Yngre forskere bør satse på en karriere uden for universitetet

Der er i dag langt flere forskere, der arbejder med forskning og udvikling i erhvervslivet end på universiteterne. Det private erhvervsliv er både den sektor med flest årsværk for forskning og det område, hvor der bruges flest penge på forskning.

Men forskeres karrierevej er stadig rettet mod universitetet som det primære ansættelsessted. Og det betyder, at for mange unge forskere bliver på universiteterne i for lang tid uden, at der er reelle karriereperspektiver.

Det konkluderer Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) i en ny rapport.

Opfattelsen af en forskerkarriere har dermed ikke fulgt med udviklingen. Derfor er det en fælles forpligtelse for erhvervslivet og universiteterne at forberede yngre forskere på en karriere i det private erhvervsliv, konkluderer DFiR.

– Jeg tror ikke, at man gør tilstrækkeligt på universiteterne for at gøre yngre forskere opmærksomme på, at langt de fleste af dem skal have en karriere uden for universitetet, mener Jens Oddershede, formand for DFiR, der påpeger, at;

– For hver forsker, der ansættes på et universitet, bliver der ansat to uden for universitetet.

Længere vej på universitetet

Ikke alene er jobmulighederne bedre i det private, det tager også i gennemsnit to år mere at komme frem til en fast ansættelse på universiteterne i dag, end det gjorde for 10 år siden, konstaterer Rådet.

Derfor burde man umiddelbart tro, at forskere allerede valfarter over i det privat erhvervsliv – men det er ikke sket endnu.

– I universitetsverdenen er der en tendens til, at man bliver i den verden, man kender. At prøve noget nyt kræver en indsats og nogle rollemodeller, og specielt det med rollemodeller, kunne man gøre meget mere ved, siger Jens Oddershede.

For mange forskere kan det være en barriere at skulle forestille sig en karriere, der er helt anderledes end det billede, man havde, da man startede på universitetet, og som man i øvrigt kender fra sine vejledere, forklarer formanden også;

– Og så er der formodentlig mange fordomme, man skal have ryddet af vejen. Der kan godt være nogle forskere, der tror, at de ikke får lov til at lave dét, de gerne vil, ude i virksomhederne, siger Jens Oddershede, og tilføjer, at;

– Men den erfaring, jeg har uddraget af rapporten, er at forskning i erhvervslivet varierer lige så meget som på universitetet. På universitetet forskes der også inden for de områder, hvor der er penge til det, siger Jens Oddershede.

Mere proaktivt erhvervsliv

Ifølge formanden er der flere ting, universiteterne kan gøre bedre, for at forberede yngre forskere på en karriere i det private.

For det første kan man sørge for, at så mange projekter som muligt bliver lavet i samarbejde med erhvervslivet, så forskerne også undervejs kan se, hvad der sker i virksomhederne.

Derudover kan man indgå flere såkaldte delestillinger for at øge forskeres mobilitet mellem universitet og virksomhed. Og endeligt skal universiteterne i højere grad fortælle forskere om, hvilke muligheder der er uden for universitetet undervejs i karrierevejledningen.

– Og så synes jeg faktisk også, at erhvervslivet kunne være mere proaktive i forhold til at gøre opmærksomme på karriemuligheder hos dem, for eksempel ved at invitere til karrieredage, siger Jens Oddershede.

Ligeledes kunne for eksempel Dansk Industri også gøre mere i forhold til at gøre deres medlemmer opmærksomme på, at det kan højne både produktivitet og indtjeningen at ansætte meget kvalificeret arbejdskraft, som forskere jo er, påpeger formanden.

Hos DI mener man også, det er vigtigt, at karrierevejen bliver gjort “langt mere tydelig for forskere – både de unge og de som har mere erfaring”, siger Mette Fjord Sørensen, forskningschef i Dansk Industri.

– Derfor skal både erhvervsorganisationer og virksomhederne være aktive i den sammenhæng. Men det kræver to til en tango. Derfor må man brede DFiR’s anbefalinger mere ud således, at det både er universiteterne og erhvervslivet i sammenspil, der skal gøre forskere opmærksomme på de mulige karriereveje, der er i det private erhvervsliv, siger hun.

Hun peger også på, at ph.d.-studerende allerede undervejes i ph.d-forløbet bliver mødt med de muligheder, der er for at samarbejde med erhvervslivet.

– Derfor vil  det også være meget nyttigt, hvis erhvervslivet og universiteterne i fællesskab får set på de evt. barrierer, der er for de yngre forskere – det kan netop være, at yngre forskere frygter for, at de ikke kan vende tilbage til universitetsverdenen, hvis de først har været forskere i det private, siger Mette Fjord Sørensen.

Forskerkarriere i fokus

Idet en forskerkarriere i dag er meget anderledes, end den var for 20 år siden, har DFiR sat fokus på forskeres karriereveje og hvordan den har ændret sig med projektet “Karrierer i forskningen”. Rapporten er således de anbefalinger og konklusioner, DFiR har draget på baggrund af projektet ”Karrierer i forskningen”, som Rådet har gennemført i perioden august 2017 til december 2018.

Før projektet var endeligt afsluttet afholdte DFiR konferencen ”Fremtidens forskerkarriere” i september, hvor flere forskere delte ud af deres erfaringer med at forfølge en karriere i det private erhvervsliv fremfor på universitetet. Deltagernes bidrag indgår i DFiRs endelige rapport.

BEDRE FREMTIDSUDSIGTER TRÆKKER FORSKERE OVER I DET PRIVATE

Den overordnede konklusion for projektet lyder, at ”det er nødvendig for dansk forskning, at der formuleres og gennemføres en ny og holistisk karrierepolitik, hvor samspillet mellem karriereveje og ændrede rammevilkår håndteres”.

Det er afgørende for, at kvaliteten i dansk forskning opretholdes og erhvervslivet understøttes.