på Agroøkologisk Institut, som har et meget tæt forhold til landbruget, og som synes, at mine udtalelser er uhensigtsmæssige, men det må vi tage i en akademisk diskussion. Det er almindeligt, at man i forskellige forskningsmiljøer har forskellige synspunkter. Det er jo nærmest essensen i videnskab, at vi diskuterer ting for at blive klogere, siger han.

Stiig Markager vurderer dog ikke, at sagen vil få konsekvenser for ham rent personligt eller fagligt fremover. Men han kan sagtens se, hvordan det kan være meget problematisk for yngre forskere.

– Jeg er et sted i min karriere, hvor det ikke betyder så meget. Men for fem eller ti år siden kunne det sagtens have haft negative konsekvenser, fordi jeg ville være langt mere afhængig af ekstern finansiering, siger Stiig Markager og tilføjer:

– Hvis din finansiering bliver påvirket af, hvad du går ud og siger, påvirker det jo forskningsfriheden. Så jeg tror, at der er mange specielt yngre forskere, som kan blive overrasket og forskrækket over, at der bliver brugt sådan nogle midler, siger han. 

Vi mangler dokumentation for det, som Stiig Markager siger
Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at de udgør en trussel mod forskerens ytringsfrihed. Tværtimod beder de Stiig Markager om at fortælle endnu mere, siger de.

– Vi prøver ikke at undertrykke Stiig Markagers ytringsfrihed. Vi beder ham bare om at sige noget mere. Derfor har vi sagt; Kære Stiig, vil du ikke nok fortælle os, hvor har du de tal fra, som du er uenig med dine kollegaer i, som laver Novana-rapporten, spørger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup. 

Stiig Markager mener dog, at han til flere oplæg, hvor Bæredygtigt Landbrug også har været til stede, har forklaret og vist en graf over, hvordan kvælstofudledningen er steget, som er hans kritik. 

Men Hans Aarestrup mener, at de mangler at se tallene bag. 

– Vi har stadigvæk ikke set tallene. Jeg har set hans kurve, men der var ikke nogen tal bagved. Der var en graf, og den var vældig fin, men hvor de tal fra? Vi har spurgt høj og lav i systemet, og vi har haft en lang mailkorrespondance med Aarhus Universitet. Men han må forklare os det, siger Hans Aarestrup. 

Stiig Markager mener dog stadig, at han har gjort netop det.

– Jeg har sagt, hvilket figurnummer i Novana-rapporten, som tallene fremgår af. Der har de sagt, at figuren er svær at aflæse, fordi den er meget lille, og det vil jeg da godt give dem ret i. Jeg er ikke ansvarlig for rapportens fremstilling. Men tallene bag den figur er offentligt tilgængelige, og når man bruger en almindelig lineær regression i Excel på de tal, får man den samme konklusion – at danske udledninger af kvælstof har været stigende med 700 tons pr. år de sidste otte år, som jeg sagt, og som jeg står ved. Jeg har brugt en anden metode til korrektion for udsving i nedbør end den, der er anvendt i Novana-rapporten – men resultatet bliver det samme inden for nogle få tons pr. år, siger Stiig Markager.

Hans Aarestrup er dog stadig ikke enig med Stiig Markager i hans udtalelser.

Det er tydeligt, at der er uenighed om tallene. Men Morten Rosenmeier har været ude at sige, at det er at give en forsker mundkurv på, når man stævner dem. Hvad tænker du om det?

– Vi beder ham om at sige mere. Vi beder ham om at sige, hvor han har tallene fra, lyder svaret fra Hans Aarestrup. 

Men når I beder ham trække sine udtalelser tilbage, er det så ikke at bede ham om at sige mindre?

– De fleste forskere, der går ud og siger noget og bliver spurgt, om de kan dokumentere det, vil sige: “Selvfølgelig kan jeg det”, siger Hans Aarestrup.

Morten Rosenmeier fra UBVA mener, at hvis man er uenig må man ty til åben og saglig debat, og at det ikke er med søgsmål, at man håndtere faglig uenighed på?

– Jeg synes også, at man skal beskytte videnskabeligt arbejde. Det er vi frygteligt afhængige af hver eneste dag. Jeg er sådan set igang med at beskytte Novana-rapporten, siger Hans Aarestrup.

Det er dog endnu uvist om sagen kommer for retten, da det først skal besluttes, om Bæredygtigt Landbrug har ret til en retssag. Og selv ved de heller ikke, hvordan det kommer til at gå, men de har haft svært ved at se, hvordan en retssag kunne undgås, fortæller Hans Aarestrup.

– Vi har stævnet ham, fordi vi synes, at der et eller andet rimeligt i, at man som forsker, der ofte bliver hørt, og bliver brugt som ekspert i medierne, har en forpligtelse til at kunne dokumentere det, man siger. Vi har ikke kunnet finde andre steder, hvor vi kunne gå hen med den her sag end at forsøge os i retssystemet. Så det er det, vi gør, siger han.  

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report