På Copenhagen Business School er man i lyset af de nye covid-19 tiltag og Statsministerens seneste pressemøde blevet pålagt yderligere restriktioner i forbindelse med de stigende smittetal.
For CBS har det betydet, at alle sociale arrangementer på skolens campusser er aflyst, at de fleste møder afholdes online, og at medarbejdere, der kan arbejde hjemme, opfordres til at gøre det i videst muligt omfang. Dette gælder indtil videre frem til d. 4. oktober.
Restriktionerne og det store omlægningsarbejde, de har ført med sig, har ikke været uden konsekvenser for universitetet. Rektor Nikolaj Malchow-Møller fortæller, at han siden nedlukningen i foråret har erfaret, at effekterne af restriktionerne ikke har været de samme for alle medarbejdere og studerende.
Konsekvenserne af nedlukningen rammer skævt
Ifølge Nikolaj Malchow-Møller er det blevet tydeligt under nedlukningen, at corona-krisen har nogle “fordelingsmæssige effekter”:
– Nogle af vores forskere og medarbejdere har været hårdt ramte i denne tid, og andre har næsten været mere produktive end normalt, siger han.
Det kan dels skyldes, at der har været forskel på, om det fag, man underviser i, har været nemt at omlægge til online-format eller ej. Men det kan også have noget at gøre med forskernes alder og familiesituation, siger Nikolaj Malchow-Møller:
– Især de yngre forskere, med børn derhjemme, der også har skullet passes, har været spændt hårdt for. Derfor har vi blandt andet besluttet at forlænge nogle af vores yngre forskeres kontrakter, dér hvor det var nødvendigt og hvor det gav mening.
Nikolaj Malchow-Møller indskyder, at det kan have været ekstra hårdt for de forskere, der bor alene, fordi de ikke har haft nær så meget kontakt med andre mennesker, som de var vant til. Af den grund var den en stor lettelse, da man i starten af sommeren kunne begynde at lukke medarbejderne ind på universitetet igen, fortæller han.
Læs også: Corona-nedlukning rammer yngre og kvindelige forskere hårdest
Alle mand på dæk
Efter den totale nedlukning i løbet af foråret, besluttede CBS i starten af sommeren, at halvdelen af undervisningen på alle hold i efterårssemesteret skulle være med fysisk fremmøde på campusserne, og den resterende halvdel skulle foregå online.
Og den store indsats for at planlægge og omlægge undervisningen i både foråret og nu, i efterårssemesteret, har ligeledes haft indvirkning på forskningsaktiviteterne på CBS, lyder det fra rektoren.
Under forårets nedlukning på universitetet var det store fokus at få online-undervisningen til at fungere fra den ene dag til den anden. Og blandt andet fordi man har sat ind med alle ressourcer på stedet for at få planlagt og omlagt undervisningen i forhold til de nye omstændigheder, har nedlukningen haft konsekvenser for forskningen på skolen, siger Nikolaj Malchow-Møller:
– Både i foråret, men også her i starten af efteråret, har restriktionerne betydet, at det var “alle mand på dæk” med hensyn til at skulle planlægge undervisning.
Han fortæller, at der derfor er forskningsprojekter, der er blevet udskudt og forsinkede, da det ikke har kunnet lade sig gøre at fortsætte bestemte projekter under nedlukningen.
– Nedlukningen har betydet store ændringer i den måde, vi normalt har undervist på. Det er ikke nogen lille opgave at omlægge undervisningen på den måde, især ikke i de fag hvor det ikke var meningen, at det skulle køre online, siger Nikolaj Malchow-Møller.
Da universitetet kom sig over det første covid-19-chok, blev der dog sat mange nye forskningsprojekter i gang relateret til coronakrisen, oplyser han. CBS havde for eksempel primo juni 42 nye forskningsprojekter relateret til covid-19.

CBS, Solbjerg Plads. Foto: Bjarke MacCarthy/CBS
Læs også: DTU åbnede helt op for to uger siden – nu kan de være tvunget til delvis online-undervisning igen
Der skal findes en balance
Om end den digitale omlægning har været – og stadig er – en stor opgave for universitetet, er der også en stor læring at hente i det, som kan være til gavn for CBS på længere sigt, indvender rektoren. Det gælder både undervisningsformerne men også afholdelse af møder.
– Jeg tænker klart, at vi skal inkorporere online møder og undervisning mere. Der er masser af læring her, men man skal sørge for at holde fast i de gode ting, siger Nikolaj Malchow-Møller.
For eksempel, fortæller han, har undervisere på skolen givet udtryk for, at de har haft et bedre og større overblik over de studerendes gruppearbejde i online-sammenhænge.
Alligevel handler det om at “finde en balance” mellem online- og fysiske aktiviteter, tilføjer rektoren. Det er nemlig ikke alle erfaringer med den digitale omlægning, som har vist sig at være hensigtsmæssige.
– På trods af visse fordele ved digitale møder og undervisning er det også blevet tydeligt, at vi mister vigtige ting i den rene digitale verden. For eksempel er der en begrænsning ved online møder, hvis man skal have åbne diskussioner, hvor man er interesseret i at afsøge forskellige muligheder og veje fremad. Det er svært, når man ikke kan aflæse folks kropssprog. Hvis der er komplicerede problemer på dagsordenen, er det sværere at fornemme, hvor dine kollegaer står, end det er ved et fysisk møde. Derfor skal man finde en balance.
Et “pilotprojekt”
Nikolaj Malchow-Møller kalder den nuværende situation, universitetet står i, for et “kæmpe pilotprojekt – både på undervisnings-, forsknings- og administrationsområdet”.
Et pilotprojekt, hvor det handler om at lære af de erfaringer, universitetet gør sig i en tid, hvor man ikke ved, om man kan åbne mere op eller skal lukke ned fra dag til dag.
– Vi har fra starten af nedlukningen meldt ud, at vi må gøre det så godt vi kan og lære af erfaringerne, siger Nikolaj Malchow-Møller.
For eksempel har man på universitetet, på baggrund af undervisningserfaringer under nedlukningen i foråret, for nyligt udarbejdet et kodeks for online undervisning og læring, som alle studerende og undervisere har fået udleveret i starten af dette semester.
– Kodekset er lavet ud fra erfaringer i foråret, både de gode og de dårlige. Vi har 20.000 studerende på CBS, så det er klart, at der opstår problemer, når man skal omlægge fra den ene dag til den anden. Derfor har vi lavet et kodeks med retningslinjer for, hvordan man skal opføre sig og hvordan, man afvikler undervisningen. Kodekset beskriver, hvilke forventninger undervisere og studerende kan have til hinanden og hvordan vi i fællesskab bedst muligt afvikler undervisningen online, siger Nikolaj Malchow-Møller.
Kodekset er udarbejdet på tværs af CBS og i samarbejde med studenterorganisationen CBS Students, og kan læses her.
Læs også: AU er kommet ud på den anden side af kortvarig nedlukning
Hvad er den største erfaring og læring, I tager med jer fra foråret?
– Jeg er virkelig imponeret over, hvordan alle har omstillet sig fra den ene dag til den anden uden at kny og med samarbejdsånd, siger Nikolaj Malchow-Møller.
– Dén erfaring fra foråret er et eksempel på, at vi meget hurtigt kan få en omstilling til at ske, når det virkelig gælder. Så vi er optimistiske på trods af skyggen fra covid-19, afslutter han.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























