Besenbacher i spidsen for ny tænketank

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, skal stå i spidsen for en ny tænketank om madspild og fødevaretab.

Tænketanken er nedsat af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som har udpeget de syv bestyrelsesmedlemmer. Derudover vil den bestå af cirka 35 medlemmer, som repræsenterer myndigheder, virksomheder, organisationer og forskningsverdenen.

Målsætningen for tænketanken er intet mindre end at gøre Danmark til et pilot-land i forhold til FN’s Verdensmål nr. 12.3 om reduktion og forebyggelse af fødevaretab og madaffald inklusiv madspild.

Men hvad indebærer det, og hvordan skal det lykkes? Det svarer tænketankens bestyrelsesformand Flemming Besenbacher på her.

– Tænketankens målsætning om, at Danmark er et pilot-land i forhold til verdensmålet, betyder, at tænketanken skal være med til at udvikle og implementere løsninger, som kan sikre at Danmark og resten af verden opfylder verdensmålet. Det betyder, at andre lande henter inspiration fra Danmark til lokale indsatser rundt om i verden. Det kan være både løsninger på myndighedsniveau, virksomhedsniveau og borgerniveau, lyder det fra Flemming Besenbacher, som anerkender, at det er en ambitiøs målsætning.

– Men Danmark har rigtig gode forudsætninger for at blive et pilot-land. Det skyldes bl.a. at madspildsdagsorden er temmelig anerkendt herhjemme både hos myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere. En reduktion af madspild og fødevaretab er også en del af den større dagsorden om at gøre Danmark til et af verdens førende lande inden for cirkulær økonomi. Danmark er rigtig godt i gang med den cirkulære omstilling, og madspild er en rigtig vigtig komponent i den sammenhæng. Netop derfor var en reduktion af madspild også en af de anbefalinger, som vi kom med i regeringens advisory board for cirkulær økonomi, som jeg var formand for, svarer Flemming Besenbacher med henvisning til punkt 21 i anbefalingerne.

Men hvilke løsninger er det så i forhold til reduktion af madspild, som vi helt konkret kan bidrage med i Danmark?

– Der er gode eksempler på både små og store aktører i Danmark, som har udviklet løsninger, som forebygger madspild og fødevaretab. Et eksempel er virksomheden Too Good To Go, som har udviklet en app, som sætter forbrugerne i kontakt med supermarkeder med videre, som sælger overskydende mad til en lavere pris. Too Good To Go er ude i andre lande, og medvirker på den måde til at reducere madspild i andre lande.

Sustain Report har tidligere talt med Too Good To Go, og da lød meldingen, at selskabet er vokset fra et til ni markeder på tre år, og at det satser på at udvide til fire nye lande i 2019. Inden udgangen af 2020 er målet at have solgt, eller med selskabets ord “reddet”, 100 millioner måltider.

Tænketanken skal bruges som forum for at sætte private aktører i kontakt med andre madspilds-aktører, forklarer Flemming Besenbacher.

– Tænketanken kan bidrage med at skabe et godt miljø for udvikling på tværs af virksomheder, og på tværs af forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder. Tænketanken skal så vidt muligt understøtte innovative løsninger, herunder mulighederne for at gøre dem økonomisk bæredygtige.

En mulig svaghed ved tænketanken er, at den hviler på frivillighed og at man blandt andet skal finde ud af, om der er opbakning til at “etablere en overordnet frivillig aftale om et fælles reduktionsmål for hele værdikæden omkring fødevarer”, som det fremgår af en pressemeddelelse.

Men rykker initiativerne nok, hvis de skal være baseret på frivillighed?

– Tænketanken skal drive en frivillig aftale om et fælles reduktionsmål for hele fødevareværdikæden fra jord til bord. Grundlaget for den frivillige aftale er allerede etableret, fordi partnerskabet “Danmark mod Madspild” skal drives af tænketanken, svarer Flemming Besenbacher med henvisning til, at Danmark mod Madspild blev etableret i august 2018.

Initiativtageren til det var Salling Group, der blandt andet ejer Netto, Føtex og Bilka. Salling Group samlede en række af sine større leverandører, som alle forpligtede sig til at arbejde sammen om at mindske madspildet og halvere det frem mod 2030.

– Det er op til miljø- og fødevareministeren og folketinget, om der skal laves lovgivning på området. Tænketanken kan selvfølgelig foreslå ny lovgivning, men indtil videre har der ikke været opbakning fra danske organisationer eller virksomheder til lovgivning på området. Som eksempel kan nævnes Foreningen Stop Spild Af Mad, som gentagne gange har afvist lovgivning på området, blandt andet i Altinget.

Modstanden bygger på, at lovgivning mod madspild i Frankrig har ført til, at detailkæder deponerer deres overskudsmad hos velgørende organisationer, som ikke har ressourcerne til at få det distribueret i tide. Man skal derfor tænke sig godt om før lovgivning indføres i Danmark, mener Selina Juul, der er stifter af Stop Spild Af Mad, ifølge debatindlægget på Altinget.dk.

Flemming Besenbacher fremhæver da også, at mange virksomheder af egen fri vilje arbejder på at reducere madspild, fordi det giver god mening på alle niveauer.

– Mange virksomheder er meget opmærksomme på at undgå spild og gør en stor indsats, selvom der ikke er lovgivning. Det gør vi både, fordi man har et ansvar for at producere bæredygtigt, men også fordi det er en god business case at undgå spild. Se bare på for eksempel Arla, hvor valle, det vil sige den væske, der bliver tilovers fra osteproduktion, tidligere gik fra at blive brugt til svinefoder, men nu omdannes til forskellige slags protein-pulvere. I værdiskabelse har det overhalet almindelige mejeriprodukter som mælk.

Selvom madspilds-dagsordenen på globalt plan er ufattelig vigtig, idet en tredjedel af al mad siges at gå til spilde, er det så den vigtigste dagsorden for Danmark at byde ind på, kan man spørge.

For ser man på de seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet er danske husholdningers madspild reduceret med 14.000 tons på seks år. Så det går den rigtige vej. Til gengæld har Danmark lang vej igen, når det kommer til at reducere brug og genanvendelse af plastik.

En rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden fra januar viser, at der alene i Danmark er et potentiale på mindst 1,6 mia. kr. i 100 pct. genanvendelse af plastik. På globalt plan produceres årlig 260 mio. tons plastaffald. Et tal, der er steget med cirka 2.000 pct. de seneste 50 år.

Ville det ikke være endnu mere relevant med en tænketank med det formål at reducere plastik-forbruget og genanvendelsen? Det er ovenikøbet noget, der optager Carlsberg som virksomhed og har afstedkommet nogle innovative løsninger?

– Det må du spørge miljø- og fødevareministeren om. Men jeg er stolt af det arbejde, som Carlsberg gør på dette område, og vi vil fortsat være meget ambitiøse uanset om, der er skulle komme en tænketank. For eksempel lancerer Carlsberg et nyt bæredygtigt og genbrugeligt plastkrus, når festivalsæsonen skydes i gang i starten af juni. Det er fortsat i plast, men det kan genbruges via opvask i en nyopfunden 13 meter lang mobil opvaskemaskine, der kan rengøre 9000 genbrugsglas i timen, lyder det afslutningsvist fra Flemming Besenbacher.

Hos Salling Group glæder man sig til at følge den nye tænketanks arbejde.

– Og vi håber selvfølgelig også, at vi kan bidrage til den fremadrettet. Nu er bestyrelsen i hvert fald på plads, og nu starter arbejdet for alvor. Det følger vi med stor interesse, lyder det fra Kasper Reggelsen, Media Relations Manager Communication, Reputation & Responsibility i Salling Group.

Også hos Nestlé, der ligeledes var en del af Danmark mod Madspild, modtages tænketanken positivt.

– Tænketanken skal finde løsninger på at reducere Danmarks store madspild på ca. 700.000 tons om året og måske mindst ligeså interessant: den skal komme med løsninger og ideer, som kan gøre Danmark til et fyrtårn på området, så vi kan inspirere andre lande. En tredjedel af al verdens mad går tabt fra jord til bord, og hvis madspild var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af CO2. Så madspildsemnet burde faktisk fylde meget mere i klimadebatten, end det gør. Nestlé Danmark er klar til at arbejde i tænketanken, hvis den nye bestyrelse mener, at vi kan bidrage, siger kommunikationschef Martin Broberg.

Bestyrelsen skal som noget af det første tage stilling til, hvem de 35 medlemmer af tænketanken skal være.