Det seneste årti er antallet af ph.d.-studerede steget markant på de danske universiteter. Formålet med det store optag var blandt andet at øge andelen af medarbejdere med en ph.d.-grad i den private sektor.
Selvom antallet er steget, er der imidlertid ikke kommet flere ph.d.’er over i det private. Og for nylig slog en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) fast, at forskeres karrierevej stadig er rettet mod universitetet som det primære ansættelsessted. Det betyder, at for mange forskere bliver på universiteterne i for lang tid uden reelle karriereperspektiver.
– Det overrasker mig, når jeg taler med ph.d.-studerende, at de stadig primært kigger mod universiteterne efter en karriere, fortæller bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher.
Opfattelsen af en forskerkarriere har altså ikke fulgt med udviklingen. Så hvad skal der til for at ændre den opfattelse, og hvordan skaber ph.d.-studerende den bedst mulige karrierevej for dem selv?
Det satte en række af landets ph.d.-foreninger, i samarbejde med Carlsbergfondet, fokus på under en konference i Videnskabernes Selskab. Og her lød rådet fra Flemming Besenbacher klart og tydeligt: Efter, du har færdiggjort en ph.d.-uddannelse – så kom ud af vejlederens laboratorie så hurtigt som muligt.
– Det er simpelthen ikke i din interesse at blive. Rejs ud i verden, opbyg dit eget netværk, og når du vender tilbage til Danmark, så vend ikke tilbage til det gamle laboratorie, men skab dit eget, siger bestyrelsesformanden.
Derudover lagde han vægt på, at det er utrolig vigtigt for ph.d.-studerende generelt at fokusere på ”innovation fremfor imitation” undervejs i karrieren;
– Jeg ser hellere færre publikationer, der forandrer verden, end mange, der minder om hinanden. Det gælder også, når jeg vurderer ansøgninger i fondet (Carlsbergfondet, red.); så vil jeg hellere se én god publikation med en genial idé, fortæller Flemming Besenbacher.
”CV er kongen”
At CV’et og dermed også antallet af publikationer har stor betydning for en forskerkarriere, underkender Flemming Besenbacher dog ikke. Tværtimod;
– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at CV’et ikke er vigtigt. CV er stadig kongen i den akademiske verden, pointerer han.
Derfor opfordrer han også ph.d.-studerende til at rejse ud i verden, opsøge og opbygge et netværk i de bedste forskningsmiljøer, hvor viden kan vokse blandt de skarpeste hjerner.
Hans opfordring om at orientere sig ud over CV’et er derfor først og fremmest rettet mod universiteter og andre, der vurderer en ph.d.ers CV.
– Jeg håber, at universiteter vil kigge mere på sociale evner som kreativitet, kommunikationsevner, passion, dedikation og innovation, som er lige så vigtige evner hos en ph.d.-studerende i det 21. århundrede, siger Flemming Besenbacher.
Find en mentor
Endeligt har den rette mentor, som kan give seriøs vejledning, også stor betydning for den karrierevej, man vælger at gå.
Så når det gælder om at komme hurtigst muligt ud af vejlederens laboratorie, skyldes det også, at vejlederen ikke er den bedste mentor, ifølge Flemming Besenbacher.
– Mentoren skal være en lidt ældre person, som er villig til at lytte og benytte sin erfaring til at give gode råd. Tillid og åbenhed er vigtigt – og at være ærlig omkring, hvilke jobmuligheder, der er for ph.d.en., forklarer han.
Ud over at de fleste forskerjobs findes i den private sektor, tager det også i gennemsnit to år mere at nå en fastansættelse på universiteter i dag, end det gjorde for 10 år siden, fastslår DFiRs rapport ”Karrierer i forskningen”. Og den virkelighed har flere af landets ph.d.-studerende da også fået øjnene op for:
– Det er et stort privilegie at være ph.d.-studerende, men der er også mange bekymringer og forpligtelser. Vi er nødt til at overveje, hvordan vi gør os attraktive for arbejdsmarkedet uden for universitetet. For jeg er bevidst om sandsynligheden for, at jeg skal gøre karriere uden for universitetet, siger Jonas Krog Lind, formand for ph.d.-foreningerne på Københavns Universitet (UCAPS).
YNGRE FORSKERE BØR SATSE PÅ EN KARRIERE UDEN FOR UNIVERSITETET
I og med, at karriereudsigterne på universiteterne ser sådan ud i dag, er det vigtigt at være realistisk omkring sandsynligheden for en ansættelse på samme. I værste fald risikerer man nemlig, at dørene pludselig er lukket – både i den offentlige sektor og i den private.
– Hvis du ikke finder en permanent stilling før du er fyldt 40, er du ikke længere attraktiv for industrien. Så vær åben over for forandring, lyder det afsluttende råd fra Flemming Besenbacher.
Også rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, deltog i konferencen for at sprede budskabet om fremtidens karriereveje til de fremmødte ph.d.er:
– Ud over alle de gode grunde til at forfølge en karriere i det private, så skal I også søge ud i virksomhederne. Universiteter har ikke plads til jer alle. Det skal I forberede jer på, imens I tager jeres ph.d.-uddannelse, siger rektoren.
Konferencen fandt sted den 31. januar og var arrangeret af ph.d.-foreningerne på Københavns Universitet (UCAPS) og Syddansk Universitet (PAUSD) samt det nationale netværk for ph.d.-foreninger i Danmark (PAND) i samarbejde med Carlsbergfondet.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.